Det er sjældent Jesus, der skræmmer folk væk

Kærlighed er ikke teoretisk
På et tidspunkt mødte jeg en passioneret veganer via et GoMore-lift. Da hun fandt ud af, at jeg spiser kød, kaldte hun mig racist. Jeg forstod hendes agenda og passion, men i hendes mangel på forståelse og omsorg for mig, kunne jeg på ingen måde tage hendes budskab til mig.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan jeg deler min tro med andre. Hvordan møder vi hinanden og de nye, der opsøger det kristne fællesskab? Hvordan skaber vi meningsfulde fællesskaber, som mennesker har lyst til at blive en del af?

Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 13 vers 35: ”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” Det kan virke banalt, men jo mere vi forstår og erfarer det, jo mere vil vi opleve livet og kraften i det.

Kærligheden fra Gud er ikke teoretisk, men konkret. Gud viser sin kærlighed ved, at han gav alt. Han gav sig selv, da han sendte Jesus for at dø og opstå for vores skyld. Det er ved at give, at han viser sin kærlighed. Når vi giver af vores tid, penge og opmærksomhed til andre, viser vi i praksis, hvem Gud er.

I 2021 var jeg med til at starte et kirkefællesskab i Vollsmose: Vineyard Vollsmose – En del af Odense Vineyard. Vi mødes hver anden uge til fællesspisning, sociale lege, lovsang, tale, gruppesnak, bøn, kage og vandpibe. Siden vi startede, har der været cirka 200 forskellige mennesker forbi fordelt på omkring 40 forskellige nationaliteter. Cirka halvdelen af dem har ikke en kirkelig baggrund. Det har været en blanding af ateister, muslimer og andre søgende.

Vi har deltagere, der politisk er yderst til højre, og andre, der er yderst til venstre. Og folk er meget forskellige steder i forhold til tro, etik mm. Kun få gange har det givet anledning til konflikter. Jeg har erfaret, at det sjældent er Jesus, der skræmmer folk væk fra det kristne fællesskab – det er indforstået snak og ekskluderende kultur. Vi taler nemlig meget tydeligt om, hvem Jesus er, og hvad han vil med vores liv. Samtidig gør vi det altid klart, at alle er velkomne, uanset hvor de er på deres trosrejse. Mange besøgende oplever, at fællesskabets kombination af tydelighed og inklusion skaber et trygt pusterum i hverdagen.

Et fællesskab, der inviterer
De fleste, jeg inviterer med i det kristne fællesskab, kommer aldrig. Måske dukker 5-10 % af dem, jeg inviterer, op, så hvis jeg vil have nogen med, skal jeg invitere mange, og jeg skal gerne sende dem en personlig påmindelse dagen før. De fleste af dem, jeg har fået med, er folk, jeg har mødt naturligt til fester, i svømmehallen, på studiet osv. Selvom det kan lyde paradoksalt, forsøger jeg at fralægge mig en bestemt agenda i mødet med mine medmennesker.

Min eneste agenda er, at de skal føle sig set og elsket. Den bedste måde at gøre det på er at spørge ind og have samme indstilling som Jesus, der ofte spurgte: ”Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” Hvis vi har en god kemi, inviterer jeg dem med i vores fællesskab. Jeg gør det ikke for at få endnu en med i ’klubben’, men fordi jeg har fået en ny ven, som jeg inderligt ønsker får lov til at opleve det fællesskab, jeg er en del af. Og uanset om de kommer eller ej, vil jeg stadig være deres ven.

Et fællesskab, der byder velkommen
Undersøgelser har vist, at Danmark er et af de sværeste lande at få nye venner i. Det mærker mange udvekslingsstuderende for eksempel, når de kommer til Danmark. Det kristne fællesskab kan noget, der virkelig er en længsel efter. Og jeg tror, at de fleste fællesskaber har et enormt potentiale for at få flere med, hvis vi bare drejer på nogle få knapper.

Det første og måske vigtigste er, at vi hilser personligt på folk, der kommer ind ad døren. Introducer dig selv, spørg ind til vedkommende osv. Hvis vedkommende er ny, kan du tilbyde at forklare, hvad der skal ske, så personen føler sig tryg.

Dernæst skal de, der har ordet, starte med at byde velkommen på en inkluderende måde. Det kan for eksempel være: ”Hej, mit navn er X, og jeg er mødeleder til KFS i dag. KFS står for Kristeligt Forbund for Studerende, og vi brænder for at gøre Jesus kendt. Du skal vide, at uanset hvem du er, hvad du tror på, og hvordan din dag har været, så er du velkommen i vores fællesskab. Og hvis du synes, livet er hårdt for tiden, eller du føler dig som en fiasko, skal du vide, at du er vores VIP. Programmet for i dag er…”

Med sådan en introduktion føler nye sig trygge i, hvad der skal foregå og inkluderet i jeres fællesskab. Når mødet er slut, skal du følge op på de nye. Husk at blive forbundet med dem på sociale medier og inviter dem med næste gang og til andre sociale aktiviteter i løbet af ugen.

Et fællesskab, der elsker

Jesus festede tit sammen med samfundets udsatte. Imens stod de religiøse mennesker udenfor og var dybt forargede. Mange steder er kirkekulturen dog vendt på hovedet. Ofte er det de religiøse og selvretfærdige, der dominerer kulturen i vores kristne fællesskaber, mens andre må blive udenfor. Men vi skal ikke være bange for at få et broget fællesskab. Alle mennesker er smukke og helt igennem elsket af Gud.

I vores fællesskab har vi haft samlinger, hvor flertallet var mennesker uden kristen baggrund. De aftener bliver der bandet, snakket om drukture og sunget sjofle sange. Det kan virke overvældende for os, der har været kristne i mange år, men for nye er det befriende, for de ser sig omkring og konkluderer, at der også er plads til dem.

Sidste år startede en kvinde i vores fællesskab, som bandede rigtig meget. Og i starten undskyldte hun, men hver gang hun undskyldte, afbrød jeg hende og sagde: ”Det skal du ikke undskylde for. Her må du være dig selv, præcis som du er.” Efter nogle måneder gav hun sit liv til Jesus. Hun er fortsat trofast i vores fællesskab, og hun er med til at sprede Guds kærlighed blandt de mennesker, hun møder. Jeg spurgte hende på et tidspunkt, hvorfor hun valgte at komme i vores fællesskab. Hun svarede: ”Det var dejligt at mærke al den kærlighed, jeg fik. Der var plads til alle lige meget, hvordan man var, eller hvad man var. Det var jeg rigtig glad for. I starten troede jeg ikke på Gud, men det gør jeg i dag!”

Hvilke knapper kan vi skrue på, så vores kristne fællesskaber er både tydelige og inkluderende?

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mening”.