3 min. læsning
En påmindelse om, at vi skal leve med både himmel og jord for øje
Af Mads Due, Ansv. redaktør, Konsulent for studenterarbejdet i Østdanmark,
2. april 20262. apr. 2026
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Der er noget tilfredsstillende ved en bog, der kan læses i ét hug. Sådan en bog er Guds jord, der for nylig udkom på Forlaget Semper. Der er tale om et foredrag og to korte prædikener fra Dietrich Bonhoeffers hånd, samt et glimrende forord af Kasper A. Bergholt. Teksterne omhandler menneskets forhold til den jord, som vi er sat på.
Hovedpointen antydes allerede i titlen: Det er Guds jord, vi er sat på. Der er altså en åndelig overbygning på det, vi umiddelbart ser og erfarer. Samtidig er det Guds jord, og derfor nytter det ikke noget at stirre sig blind på himlen. For livet leves her, på jorden. Det er denne jord, Gud en dag vil nyskabe.
Dietrich Bonhoeffers historie vil være kendt for mange. Især hans Efterfølgelse, der beskriver en radikal kristendom samt forskellen på billig og dyr nåde, er bredt læst. Den tyske teolog, der blev henrettet i Nazitysklands sidste dage, finder i teksterne i Guds jord en ny modstilling. Der er tale om en overåndelige pietisme kontra en liberalteologi, der har glemt Gud.
Fordi teksterne er præget af vanlig tysk præcision og mættethed, er udgivelsen suppleret et forord, hvori Kasper A. Bergholt indfører læseren i bogens tema og begreber. Alene dette forord gør bogen læsværdig. Heri beskriver Bergholt bl.a. hvordan idealet ikke er en 50/50-balance mellem himmel og jord. Nej, idealet er svingning:
"Så der er altså en svingning, vi skal have sat i gang. En svingning mellem idealisme og realisme, mellem Guds ansvar og vores ansvar. Det er ikke en balance, for en balance er noget statisk. En svingning er derimod dynamisk." (s. 19)
Vi er altid på vej. Evigt mindes vi om, at der mangler lidt. Enten idealisme eller realisme. Sådan bør det være, ifølge Bergholt.
For mig at se er den vigtigste tekst foredraget over bønnen "komme dit rige" fra Fadervor. Efter at have læst denne, bliver prædikenerne - begge over Kolossenerbrevet 3,1-4 - noget gentagende. Guds rige bryder ifølge Bonhoeffer frem på jorden som under og orden:
"Underet og ordenen, det er de to former, hvori Guds rige fremtræder på jorden, hvori det deler sig. Underet som sønderbrydelsen af enhver orden, og ordenen som opretholdelsen med tanke på underet. Men også underet fuldstændig tilsløret i ordenens verden, og ordenen fuldstændig tilbageholdt i sin begrænsning på grund af underet. Den form, hvori Guds rige viser sig som under, kalder vi kirken; den form, hvori Guds rige viser sig som orden, kalder vi staten." (s. 30-31)
Sådan er Guds rige til stede i verden, ifølge Bonhoeffer: Som kirke og stat.
Bogens styrke er påmindelsen om at leve med både himmel og jord for øje. Svagheden er, at teksterne - trods deres korte længde - kan opleves noget repetitive, særligt de to prædikener.
Køb bogen Guds jord af Dietrich Bonhoeffer her.
Udforsk mere
Find mere indhold26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.
Af Clara Lind Neuenschwander
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?
Af Martin Falch Rasmussen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. maj 20265. maj 2026
1 min. læsning
Saul er signing of the season.
Af Troels Nymann
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
KOMMENTAR: Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar Hellere eje end leje? bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Praise er at plante frø, danse af begejstring og synge Velsignelsen i Tivoli og på Christiania. Emilie Hauge og Maria Würtz giver indblik i vejen til gospelfællesskabets succes.
Af Emilie Hauge og 1 anden
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen











