
Søg
To guldkorn om bøn fra oldkirken
Hvad har tid, madlavning og ønskelister med bøn at gøre? Find ud af det på de næste sider, hvor Matthæus Aagaard deler to tanker om bøn fra kirkefaderen Origenes.
Hvad er bøn, og hvordan bør man bede? Det var disse spørgsmål, der fik mig til at dykke ned i generationer af teologer og trosfællers tanker om bøn. Hvis jeg skal opsummere alt det, jeg indtil videre har læst og lært om, hvordan man søger Gud i bøn, så er det at huske, at det faktisk er Gud, der søger os.
De smukkeste og dybeste tanker om bøn kommer, efter min mening, fra de gamle kirkefædre. Dem, som ikke blot tænkte teoretisk om bøn - hvilket systematikkere i dag har tendens at fokusere på - men stræbte efter at forene teori med de praktiske implikationer og pastorale konsekvenser.
Én af disse var Origenes af Alexandria (c.185-c.254). Han var en af de første til at formulere en 'bønsteologi', som han skrev om i Vedrørende Bøn (Perí Euchês).
Alle Origenes' tanker bør dog ikke fordøjes så lethjertet, som var det bibelsk sandhed - for han var bestemt også kontroversiel! Men hans tanker kommer fra et grundigt studie af Bibelen, og han havde et dybfølt ønske om at blive vejledt af Helligånden.
For at starte en undren om bøn i vores daglige liv vil jeg fremhæve to af Origenes' pointer, som muligvis kan give os en mere frimodig tilgang til bøn. Hvordan svarer Origenes på følgende spørgsmål: Hvorfor skal vi bede, hvis Gud allerede ved, hvad der kommer til at ske, og hvad det bedste udfald vil være? Og hvordan bør man bede som kristen?
Hvorfor vi bør bede
For at forstå Origenes' vidunderlige og smukke bønsteologi, der behandler, hvorfor det stadig giver mening at bede, skal vi forstå to ting om Gud. (1) At Gud er allestedsnærværende, og (2) at han ikke er bundet af tid.
Dette betyder altså, at i hans tidsløshed, er han allestedsnærværende i forhold til vores tidsperspektiv. Gud er der i går, i dag og i morgen. Gud er i tidernes ende 'samtidig' med, at han ikke engang har skabt jorden. Derfor ved Gud, hvad der kommer til at ske i fremtiden, fordi han ser det ske foran sig i sit uendelig nu. I så fald må Gud da vide, hvad det bedste resultat vil være, og hvad du derfor bør bede for!
De smukkeste og dybeste tanker om bøn kommer fra de gamle kirkefædre.
Og hvis du så tænker, at der derfor ikke er nogen grund til at bede "for Gud ved bedst"; så vil jeg pointere, ja, Gud ved bedst, men Gud har valgt at arbejde med os til at fremme hans rige. Ligesom en far eller mor, der inddrager barnet i madlavningen, ved, at det kommer til at gå langsommere og måske værre. Sådan har Gud valgt at arbejde med os ('synergia', se Første Korintherbrev kapitel 3, vers 9; Første Thessalonikerbrev kapitel 3, vers 2; Romerbrevet kapitel 8, vers 28). Derudover, så kan man jo lige fundere over, om ting sker fordi "Gud ved det", eller mon Gud ved det, fordi "ting sker"?
Så hvis Gud i sin tidsløshed stadig ønsker at arbejde med os, så mener jeg, at bøn bliver en samtale mellem os og Gud, hvori Gud inddrager os i 'madlavning' til at fremme hans rige. Det er denne 'synergia', der ligger til grund for Origenes' følgende pointe.
Hvordan vi bør bede
Hvordan skal vi så bede? Det har Origenes også et svar på. Origenes tager udgangspunkt i Fadervor som en skabelon til, hvordan vi bør bede, fremfor at vi 'blot' beder Fadervor - selvom det i sig selv også er godt! Han udleder fire elementer, som enhver bøn bør indeholde: opløftning af hans navn, taksigelse for alle hans velsignelser, bekendelse af vores fejl og mangler og ønske at hans vilje må ske og hans riges komme.
Et aspekt, som den opmærksomme måske synes mangler, er ønskelisten! Hvornår skal man bede om godt vejr, en god eksamen, godt helbred eller en stærkere tro? Desværre er der ikke plads til det hos Origenes. Han mente, at alt det vil være at overtræde tanken om, at 'Gud ved bedst.' Hvad nu, hvis du beder for godt vejr i morgen, men faktisk vil det være bedst, hvis det var dårligt? Derfor er det eneste, vi bør bede for, ifølge Origenes, "vort daglige brød." Altså det, som vi skal bruge i dag, så vi fortsat kan gøre hans vilje. Alt andet, helbred, vejr, eksamen, ens liv, bør man overlade til Gud, for at hans vilje kan ske i det også - for han vil os trods alt det bedste. Hans vilje for os er ment i kærlighed og er det bedste, vi kan håbe på, så hvorfor bede for andet, end at dét må ske?
Hvornår skal man bede om godt vejr, en god eksamen, godt helbred eller en stærkere tro?
Origenes mente dog, at der var forskellige former for bøn og refererer til 1. Timotheus kap. 2, v. 1: "Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser." Lidt håb for en ønskeliste er der altså. For Origenes bruger dette vers sammen med "Bed, så skal der gives jer" (Mattæusevangeliet kap. 7, v. 7) til at beskrive et ønske i bøn, såfremt det bliver efterfulgt af "men ikke som jeg vil, men som du vil."
Disse tanker om bøn fra Origenes bør ikke stresse dig til at bede 'korrekt'. Derimod er hensigten, at de skal være en hjælp og en inspiration i dit bønsliv.
Bøn er og bliver et af de vigtigste aspekter i det kristne liv. Bøn skal der til, når man læser Biblen, bøn skal der til, når man står op, og bøn skal der til, når livets prøvelser og velsignelser møder en. Alt, hvad Origenes skrev og tænkte om bøn, var i bøn, og det var igennem bøn, at han forstod bøn.
Så lad os søge Gud i bøn, det gør nemlig en forskel!
Origenes' fire elementer til bøn:
1. Opløftning af Guds navn
2. Taksigelse for Guds velsignelser
3. Bekendelse af vores fejl
4. Ønske om Guds vilje
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Søg”.
Udforsk mere
Find mere indhold24. september 202624. sep. 2026
2 min. læsning
'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.
Af Ida Enevoldsen
25. august 202625. aug. 2026
1 min. læsning
Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...
Af Hanne Terp Legarth
11. august 202611. aug. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?
Af Troels Nymann
10. november 202610. nov. 2026
2 min. læsning
Hvad vil det egentlig sige at være profet? Vi tager hul på Esajas’ Bog og møder profeten som Guds talerør – en, der konfronterer sit eget samfund med ubehagelige sandheder og minder folket om, hvem Gud er.
Af Troels Nymann
29. september 202629. sep. 2026
2 min. læsning
Hvad vil det sige at være vis? Vi dykker ned i Ordsprogenes praktiske visdom, og særligt et ordsprog om at grave en grav.
Af Mads Due
30. september 202630. sep. 2026
4 min. læsning
ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?
Af Mads Due
28. juli 202628. jul. 2026
2 min. læsning
Jerusalem falder. Muren brydes ned, templet tømmes, og folket føres i eksil. Vi bevæger os fra Stefan Zweigs Wien og de europæiske imperiers sammenbrud til Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr. Tab, sorg og klage, og så også håb, håbet om, at Bibelens fortælling ikke ender i ruinerne, men fortsætter på den anden side af eksilet.
Af Mads Due
20. august 202620. aug. 2026
6 min. læsning
I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.
Af Johanna Sonne Sørensen
6. oktober 20266. okt. 2026
2 min. læsning
Hvad er der tilbage, hvis alt det, vi bygger vores liv på, en dag forsvinder? Ingenting eller tomhed, som Prædikeren siger, endeløs tomhed.
Af Mads Due
8. september 20268. sep. 2026
3 min. læsning
En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.
Af Hanne Terp Legarth
31. juli 202631. jul. 2026
1 min. læsning
TILSOMMEREN: En film, en bog og en udstilling.
Af KFS Danmark
8. oktober 20268. okt. 2026
5 min. læsning
SANDHED: Det er et under, at vi er til. Videnskaben kan forklare en del af vores tilblivelse, og sammen med den kristne lære vidner den om, at der står nogen bag.
Af Jens Olaf Pepke Pedersen











