
Under
Helvede er ikke Guds torturkammer
UNDER: Bibelens billeder på helvede har fået deres eget liv i vestlig kultur, men billedernes betydning er blevet glemt. Teolog Anders Kildahl Keseler opridser, hvad Bibelen siger og ikke siger om helvede. Dæmoner med treforke ryger ud, og dobbeltlukkede døre ryger ind.
Vi kender alle afbildninger af helvede som et underjordisk sted med ild og djævle med treforke, der stikker i ulykkelige mennesker, der bliver holdt fanget. Det kan være de noget uskyldige afbildninger fra tegneserier eller de ofte gruopvækkende fra kunstmalerier. Men hvis vi skal se bag om disse visuelle fortolkninger, hvad siger Bibelen så om helvede? Er det et fysisk sted? Er det et sted, hvor mennesker bliver holdt fanget? Bliver mennesker straffet med lidelse af Gud?
Helvede er ikke hævn og tortur
Gud er ikke en hævngerrig diktator, der vil torturere alle dem, der ikke tilbeder ham. Præmissen for Guds dom og straf i Bibelen er, at Gud er den retfærdige dommer, der dømmer retfærdigt og upartisk. Ikke ude af proportioner, ikke ud af sårede følelser eller i et raserianfald. Guds dom handler om, at retfærdigheden sker fyldest. I Salmernes bog kapitel 96 bliver Gud lovprist, fordi han skal holde ”dom over verden med retfærdighed” (vers 13). Paulus afslutter sin Areopagos-prædiken med at fastslå, at Gud “har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil” (Apostlenes Gerninger kapitel 17, vers 31).
Den (ret) afgørende pointe mister vi let, hvis vi svælger i helvedesbilleder med ildbefængte og evigt-lidende mennesker. For præmissen for alt helvedessnak er ifølge den anglikanske teolog Michael Bird, at det ikke er Guds Guantanamo Bay, men nærmere Guds himmelsk Haag (folkeretsdomstol), hvor alle menneskers krigsforbrydelser mod Gud og mennesker afsløres og dømmes. Som Bird skriver i Evangelical Theology: “Hell is about justice, not torture”.
Det er et produkt af menneskelig fantasi, når vi ser malerier af bizarre væsener, der piner mennesker.
Helvede er ikke et torturkammer, hvor Djævlen hersker som bøddel, og dæmonerne er sadistiske fangevogtere. For Djævlen og alle onde åndemagter skal som de første kastes “i søen af ild og svovl (…), og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder” (Johannes Åbenbaring kapitel 20, vers 10). Det er altså et produkt af menneskelig fantasi, når vi ser malerier af bizarre væsener, der piner mennesker.
Bibelens billeder af helvede
Det betyder ikke, at Guds dom, straf og helvede er fremmedelementer i den kristne tro. Jesus talte meget om Guds kommende dom og straf i helvede. Jesus refererer med helvede til “Hinnoms (søns) dal”. Det var en dal øst for Jerusalem, som ifølge profeten Jeremias skulle forvandles fra et sted, hvor børn blev ofret til afguder, til et sted, hvor Gud skulle dømme og straffe (Jeremias Bog kapitel 19, vers 5-6).
Guds endelige dom og straf bliver i Det Nye Testamente portrætteret med særligt tre billeder: En evig ild, et altomfattende mørke og grundlæggende ødelæggelse. Disse billeder viser os tydeligt nok konturerne af Guds kommende straf og vores skæbne, hvis vi ikke omvender os til Gud. Samtidig er de ikke udtømmende forklaringer, og meget står stadig gådefyldt tilbage, ligesom den nye himmel og den nye jord. Vi får ingen tydelige svar på, hvordan det vil være, eller hvilket sted det vil være.
Ild- og ødelæggelsesbillederne har fået nogle til at foreslå, at straffen vil bestå af udslettelse. Dette går dog imod Bibelens udsagn om, at både retfærdige og uretfærdige skal opstå: De første til ‘Guds rige og evig liv’ og de sidste til ‘evig ild & straf’ (Matthæus evangeliet kapitel 25, vers 31-46 og Johannesevangeliet kapitel 5, vers 29). Det er på én gang modsatte og parallelle livsformer. Andre har foreslået, at ilden er rensende, så alle (i sidste ende) skal slippe ud af helvede. Ildbillederne handler dog i langt overvejende grad ikke om en rensende ild, men en destruktiv ild: Den brænder, piner og ødelægger.
Helvedes “dobbeltlukkede” døre
C.S. Lewis fortolker i sin bog Den Store Skilsmisse helvede som den dødssyge ‘grå by’. Indbyggerne i ‘den grå by’ kan godt forlade den, men deres selvoptagethed får dem til at blive og trække sig længere væk fra hinanden. Vi kan rendyrke denne forestilling, så vi mister blik for helvede, som Guds aktive straf og udelukkelse. ‘Den grå by’ betoner dog en vigtig pointe: at helvede er Guds overgivelse af mennesker til deres oprør mod ham.
Lignelsen om den ubarmhjertige rigmand og den fattige Lazarus (Lukasevangeliet 16, vers 19-31) understøtter det. Rigmanden behandler stadig Lazarus mere som slave for ham selv end som et medmenneske. Han beder Abraham om at få Lazarus til at lindre hans smerte, men ikke om at blive befriet til fællesskab med Abraham og Lazarus. Rigmanden sidder fast i sin ubarmhjertige og gudsfornægtende livsstil.
Vi kan komme til at sige for lidt, men også for meget om Guds kommende dom og straf.
På den anden side handler mørkebillederne på helvede om at blive sendt i eksil, bortvist fra nyskabelsen ud i mørket. Det indebærer en aktiv udelukkelse, hvor mennesker vil reagere med fortvivlelse, fortrydelse og frygt (jf. det bibelske udtryk ‘gråd og tænderskæren’). Men det vil ikke ændre på, at de stadig kun vil bøje knæ for Jesus som vrangvillige oprørere. Helvedes dør vil være “dobbeltlukket”: Det er Guds aktive udelukkelse, men dørene vil også, som C.S. Lewis udtrykker det i Lidelsens Problem, være “låst indvendigt fra.”
Vi kan altså både komme til at sige for lidt, men også for meget om Guds kommende dom og straf. Den anglikanske præst James I. Packer opfordrer til ikke at gå bag om billederne: “Do not try to imagine what it is like to be in hell”. Vi kan udpensle og holde fast i nogle forestillinger om helvede, så vi skader andres tro. Vi kan komme til at sige for meget. Derfor skal vi væk fra torturkammerforestillingerne, uden at miste grebet om at Gud igennem dom skal gøre alting godt en dag.
Find resten af Til Tro-magasinet "Under" her.
Udforsk mere
Find mere indhold7. oktober 20267. okt. 2026
4 min. læsning
ANDAGT: Hvorfor er det vigtigt, om jeg går i kirke?
Af Mads Due
24. september 202624. sep. 2026
2 min. læsning
'Min Gud har lagngt hår og stritører. Min Gud er kunstner'. Sådan skriver Ida Enevoldsen i sit digt om den Gud, der lever og skaber.
Af Ida Enevoldsen
11. august 202611. aug. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?
Af Troels Nymann
30. september 202630. sep. 2026
4 min. læsning
ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?
Af Mads Due
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
ANDAGT: Søg Guds rige. Hvad betyder det?
Af Mikkel Roswall Brunnstrøm
20. august 202620. aug. 2026
6 min. læsning
I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.
Af Johanna Sonne Sørensen
30. oktober 202630. okt. 2026
1 min. læsning
HOW TO: Her får du en guide til, hvordan du laver en andagt.
Af Troels Nymann og 1 anden
22. september 202622. sep. 2026
2 min. læsning
Hvad vil det egentlig sige at frygte Gud? Vi tager vi hul på Bibelens visdomslitteratur, og vi begynder i Ordsprogenes Bog, der kalder gudsfrygt for begyndelsen til al visdom.
Af Mads Due
15. september 202615. sep. 2026
2 min. læsning
Vi slutter vores tid i Salmernes bog med et spørgsmål: Hvad vil det sige at have hjemme hos Gud? Det kan et 100 år gammelt broderi, der hænger i en præstegård i Herning, hjælpe os med at blive lidt klogere på.
Af Hanne Terp Legarth
25. oktober 202625. okt. 2026
3 min. læsning
HOW TO: Her får du en guide til at lave det, man kalder et induktivt bibelstudie.
Af Troels Nymann og 1 anden
3. september 20263. sep. 2026
6 min. læsning
RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.
Af Rebekka Friis Rasmussen
2. juli 20262. jul. 2026
6 min. læsning
Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.
Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen











