3 min. læsning
Når fantasien spejler troens virkelighed
Af Clara Lind Neuenschwander, Studerer bioteknologi,
25. juni 202625. jun. 2026
Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.
”Alle mine syv Narnia-bøger begyndte med billeder i mit hoved.” Denne sætning af C.S. Lewis er den første, man møder, når man åbner bogen Jeg vil bo i Narnia skrevet af Henrik Højlund.
Mange vil nok være enige i, at det var heldigt, at C.S. Lewis fik de billeder og senere skabte fortællingerne om den magiske verden, som så mange børn og voksne har fordybet sig i og drømt sig væk til siden. I bogen Jeg vil bo i Narnia tages man som læser igennem refleksioner om Narnia-bøgerne set i et kristent perspektiv. Den åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad. Måske er det ikke en ting, der umiddelbart lige er til at forstå – hvordan kan det at bruge noget uvirkeligt føre én tættere på en sandhed om verden og om Gud? Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.
Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.
En vigtig detalje, som forfatteren lægger ud med at understrege, er, at bøgerne ikke er skrevet som allegorier (fra græsk allegoria, ’tale hvor man siger noget andet’, Den danske ordbog). Meningen med bøgerne er ikke nødvendigvis, at de skal læses i et kristent perspektiv eller sige noget om det kristne liv og den kristne fortælling. De er eventyrlige historier, der, hvis man som læser vil det, kan sige noget om Gud og livet.
En interessant fortolkning af Narnia-bøgerne, som efterfølgende bliver præsenteret, er, at de skulle være inspireret af de syv planeter og deres betydning, som man forstod det tilbage i middelalderen. Noget, som C.S. Lewis lod sig inspirere af, og som kan ses som en rød tråd gennem bøgerne. Her bliver det lidt nørdet, når der dykkes ned i de små litterære detaljer, men en pointe er, at Lewis alligevel har haft nogle tanker med bøgerne undervejs. Når det er på plads, at bøgernes primære opgave ikke er at agere prædikener, kan man begynde at se, hvordan Narnia-bøgerne alligevel kan sige noget om Gud og Bibelen.
En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning.
Gennem en række eksempler fra bøgerne præsenteres læseren for steder, hvor historierne direkte kan sammenlignes med bibelske fortællinger eller andre kristne forståelser. Forfatteren udfolder på fin vis, hvordan der både er meget direkte hentydninger, men også mere skjulte referencer og i virkeligheden også ny læring eller nye perspektiver for den kristne at finde i bøgerne. En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning, og hvilket afspejles i Sølvstolen (den sjette bog i Narnia-serien, red.). Hen imod slutningen af bogen tages der fat i længslen efter den nye verden og Gud, og hvordan også det får en plads i Narnia-fortællingerne. Man behøver ikke have læst bøgerne for nyligt, for de vigtigste passager bliver beskrevet, inden de fortolkes.
Alligevel er det klart en bog for dig, der har læst Narnia-bøgerne eller har fået dem fortalt. Bogens længde og sprog er passende for dens budskab og pointer, som præsenteres i de forskellige kapitler. Den giver en lyst til at dykke ned i Narnia-fortællingerne endnu en gang.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Brød”.
Udforsk mere
Find mere indhold21. maj 202621. maj 2026
4 min. læsning
Vidste du, at C. S. Lewis skrev en science fiction-trilogi? Første bind undersøger på fantasifuld vis, hvad der sker i mødet med rumvæsener og jordboere, mellem godt og ondt.
Af Andreas Offersgaard Christensen
16. juni 202616. jun. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit går vi fra Coltranes åndelige opvågning og A Love Supreme til Salomos bøn om et lydhørt hjerte — og om ham, der er større end Salomo: Jesus.
Af Mads Due
5. oktober 20225. okt. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?
Af David Lautrup Skarsholm
4. marts 20254. mar. 2025
3 min. læsning
ANDAGT: Der er forskel på loven og nåden. Hvad betyder det?
Af Torgeir Petersen
14. juli 202614. jul. 2026
2 min. læsning
Femte afsnit om kongerne.
Af Mads Due
30. juli 202630. jul. 2026
3 min. læsning
Det er skønt, at så mange af Lewis’ skrifter udgives på dansk i disse år. "Menneskets afskaffelse" er ikke det længste, men måske et af de mest relevante.
Af Mads Due
25. juni 202625. jun. 2026
5 min. læsning
BRØD: Nadveren er essentiel for kirken. Men den trængsel, der opstår i forbindelse med uddelingen, er det rene gedemarked. Denne artikels skribent opfordrer til at lade alt gå ordentligt til.
Af Melvin Dejbjerg
21. juli 202621. jul. 2026
2 min. læsning
Sjette afsnit om kongerne.
Af Mads Due
5. maj 20265. maj 2026
1 min. læsning
Saul er signing of the season.
Af Troels Nymann
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
ANDAGT: Gud kommer igen. Hvad betyder det?
Af Jonas Kattner Sørensen
7. maj 20267. maj 2026
8 min. læsning
Hvem var Israels første konge? Hvorfor blev kan kasseret til fordel for David? Læs Ruben de fire hovedpointer, som Ruben finder i fortællingen om Saul, og se, hvordan Saul kan være et advarende eksempel for os.
Af Ruben Tambjerg Hoffmann
4. juni 20264. jun. 2026
5 min. læsning
BRØD: Hvad sker der i nadveren? Hvordan kan den både være håndgribelig og overnaturlig? Læs med, når Anders Kildahl Keseler udfolder nadverens dybe betydning.
Af Anders Kildahl Keseler











