En bombe under al relativisme

Som nystartet teologistuderende følte jeg, at C.S. Lewis var uomgængelig som tænker. Men jeg forstod meget lidt af de foredrag, der er samlet i udgivelsen Menneskets afskaffelse, der første gang kom på dansk i 2001.

Om den agt jeg har til bogen nu skyldes, at jeg er blevet syv år visere, eller at den nye oversættelse fra 2026 bare er bedre og mere mundret, er ikke til at afgøre. Dog er et sikkert: Menneskets afskaffelse var relevant i 1944, da den først blev udgivet, og er det stadig i dag.

Der er ikke tale om et teologisk værk. Lewis vælger bevidst at holde den kristne tro på afstand. På den måde viser han, at man ikke behøver være kristen for at se problemet i sandheds- og værdirelativisme. Til sidst i udgivelsen findes et appendiks med eksempler på objektiv værdi fra alskens religioner og filosofier. Pointen er, at objektiv værdi er nødvendigt for at være menneske.

Den længere undertitel (Overvejelser vedrørende uddannelse med særligt henblik på engelskundervisningen på de højere klassetrin) afslører afsættet for Lewis’ tanker. Han er stødt på en lærebog, som han kalder Den grønne bog. Lærebogen underminerer bevidst eller ubevidst objektive værdier og påstår, at man i stedet for at udtale sig om tingenes faktiske værdi blot siger noget om, hvordan man oplever tingenes værdi.

Lewis tordner løs mod denne relativisme, for den er ikke uden konsekvenser: ”Det praktiske resultat af uddannelse i Den grønne bogs ånd må blive ødelæggelsen af det samfund, der accepterer den” (s. 41). Relativismen er med andre ord samfundsundergravende. Meget grafisk skriver Lewis, at ”vi kastrerer eunukkerne og afkræver dem derefter frugtbarhed” (s. 40).

Pointen er, at al livsudfoldelse sker ud fra noget givet, nogle præmisser. Fjernes præmisserne, dør livet. Den grønne bogs idéer fører altså ultimativt til menneskets afskaffelse.

For at undgå prædikatet ”kristen tænker”, bruger Lewis det kinesiske udtryk ”Tao” som betegnelse for det almindelige objektive værdigrundlag, der findes på tværs af civilisationer. Tao er essentiel: 

”Kun Tao kan knæsætte en uforanderlig, fællesmenneskelig standard for adfærd, der udgør en rettesnor for så vel herskere som beherskede. En dogmatisk tro på objektive værdier er en nødvendig forudsætning for et styre, der ikke er tyranni, eller en lydighed, der ikke er slaveri.” (s. 84)

Der vil altid være nogen, der har magt over os. Hvis ikke det er de objektive værdier, bliver magtforholdet mere diffust. Er det algoritmen? Techbosserne? En tilfældig mavefornemmelse?

For at undgå tyranni må vi sikre objektiviteten. Ellers afskaffer vi os selv. Som sognepræst Christian Munch skriver i forordet: ”Lige så snart vi fornægter eller fortrænger de objektive værdier, gør vi os selv til noget mindre end mennesker” (s. 9).

Til sidst, i bogens ånd: Det er godt at læse denne bog, og derfor bør du læse den!

Køb bogen her.