3 min. læsning
'Fem minutter ved køkkenbordet' står i vejen for sig selv
Af Benedikte Støvring, studerer litteraturhistorie,
5. juni 20235. jun. 2023
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
”Det ta'r kun fem minutter”
Børge Haahr Andersen, tidligere rektor på Dansk Bibel Institut i København, har lavet en klar ramme for sin nye andagtsbog. Alle årets 365 dage skal have et bibelvers og en kort refleksion, der kan læses på fem minutter. Desværre kan de fem minutter allerede blive brugt på at slå bibelversene op i forskellige bibelversioner fra 1931, 1992 og 2020. Hvorfor bogens redaktør har valgt kun at henvise til versene i stedet for at skrive dem ind i sin fulde længde ligger hen i det uvisse.
Selve refleksionerne er også mærket af det korte format, der ikke levner meget plads til at udfolde en pointe, men nogle af afsnittene formår alligevel at blive til relevante indspark i en travl hverdag. Det sker især, når Andersen bruger relevante livserfaringer som for eksempel et stærkt vidnesbyrd om livets skønhed fra hans gamle studiekammerat, som får en særlig tyngde af, at kammeraten står midt i en kamp mod alvorlig kræft. Her bliver det levede livs erfaringer til hjælpsomme veje for os andre ind i evangeliets lys.
Der er ikke plads no…
Det er dog ikke altid relevante erfaringer, Andersen trækker på, når han skal sætte sig selv i scene som skribent, og flere gange ville kapitlernes pointer sagtens have kunnet stå for sig selv uden en personlig iscenesættelse. Det virker ikke relevant, at Andersen skulle have en særlig indsigt i, hvordan vi skal forvalte naturen ud fra sin kortvarige fortid som kaninavler. Mens nogle informationer virker unødvendige, bliver andre personlige erfaringer decideret intime, som datterens diabetessygdom og morens demenssygdom, hvoraf sidstnævnte bliver brugt som forbillede i et afsnit om at leve i nuet. ”Det formåede min mor (at leve i nuet, red.)”, virker som en yderst positiv formulering i omtalen af en invaliderende sygdom, der fratager mennesker muligheden for at huske og for at koble nutiden til fortiden. Men oplevelser er selvfølgelig forskellige, min pointe er blot, at alle nok ikke vil kunne spejle sig i Andersens oplevelser.
Det fører os tilbage til kapitlernes pladsmangel som bogens største benspænd. For selvom det kan være svært at nå målet om fem minutter efter at have slået bibelvers op, har fem minutters-reglen også sat sit mærke på de enkelte afsnit, hvad enten det er i upræcise for-muleringer eller halve argumenter. Der er ikke plads nok, og nogle pointer kræver af gode grunde både plads og nuancer. Det forbavser mig, at evolutionsteoriens tilhængere i milliontal kan blive fejet ad banen med denne ene sætning: ”Men disse teorier fortaber sig i et fortidigt mørke og handler faktisk om noget, vi ikke ved noget om.” Måske er der nogen, der mener at vide noget om denne fortid, siden diskussionerne om evolutionsteori og kristendom stadig lever i bedste velgående?
Ved fysiske bøger har forfatteren ikke mulighed for at uddybe eller nuancere sine formuleringer, som man kan i en samtale, hvilket sætter højere krav til et endnu mere tydeligt og klart sprog. Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Splittelse”.
Udforsk mere
Find mere indhold14. juli 202614. jul. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Fukushima og naturens voldsomme kræfter til kampen mellem Elias og Ba’al-profeterne på Karmels bjerg. Vi får noget ekstremt vejr, afgudsdyrkelse, profetisk mod, Guds suverænitet, og så møder vi Elias, der peger frem mod Johannes Døber og den Gud, der selv træder ind i historien.
Af Mads Due
30. juli 202630. jul. 2026
3 min. læsning
Det er skønt, at så mange af Lewis’ skrifter udgives på dansk i disse år. "Menneskets afskaffelse" er ikke det længste, men måske et af de mest relevante.
Af Mads Due
4. marts 20224. mar. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Gud kan sanses. Hvad betyder det?
Af David Rejkjær Knudsen
23. juni 202623. jun. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Babylons ziggurater og Etemenaki til Israels tempel og spørger, hvad det betyder, at den Gud, der er alle steder, vælger at være nær på ét bestemt sted.
Af Mads Due
4. juni 20254. jun. 2025
7 min. læsning
ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?
Af Rebecca Würtz Jespersen
31. juli 202631. jul. 2026
1 min. læsning
TILSOMMEREN: En film, en bog og en udstilling.
Af KFS Danmark
23. juli 202623. jul. 2026
7 min. læsning
Vi har brug for normer for at fungere sammen. Nogle gange kan det dog være godt at udfordre nogle af de usagte regler og holdninger. Kan du spotte en norm?
Af Elisabeth Rønne Sangild
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
ANDAGT: Søg Guds rige. Hvad betyder det?
Af Mikkel Roswall Brunnstrøm
25. august 202625. aug. 2026
2 min. læsning
Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...
Af Hanne Terp Legarth
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
ANDAGT: Gud giver styrke. Hvad betyder det?
Af Anna Vallentin Siebeneicher
25. juni 202625. jun. 2026
3 min. læsning
ANDAGT: Jesus er livets brød. Hvad betyder det?
Af Silas Nymann Sulkjær
2. juli 20262. jul. 2026
6 min. læsning
Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.
Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen











