4 min. læsning
Et glædeligt gensyn med Narnia
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
5. december 20235. dec. 2023
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
C. S. Lewis er en meget anerkendt mand i kristne kredse, og med god grund. Fælles Kristendom husker jeg som en af de bedste kristne bøger, jeg har læst. Men Lewis er på verdensplan bedst kendt for Narnia, som Netflix vil skabe endnu en filmudgave af i løbet af de næste par år. Om Hesten og drengen, den tredje bog i rækken, bliver en af dem, vides endnu ikke, men det var den, jeg faldt over – og genlæste med stor fornøjelse.
For så skarp som Lewis kan være i sine teologiske værker, så får jeg mindst lige så meget, hvis ikke mere, ud af hans historier. Det satte professor Alistair McGrath også ord på, da han for nylig var i Århus for at fortælle om C. S. Lewis, hvor han blandt andet lagde stor vægt på, at Lewis var en historiefortæller. Det skinner klart igennem i Narniafortællingerne, som indeholder de tydeligste kristne allegorier, man kunne tænke sig. C. S. Lewis formåede at bruge historier til at fortælle os de vigtigste ting – som enhver stor historiefortæller kan gøre.
Hesten og drengen beretter om de to børn Shasta og Aravis’ rejse fra det sydlige Calormen mod Narnia i følgeskab med de to talende heste, Bree og Hwin. Det er en flugt fra det liv, de kommer fra, den ene på vej til at blive solgt som slave, den anden på flugt fra et tvunget ægteskab. En rejse fra slaveri til frihed, som spejler det kristne liv.
Rejsen formes undervejs af mødet med Aslan, Narnias udgave af Jesus. Det karakteristiske for Aslans indgriben er, at Shasta og Aravis ikke genkender ham som Aslan. Han forekommer derfor også frygtindgydende og kuldegysningsfremkaldende for dem, før de forstår, hvem han er, og hvad han vil. Han kommer til dem som en løve, der fører dem til at møde hinanden, og han kommer til Shasta som en kat, der giver ham tryghed og varme, og igen som en løve, der skræmmer de to heste til at ride hurtigere og få karaktererne frem i tide. Resten af historien vil jeg ikke afsløre for dem, som måske er så heldige at kunne opleve den for første gang, eller for dem, der får lyst til at genlæse denne perle.
Bogen er ikke perfekt skrevet, og historien kan en gang imellem blive lidt forudsigelig, men det bekymrer Lewis sig ikke om. Det er ikke en historie, der skal lade læseren gætte, men som snarere har det helt fint med at fortælle tingene, som de er, samtidig med at læseren er begrænset af historiens karakterer. Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Det giver mening for læseren at se rejsen fra denne vinkel, og at vi ikke får lov til at se Narnia med vante øjne, og at Aslan ikke straks ses som den herre, han virkelig er. Det er nemlig den rejse Shasta og Aravis er på, og det er den rejse, vi er på. Vi, som kalder os kristne, har set Aslan/Jesus som herre, men det sker, at vi ikke genkender ham, når han handler. Måske er der ting, han gør for os, vi ikke forstår, der giver mening en dag. Måske kan mødet med Gud også gøre ondt, når vi ikke forstår, hvorfor ting sker, som de gør. Det møde og den rejse kan man læse om i Hesten og Drengen, en af C. S. Lewis’ fantastiske historier, og jeg kan kun anbefale, at man kommer i gang!
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.
Udforsk mere
Find mere indhold
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Af Benedikte Støvring
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.
Af Hans-Christian Vindum Pettersson
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
11. juni 202411. jun. 2024
6 min. læsning
Forfatteren bag Narnia-bøgerne startede som afvisende ateist, men endte som en kristen kulturpersonlighed. Læs om hvordan C.S. Lewis, en af det 20. århundredes største forfattere, oplevede at lege ”katten efter musen” med Gud.
Af Thomas Østergaard Aallmann
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen