
Pris
Den gudfrygtige stjerneinvestor
Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?
Det er 25 år siden, men jeg husker det tydeligt. Det var lige, da onlinekasinoerne begyndte at poppe op overalt på nettet. Der var fede sign-on-bonusser, som lignede hurtige og nemme penge. Bare ikke, når en kombination af selvovervurdering, tabsaversion og adrenalinsus bliver til en lim, som klistrer dig hjælpeløst fast til din skærm. Og her kan du så sidde og se dine drømme om økonomisk frihed afsløre sig som det, de reelt er: En tillokkende, glitrende fiskekrog, der – hvis du for alvor bider på – vil tage kontrollen over dit liv og trække dig steder hen, du ikke selv ønsker.
Heldigvis varede ludomanien ikke så længe, vel nok en måned eller to. Men den kostede mig halvdelen af en månedsindtægt, cirka 3.000 kroner, da jeg var på SU. Og var jeg så fri af ludomanien? Ja, definitivt. Men den forføriske drøm om økonomisk frihed hang stadig ved. Så det næste jeg kastede mig over, var investering i aktier …
Gode kristne er gode investorer
Der er 25 år siden, og jeg investerer stadig i aktier – og i obligationer, i ejendomsprojekter, i nystartede iværksættervirksomheder og andre ting. Men i de år, der er gået, har jeg – modsat for 25 år siden – brugt en del tid på at reflektere mere over mine investeringer og mine økonomiske drømme og mål – mit ”money mindset”. Og det har jeg gjort i lyset af den dybe, livsvigtige vejledning, vi finder i de bibelske skrifter. For her finder vi ikke blot en vej og visdom til frelse på et område, som ellers er både komplekst og farefuldt. Det er samtidig en vejledning, som faktisk også gør dig til en bedre investor.
For hvordan ser de ud, de dårligste, de mindst rutinerede investorer med de ringeste resultater og afkast? Det er der lavet undersøgelser på. Og svaret er ifølge statistikken – sorry to say – at dem finder man blandt unge mænd i alderen 18 til 25 år. Det er hasardspilleren ovenfor, gambleren, ham som totalt overvurderer sine egne evner, tjekker aktiekurser 12 gange i døgnet, ikke kan vente på langsigtede gevinster og derfor ender med i ren forivrelse, drevet af havesyge, at tage alt, alt for høj risiko.
Drømmen om økonomisk frihed er en tillokkende, glitrende fiskekrog, der vil tage kontrollen over dit liv og trække dig steder hen, du ikke selv ønsker.
Den bibelske stjerneinvestor
Det positive modstykke til den unge ”Wolf of Wall Street” finder vi beskrevet forskellige steder i Bibelen. For til trods for Bibelens kraftige advarsler mod kærligheden til penge og mod ”rådden rigdom” og den falske tryghed, den kan give (se Jakobs Brev kapitel 5, vers 1-6), så er investering og ansvarlig forvaltning af de ting, Gud har givet os, i sig selv en aktivitet, der flere steder bliver beskrevet eller forudsat som noget positivt.
Tag for eksempel skildringen i Ordsprogenes Bog kapitel 31, vers 10-31, af den meget kompetente og gudfrygtige – og i øvrigt yderst velklædte – erhvervskvinde og investor. Gennem hårdt arbejde med lange og sene arbejdsdage har hun opbygget en succesfuld virksomhed i tekstilindustrien. Og af det overskud, hun herigennem genererer, vælger hun ”efter moden overvejelse” at geninvestere overskuddet, ”frugten af sit arbejde”, i nye aktiver i form af en mark og en vingård, som yderligere vil forøge hendes formue.
Der er faktisk evidens for, at kvindelige privatinvestorer på den lange bane generelt klarer sig bedre end mænd. Men! Når alt kommer til alt, er det ikke hendes køn, der giver hende den afgørende fordel. Det er hendes gudsfrygt, at hun ”frygter Herren” (vers 30).
Så hvordan ser en gudfrygtig kristen investor ud i en verden, hvor ”greed is good”, og hvor kærligheden til penge vitterligt er en rod til helt ufattelig meget ondt? Det har jeg snakket med et par af mine venner om, venner som jeg kender som helhjertede kristne, og som begge gennem ærligt arbejde har opbygget store formuer, som de både investerer og samtidig giver ud af til gode formål.
Snakken førte os frem til seks ting, vi mener, kendetegner den kristne investor:
1. Hun investerer ansvarligt og ud fra et velovervejet etisk kodeks. Det vil udelukke investering i selskaber, der for eksempel kynisk profiterer på menneskers afhængighed og ulykke, eller som er uden moral, når det gælder miljø og klima, sociale forhold og ordentlig virksomhedsadfærd.
2. Hun har en åben indstilling til sine penge og investeringer. Det har hun overfor Gud, men nok også overfor en ven eller nærtstående, som hun frivilligt står til ansvar overfor og løbende giver fuldt indblik i alle hendes økonomiske dispositioner.
3. Hun er mere cool overfor sine gevinster og tab – og kan til tider være mere frygtløs. For hun lever i taknemmelighed til Gud for det, hun har, meget eller lidt, og hun har erfaret, at hendes dybeste rigdom og glæde er i livet med Gud og ikke i forgængelige ting.
4. Hun er en god samfundsborger. I alle forhold agerer hun efter vores lands love og betaler sin skat af de opnåede gevinster.
5. Hun er generøs og deler med andre. Det gør hun af sin faste indtægt – og uanset resultaterne af hendes investeringer.
6. Hun investerer proportionalt økonomisk og åndeligt. For rigdom og penge har sine klare farer og fristelser. Så jo mere tid hun bruger på investeringer, jo mere tid bruger hun på sine ”skatte i himlen” gennem fordybelse i sit liv med Gud, for at styrke sin åndelige indsigt, modenhed og dømmekraft.
Jo mere tid hun bruger på investeringer, jo mere tid bruger hun på sine skatte i himlen.
Det kan alt sammen ikke lykkes alene – det har jeg selv oplevet. Det kræver kristen dannelse, hvor du med Gud og i samspil med andre kristne gradvist udvikler din karakter og din praksis som investor. For den forkrampede jagt på succes, personlig frihed, økonomisk sikkerhed og altid ”mere” på det rent materielle plan ligger dybt i vores menneskelige natur. Den overvinder og fornyr du kun gennem erfaringen af en dybere indre frihed, et større kald og formål med livet, stærkere værdier og et dybere og sandere menneskeligt fællesskab. Kun sådan kan du ved Guds nåde lykkes som kristen investor.
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.
Udforsk mere
Find mere indhold11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. december 20235. dec. 2023
5 min. læsning
Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.
Af Jonatan Lippert Bjørn
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen











