Tiden

3 min. læsning

Langt som et ondt år

Af Signe Oehlenschläger Petersen

5. dec. 2023

Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.

Kronik: Langt som

Der er en lille talemåde, der har siddet fast i mit hoved en tid nu. At noget kan være 'langt som et ondt år'. Jeg tror ikke som sådan, at jeg havde funderet over den, før jeg ramte 2023.


For det har, for mig, været et ondt år. Et annus horribilis,hvis vi skal bringe lidt latin ind i det. Det smuldrede allerede fra novemberen forinden. Jeg var flyttet til en ny by, i et land, der ikke er mit, og alt var fjernt. Det er altid lidt tungt i sig selv at være fremmed. Men der var særligt to ting, der væltede mit lille korthus. Først blev min mor diagnosticeret med, og kæmper sig stadig igennem, kræft. Og så mistede jeg i marts min højtelskede mormor.


Måske er jeg, med mine 26 år, for ung (selvom min 19-årige søster ville grine højt ved tanken om, at jeg skulle være ung) til helt at have erfaret livets tunghed. Måske er det bare et chok, hver gang denne verdens ondskab sparker døren ind. Men det har tæret helt utroligt på min kapacitet bare at gøre det hverdagen byder. Jeg har været træt, haft lyst til at gå i ét med den grå, lidt slidte hjørnesofa, der præger min stue, og jeg har været på dehydreringens rand fra tårer, der valfarter fra mit ansigt. Jeg har følt mig bange og lille, og jeg tror nu, at jeg forstår, hvor langt et ondt år er.


Kontrol, hvor meget jeg end måtte ønske det, er uopnåeligt.


Og det giver mig en lyst til at have mere kontrol over livet. Og den lyst ved jeg, at jeg ikke er ene om. Hvis vi skuer ud i det danske debatlandskab lige nu, så er der særligt to aktuelle emner, der berører vores behov for ’livskontrol’: Longevity og aktiv dødshjælp. Longevity, lidt groft skitseret, handler om at leve på en måde, der nedbringer ens body age, gennem søvn, sollys og hvidløg på pilleform, så livet kan blive så langt som muligt. Aktiv dødshjælp, som vi formentlig ved, handler om selv at må sige stop, når livet ikke længere føles værdigt af den ene eller anden årsag – altså at forkorte livet.


På trods af, at de troner i hver deres ende af livslængdens spektrum, så står de begge med den fællesnævner af kontrol, som også jeg kan længes efter. Og jeg tror, at det har at gøre med forventninger til livet. Forventninger til, hvor meget godt der er i vente, forventninger til, hvad livet kan byde, og hvor tungt det måtte blive. Dog tror jeg også, at det er en misforstået tanke, at vi kan kontrollere livet. Kontrol, hvor meget jeg end måtte ønske det, er uopnåeligt. Hvis der er noget, jeg har lært i dette onde år, må det være, at det ikke er mit lod at være livets mester.


Derfor synes jeg også, at vi er helt urimeligt privilegerede som kristne. For der er håb, hvor der ikke er kontrol. Vel skal jeg leve livets lange onde år. Vel skal jeg dø. Vel kan jeg til tider, endda ofte, ønske at alting var bedre. Men mine forventninger er ikke kun til dette liv, selvom jeg selvfølgelig håber og længes efter lysere tider. Min forventning er også, at jeg en dag kan vinke farvel til onde år. At jeg en dag lever på en ny jord, med min frelser, Jesus.


Denne kronik er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 2/2: For folkekirke

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Robert Strandgaard Andersen

26. mar. 2026

4 min. læsning

Hellere eje end leje?

I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen ”Hellere leje end eje”. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.

Af Søren Toft-Jensen

5. jun. 2023

8 min. læsning

Kirke og LGBT+ - to uforenelige størrelser?

Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.

Af Peter Nissen

5. dec. 2023

7 min. læsning

Skabt i algoritmens billede

Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.

Af Jeppe Fræhr Linderød

12. mar. 2026

6 min. læsning

Mennesker og maskiner

Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?

Af Jakob Valdemar Olsen

6. okt. 2023

3 min. læsning

Pludselig forstod jeg, hvad det vil sige at bede

Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.

Af Benedikte Støvring

26. mar. 2026

3 min. læsning

Kan man tro på både Gud og evolution? Atomfysikeren er ikke i tvivl

Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.

Af Clara Lind Neuenschwander

26. mar. 2026

5 min. læsning

De kristne skal kendes på deres ... andagtstid?

Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.

Af Christian Thusholt Jacobsen

6. mar. 2023

4 min. læsning

En mening om meninger

Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.

Af Signe Oehlenschläger Petersen