Anmeldelse

3 min. læsning

Bibelbaseret roman kan udvide vores forståelse for teksten, men ikke stå alene

Af Stefan Lumholdt Pedersen

26. mar. 2026

Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.

Måske har du set eller hørt om The Chosen. Det er en tv-serie, som dramatiserer Jesu liv og forsøger at fortælle historien med de meget direkte filmiske virkemidler, som vi alle kender og elsker. Det er som sådan et nobelt projekt at ville fortælle evangeliet, men selvom mange oplever det som enormt givende at få bredt de tekstknappe evangelietekster ud, kan det også blive forstyrrende i nogles øjne. For eksempel kan man komme til at tænke på en skuespiller, når man læser i sin bibel, eller man kan komme til at låse sig fast på en idé om, hvordan en scene så ud. På samme måde er Under solen altså også en bog, der både kan give læseren en malerisk udbredelse af gammeltestamentlige fortællinger, og samtidig kan den også blive en hindring for, hvordan vi går til bibelteksten i sin renhed. 


I Første Mosebog kapitel 22 skal Abraham ofre sin søn Isak. Vi får ikke andet at vide, end at han binder ham og skal til at skære halsen over på ham. Vi må dog forvente, at Isak på en eller anden måde må have protesteret, vi ved i hvert fald, at han var gammel nok til at undre sig over, hvorfor de ikke havde taget noget offerdyr med. Under solen besvarer dette ved at indlægge protester, sveddråber, hjertebanken og tårer, og det bliver en svær passage at læse! Man mærker situationens rå realisme, og så kan vi måske godt forstå lidt bedre, hvorfor Gud somme tider i Første Mosebog bliver kaldt ”Isaks Rædsel”.


Men hvad skete der egentlig bagefter? Har Isak nogensinde kunne stole på sin far igen? Hvad vidste hans mor? Det siger Bibelen ikke noget om. Her vælger Under solen at lade Abraham og Isak holde det hele hemmeligt for Sara. Har det nogen betydning, at romanen vælger en løsning, som bibelteksten ikke giver? Jeg kan ikke umiddelbart se den store konsekvens i netop denne fortællefrihed, men man må som læser gøre sig det klart, at der er tale om digtning, som udvider og ikke uddyber. Bibelteksten i sig selv må stadig stå alene som fortolknings- og levegrundlag for enhver bibeltro kristen. Men bogen her kan udvide den empatiske forståelseshorisont og gøre det lettere at sætte sig ind i, hvordan de mennesker i Bibelen, hvis tro har givet genlyd gennem årtusinder, også var mennesker af kød og blod, med tanker, sanser og følelser.


Men forstår vi de mærkelige tekster bedre? Ikke altid. Bogen forsøger at trække en antik kultur op på bølgelængde med moderne forståelse, og det er et uhyre vanskeligt projekt. Fremmedelementerne kan komme til at virke mere fremmede, som for eksempel da Abraham og hele slægten skal omskæres, fordi den moderne klang i teksten virker til at skulle bygge lidt bro mellem kulturerne. Men omskærelse lyder stadig underligt i moderne, vestlige ører, selvom man siger, at Abraham også undrede sig. Alt i alt er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af, og at der er ting vi ved, ting vi kan gå ud fra, ting vi bør overveje, og ting vi slet ikke kan vide. Gud ved det, heldigvis.


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. jun. 2023

8 min. læsning

Vi har alle et ansvar for at modvirke polarisering

Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?

Af Mogens S. Mogensen

5. jun. 2023

2 min. læsning

Paulus som poesi

En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.

Af Anna-Theresa Nielsen

5. dec. 2023

7 min. læsning

Skabt i algoritmens billede

Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.

Af Jeppe Fræhr Linderød

5. dec. 2023

5 min. læsning

Mind the gap: Hvad forventer vi af vores næste?

Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.

Af Jonatan Lippert Bjørn

11. mar. 2024

8 min. læsning

KRONIK: Ytringsfriheden giver ikke carte blanche til at krænke andre

Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.

Af Nikolaj Nørgaard Bach

26. mar. 2026

6 min. læsning

Gud er der allerede

Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.

Af Signe Due

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 1/2: For frimenighed

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Peter Leif Mostrup Hansen

11. mar. 2024

3 min. læsning

Når nogen skal tilgives, er begge parter ofre

Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

6. okt. 2023

3 min. læsning

Pludselig forstod jeg, hvad det vil sige at bede

Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.

Af Benedikte Støvring

5. dec. 2023

3 min. læsning

Ville Jesus have en smartphone i 2023?

Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.

Af Benedikte Støvring

5. dec. 2023

6 min. læsning

Distancerer vi os fra verden, hvis vi håber på Jesus?

På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.

Af Søren Aalbæk Rønn

6. okt. 2023

10 min. læsning

Vil du med på en trosrejse?

Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.

Af Morten Lund Birkmose