3 min. læsning
Vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab
Af Caroline Hartmann Bernhard, Studerer teologi,
23. april 202623. apr. 2026
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
”At blive tolereret betyder, at andre har beholdt deres oprindelige fordomme og forbehold overfor dig, men har (...) accepteret, at der selvfølgelig skal være plads til sådan en som dig (...) Er det vores ideal?” (s. 36-37).
Hvad betyder tolerance overfor kærlighed? Skal vi gå rundt med skyldfølelse, når nogen falder ved siden af fællesskabet?
Den skarpe samtidsanalytiker og teolog Christian Hjortkjær tager livtag med nogle af disse spørgsmål i sin fremragende bog Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig. Med sine korte 92 sider, formår Hjortkjær både at reflektere dybt over mistrivslen blandt unge, pege på konkrete løsninger på de beskrevne problematikker og udfordre læseren.
Hjortkjær peger på at unges mistrivsel blandt andet udløses af tårnhøje, destruktive inklusionsidealer. Unge kæmper benhårdt for store, åbne, tolerante fællesskaber, med plads til en mangfoldighed af mennesker, ja, helst med løfte om dannelse af livslange venskaber til alle. På den anden side af idealerne er virkeligheden dog: at nogle få mennesker uundgåeligt falder igennem. Vi skuffes over og drænes af fællesskabet og dets uopfyldelige idealer.
Alle har brug for små, intime, livgivende fællesskaber.
Ifølge Hjortkjær har alle brug for små, intime, livgivende fællesskaber. Små fællesskaber med færre idealer, hvor vi i højere grad anerkendes og ses som mennesker. Hjortkjærs løsning er at give fuld frihed for klikerne og stoppe tvunget inklusion.
Jeg blev særligt udfordret af et citat, hvor jeg virkelig synes, Hjortkjær rammer hovedet på sømmet:
”Vi bliver nødt til at være ærlige overfor hinanden: De tre-fem personer (...) føler de sig (...) i dybere forstand anerkendt eller elsket i det store fællesskab? Får de faktisk dannet venskaber, de kan tage med sig? Eller føler de sig netop kun tolereret? (...) Men tolerance er jo ikke venskab og slet ikke fortrolighed, ærlighed eller nærvær” (s. 36).
Vi tolerer måske andre med vores floskler om, at ”alle er velkomne”, men kalder Jesus os ikke til mere end tolerance, når han siger, at vi både skal tjene, hjælpe og elske hinanden, ligesom han har gjort for os? Kan vi så acceptere at nogle falder igen?
Vi må gerne trække os, når vi har brug for det. For ved at trække os kan vi acceptere og ære vores menneskelige begrænsninger.
Christian rammer hovedet på sømmet med sin analyse af, at vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab. Derfor må vi gerne trække os, når vi har brug for det. For ved at trække os, kan vi acceptere og ære vores menneskelige begrænsninger. Jeg synes, Hjortkjær, sætter denne balance enestående på spidsen. Kort sagt: Der er ingen undskyldning. Køb bogen, drik en kop kaffe, så er den læst, og få så vendt bogens tanker med en makker i et livgivende, lille fællesskab.
Jeg vil give den her bog 5 ud af 6 stjerner. To ting har jeg at udsætte på den: Den er for kort, og der er for få løsninger. Men Rom blev jo heller ej bygget på én dag.
Køb bogen her.
Udforsk mere
Find mere indhold9. juli 20269. jul. 2026
7 min. læsning
Er Bibelen i sig selv patriarkalsk eller er det vores måde at læse den på, der overser kvinders fremtrædende rolle?
Af Lara Brosbøl-Legarth
21. juli 202621. jul. 2026
2 min. læsning
Banke, banke på. Josija finder lovbogen i templet og opdager, hvor langt folket er drevet væk fra Gud. Og så skal vi også møde Morten i Wittenberg og spørge, hvad sand reformation egentlig er.
Af Mads Due
25. juni 202625. jun. 2026
5 min. læsning
BRØD: Nadveren er essentiel for kirken. Men den trængsel, der opstår i forbindelse med uddelingen, er det rene gedemarked. Denne artikels skribent opfordrer til at lade alt gå ordentligt til.
Af Melvin Dejbjerg
11. august 202611. aug. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?
Af Troels Nymann
14. juli 202614. jul. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Fukushima og naturens voldsomme kræfter til kampen mellem Elias og Ba’al-profeterne på Karmels bjerg. Vi får noget ekstremt vejr, afgudsdyrkelse, profetisk mod, Guds suverænitet, og så møder vi Elias, der peger frem mod Johannes Døber og den Gud, der selv træder ind i historien.
Af Mads Due
15. september 202615. sep. 2026
2 min. læsning
Vi slutter vores tid i Salmernes bog med et spørgsmål: Hvad vil det sige at have hjemme hos Gud? Det kan et 100 år gammelt broderi, der hænger i en præstegård i Herning, hjælpe os med at blive lidt klogere på.
Af Hanne Terp Legarth
30. juni 202630. jun. 2026
2 min. læsning
Salomo begynder med visdom, bøn og et lydhørt hjerte, men ender med at vende sig mod andre guder. Denne gang spejler vi Salomos fald i fortællingen om Mark Driscoll og Mars Hill og spørger, hvad der sker, når store gaver mangler modenheden.
Af Mads Due
4. juni 20254. jun. 2025
7 min. læsning
ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?
Af Rebecca Würtz Jespersen
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
ANDAGT: Søg Guds rige. Hvad betyder det?
Af Mikkel Roswall Brunnstrøm
13. august 202613. aug. 2026
3 min. læsning
Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.
Af Jeppe Fræhr Linderød
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
ANDAGT: Vi skal have samme mindset som Jesus. Hvad betyder det?
Af Lærke Højlund Wibe Søes
25. juni 202625. jun. 2026
3 min. læsning
ANDAGT: Jesus er livets brød. Hvad betyder det?
Af Silas Nymann Sulkjær











