NNE kommentarer

Overflod

Hellere eje end leje?

OVERFLOD: I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen Hellere leje end eje. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.

Af Søren Toft-Jensen, Administrerende direktør i Profound Partners, stj@profoundpartners.com

26. mar. 2026

4 min. læsning

I seneste nummer skriver den gode Niels Nymann Eriksen, at det er bedre at leje end at eje. Konsekvensen heraf er, at vi er en del, der skal på markedet og ha’ lidt forskelligt solgt. Og det kan man jo godt gøre – hvis der er købere, hvilket der så ikke bør være!


Først lige et par definitioner:


1. At leje: At låne noget af nogen, som har turdet investere i aktivet. Jeg betaler så for at låne det i en periode, hvorefter jeg afleverer det igen.


2. At forvalte: En forvalter har ansvar for drift, vedligehold og administration, og denne skal aflægge regnskab for sin forvaltning.


Det Nye Testamente prøver at vejlede os, når det gælder ejerskab. Og Jesus advarer ganske rigtigt mange gange imod rigdommens bedrag. Og den advarsel skal vi tage til os – jeg tror, det gælder de fleste af os, der bor i Danmark. Vi er materielt rige.


Når det gælder ejerskab, taler Det Nye Testamente flere steder om et forvalterforhold – brugen af vores materielle goder og livet generelt. Det, Gud har givet os, har vi forvalterretten og ansvaret for. Vi er forvaltere for en tid, på vegne af Gud, ikke lejere! Vi skal ikke betale for at låne det af Gud, det er noget, Gud stiller til rådighed for os, for vi er forvaltere. Og vi skal agere ansvarligt i forhold til det, Gud har betroet os. Det er ikke noget, Gud har lejet ud til os, men det er heller ikke noget, vi er ultimative ejere af.


Og her er det, jeg vil anfægte, at det altid er bedre at leje end at eje. Ganske vist er jeg enig i, at vi lever mest frit og uforpligtet, når vi blot lejer bolig, bil og meget andet. Så har vi ikke ansvaret, hvis toilettet er stoppet, eller bilen ikke vil starte.


Men er det ikke netop det, vi er kaldet til? At påtage os et ansvar. At deltage i samfundet og bære vores del af ansvaret, som også indebærer, at vi, der kan, investerer i aktiver. Dem kan vi så låne ud eller måske udleje til nogen, der ikke har muligheden eller modet til at købe.


Jeg tror, der er en meget god grund til, at Paulus i Efeserbrevet kapitel 4, vers 28 formaner menigheden til at ”slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder.” Hvorfor? Jo, ”så han har noget at give af til den, der har behov for det.” Og endnu stærkere siger Paulus det i Andet Thessalonikerbrev kapitel 3, vers 6, hvor menigheden formanes til ikke at ligge nogen til last (han kalder det at leve uordentligt).


Her er vores velfærdsmodel kontraproduktiv. Det er jo sandt, når Niels Nymann Eriksen skriver, at der ikke er nogen grund til at samle en masse ejendom sammen for at leve ansvarligt, fordi vi har så stor en social sikkerhed. Man kan så diskutere, om det er at leve ansvarligt? For her læner vi os jo op ad nogle andre og satser på, at andre kommer os til hjælp.


Og som jeg læser ovenstående vers, er det netop, hvad Paulus formaner os til ikke at gøre. Vi skal tværtimod gøre, hvad vi kan, for ikke at ligge nogen til last og endda sørge for, at vi har overskud til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Dog skal vi ikke hjælpe dem, som ikke vil arbejde – det sidste er vel ret politisk ukorrekt.


Derfor må jeg nok erkende, at jeg ikke er enig i, at man skal tilstræbe at leje, for dermed at være uafhængig og let kunne flytte og ændre sin livssituation, selvom det er fristende og uforpligtende.


Find resten af Til Tro-magasinet "Overflod" her.

Udforsk mere

Find mere indhold

6. okt. 2023

8 min. læsning

Kristus = Gerda, Aslan og Frodo

Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.

Af Kathrine Kofod-Frederiksen

26. mar. 2026

5 min. læsning

De kristne skal kendes på deres ... andagtstid?

KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.

Af Christian Thusholt Jacobsen

5. maj 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 2/7 | "Sæt dog en konge til at herske over os..." | Troels Nymann

Saul er signing of the season.

Af Troels Nymann

26. maj 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 5/7 | "Han hed Goliat..." | Troels Nymann

Nogle gange er selv de største små.

Af Troels Nymann

7. maj 2026

8 min. læsning

Kong Saul: Gaslighted og ghosted?

Hvem var Israels første konge? Hvorfor blev kan kasseret til fordel for David? Læs Ruben de fire hovedpointer, som Ruben finder i fortællingen om Saul, og se, hvordan Saul kan være et advarende eksempel for os.

Af Ruben Tambjerg Hoffmann

2. jun. 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 6/7 | "Du er manden..." | Troels Nymann

Hvorfor slipper onde mennesker nogle gange tilsyneladende afsted med det?

Af Troels Nymann

25. jun. 2026

6 min. læsning

Måltidet som kirke

BRØD: Spisefællesskabet i Mariakirken er ikke bare et praktisk arrangement eller et socialt tilbud. Det er kirke. Læs om Johannes’ daglige arbejde i Fisken & Brødet.

Af Johannes Birk Christophersen

5. jun. 2023

8 min. læsning

Vi har alle et ansvar for at modvirke polarisering

Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?

Af Mogens S. Mogensen

3. dec. 2025

3 min. læsning

Han vil os det godt!

ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?

Af Kristina Eskildsen Overgaard

30. sep. 2025

4 min. læsning

Røverne på korset

ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?

Af Thomas Munk Rønberg

12. mar. 2026

6 min. læsning

Mennesker og maskiner

PRIS: Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?

Af Jakob Valdemar Olsen

6. okt. 2023

10 min. læsning

Vil du med på en trosrejse?

Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.

Af Morten Lund Birkmose