3 min. læsning
Når fantasien spejler troens virkelighed
Af Clara Neuenschwander Lund, Studerer bioteknologi,
25. juni 202625. jun. 2026
Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.
”Alle mine syv Narnia-bøger begyndte med billeder i mit hoved.” Denne sætning af C.S. Lewis er den første, man møder, når man åbner bogen Jeg vil bo i Narnia skrevet af Henrik Højlund.
Mange vil nok være enige i, at det var heldigt, at C.S. Lewis fik de billeder og senere skabte fortællingerne om den magiske verden, som så mange børn og voksne har fordybet sig i og drømt sig væk til siden. I bogen Jeg vil bo i Narnia tages man som læser igennem refleksioner om Narnia-bøgerne set i et kristent perspektiv. Den åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad. Måske er det ikke en ting, der umiddelbart lige er til at forstå – hvordan kan det at bruge noget uvirkeligt føre én tættere på en sandhed om verden og om Gud? Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.
Det er vigtigt at placere fornuft og apologetik som modvægt til dette perspektiv, som Henrik Højlund også kommer ind på. Fantasien og fornuften skal gå hånd i hånd.
En vigtig detalje, som forfatteren lægger ud med at understrege, er, at bøgerne ikke er skrevet som allegorier (fra græsk allegoria, ’tale hvor man siger noget andet’, Den danske ordbog). Meningen med bøgerne er ikke nødvendigvis, at de skal læses i et kristent perspektiv eller sige noget om det kristne liv og den kristne fortælling. De er eventyrlige historier, der, hvis man som læser vil det, kan sige noget om Gud og livet.
En interessant fortolkning af Narnia-bøgerne, som efterfølgende bliver præsenteret, er, at de skulle være inspireret af de syv planeter og deres betydning, som man forstod det tilbage i middelalderen. Noget, som C.S. Lewis lod sig inspirere af, og som kan ses som en rød tråd gennem bøgerne. Her bliver det lidt nørdet, når der dykkes ned i de små litterære detaljer, men en pointe er, at Lewis alligevel har haft nogle tanker med bøgerne undervejs. Når det er på plads, at bøgernes primære opgave ikke er at agere prædikener, kan man begynde at se, hvordan Narnia-bøgerne alligevel kan sige noget om Gud og Bibelen.
En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning.
Gennem en række eksempler fra bøgerne præsenteres læseren for steder, hvor historierne direkte kan sammenlignes med bibelske fortællinger eller andre kristne forståelser. Forfatteren udfolder på fin vis, hvordan der både er meget direkte hentydninger, men også mere skjulte referencer og i virkeligheden også ny læring eller nye perspektiver for den kristne at finde i bøgerne. En pointe er at tro uden at se, hvilket for Lewis selv fik stor betydning, og hvilket afspejles i Sølvstolen (den sjette bog i Narnia-serien, red.). Hen imod slutningen af bogen tages der fat i længslen efter den nye verden og Gud, og hvordan også det får en plads i Narnia-fortællingerne. Man behøver ikke have læst bøgerne for nyligt, for de vigtigste passager bliver beskrevet, inden de fortolkes.
Alligevel er det klart en bog for dig, der har læst Narnia-bøgerne eller har fået dem fortalt. Bogens længde og sprog er passende for dens budskab og pointer, som præsenteres i de forskellige kapitler. Den giver en lyst til at dykke ned i Narnia-fortællingerne endnu en gang.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Brød”.
Udforsk mere
Find mere indhold14. juli 202614. jul. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Fukushima og naturens voldsomme kræfter til kampen mellem Elias og Ba’al-profeterne på Karmels bjerg. Vi får noget ekstremt vejr, afgudsdyrkelse, profetisk mod, Guds suverænitet, og så møder vi Elias, der peger frem mod Johannes Døber og den Gud, der selv træder ind i historien.
Af Mads Due
1. oktober 20261. okt. 2026
6 min. læsning
Hvordan vi kan bruge science fiction til at udvide vores horisont og begribe lidt mere af virkeligheden og Gud.
Af Rasmus Vævest Nymann Eriksen
30. september 202630. sep. 2026
4 min. læsning
ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?
Af Mads Due
24. september 202624. sep. 2026
2 min. læsning
'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.
Af Ida Enevoldsen
1. september 20261. sep. 2026
1 min. læsning
Denne gang skal vi læse en salme, der gentager den samme sætning igen og igen. Og med lidt hjælp fra Robin Williams og Matt Damon skal vi se lidt på, hvorfor gentagelse er så stor en del af salmerne i Salmernes Bog.
Af Hanne Terp Legarth
30. oktober 202630. okt. 2026
1 min. læsning
HOW TO: Her får du en guide til, hvordan du laver en andagt.
Af Troels Nymann og 1 anden
12. december 202212. dec. 2022
2 min. læsning
ANDAGT: Gud er retfærdig. Hvad betyder det?
Af Andreas Villumsen
8. september 20268. sep. 2026
3 min. læsning
En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.
Af Hanne Terp Legarth
23. juni 202623. jun. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Babylons ziggurater og Etemenaki til Israels tempel og spørger, hvad det betyder, at den Gud, der er alle steder, vælger at være nær på ét bestemt sted.
Af Mads Due
6. oktober 20266. okt. 2026
2 min. læsning
Hvad er der tilbage, hvis alt det, vi bygger vores liv på, en dag forsvinder? Ingenting eller tomhed, som Prædikeren siger, endeløs tomhed.
Af Mads Due
7. juli 20267. jul. 2026
1 min. læsning
I dette afsnit kommer vi et smut omkring Albert Speers tribune i Nürnberg, nazismens massemøder og Pergamonalteret. Kong Jeroboam opstiller to guldkalve i Nordriget for at holde israelitterne fra templet i Jerusalem.
Af Mads Due
11. marts 202411. mar. 2024
4 min. læsning
ANDAGT: Gud gør vanvittige ting. Hvad betyder det?
Af Rasmus Boel Nielsen











