4 min. læsning
Ikke bare 'Narnia i rummet'
Af Andreas Offersgaard Christensen, studerer teologi,
21. maj 202621. maj 2026
Vidste du, at C.S. Lewis skrev en science fiction-trilogi? Første bind undersøger på fantasifuld vis, hvad der sker i mødet med rumvæsener og jordboere, mellem godt og ondt.
Da jeg for små tre måneder siden fik at vide, at C.S. Lewis, en forfatter, som jeg bildte mig selv ind, at jeg kendte ret godt, havde skrevet en hel science fiction-trilogi, blev jeg både meget nysgerrig og meget overrasket over, at jeg aldrig havde hørt om den før. For Lewis er en stor kanon i de kristne kredse, som jeg kender bedst til, og når en præst understreger en pointe med et Lewis-citat, er jeg straks mere villig til at acceptere den.
Det skyldes nok både mandens åbenlyst enorme visdom og også det faktum, at hans Narnia-bøger er en form for grundfortællinger i mit liv, ligesom de nok også er det i mange andres. Aslan-figuren har for eksempel hjulpet mig med bedre at forstå, at Jesu kærlighed er helt personlig. Det er ikke små sager.
Når en præst understreger en pointe med et Lewis-citat, er jeg straks mere villig til at acceptere den.
Det var derfor med store forventninger, at jeg begyndte på Rejsen – Malacandra, som er den første bog i Lewis’ sci-fi-trilogi. På en lun sommeraften i England møder vi filologen Ransom på vandring gennem landskabet. Han bliver dog hurtigt afbrudt i sin travetur, og før han ved af det, er han blevet anbragt i et rumfartøj på vej mod planeten Malacandra sammen med to skidte fyre.
Hvad der venter ham der, vil jeg ikke gå for meget i detaljer med. Jeg vil i stedet opfordre kraftigt til, at man får fingrene i bogen og læser det på egen hånd, for den er et ganske interessant bekendtskab. Man kan godt forstå, at Tolkien var begejstret for bogen, for den bruger ganske meget af sine 240 sider på beskrivelser af landskaber, sprog og mytologi.
Lewis viden om rummet var en anden, end vores er i dag, og der er nogle ret fantasifulde beskrivelser af både rumrejse og solsystemets planeter.
Da Lewis skrev bogen i 1938, var der endnu lang tid til, at Neil Armstrong tog sit første skridt på månen. Det betyder, at hans viden om rummet var en anden, end vores er i dag, og at der er nogle ret fantasifulde beskrivelser af både rumrejse og solsystemets planeter, som nogle måske vil synes er lige lovlig urealistiske, men som jeg egentlig nød originaliteten af.
Et eksempel på dette er, at selve det tomme verdensrum, som rumfartøjet bevæger sig igennem på sin rejse, i denne bog beskrives som noget helt andet end et koldt, dødt fravær af alt andet. Det er tværtimod fyldt med liv og varme.
Bogen er også god, når den beskriver mødet mellem Ransom og Malacandras beboere. Lewis bruger dette møde og de kommunikationsproblemer, der selvfølgelig opstår, til at fortælle noget om mennesket og dets tanker om sig selv og om det fremmede. Her ser man også en af forfatterens styrker, nemlig at han har en dyb forståelse for mennesket som et tænkende og åndeligt væsen. Han formår at vise, hvordan frygt, hovmodighed og grådighed kan ligge dybt i os og gøre vores fortolkning af verden fuldstændig skæv.
Ud fra et kristent synspunkt er der også flere ting at hente. Lewis giver (selvfølgelig) kristendommen og evangeliet en plads i sin kosmiske krønike, selvom de ikke fylder helt lige så meget som i Narnia.
Lewis viser, hvordan det gode kan være fuldstændig uforståeligt for det, der er ondt eller ødelagt.
Han undersøger for eksempel, hvordan vi kan forestille os den kristne Gud i et univers, hvor der findes liv på andre planeter. Han viser også, hvordan det gode kan være fuldstændig uforståeligt for det, der er ondt eller ødelagt. At det onde ikke formår at åbne sig for det gode, fordi det læser onde intentioner ind i det godes handlinger, hvilket tydeligt ses i mødet mellem jordboerne og Malacandraboerne. Dermed bliver historien et ganske stærkt billede på, hvordan mennesket kunne have været, men også hvor langt det nu er fra at være det, som Gud fra begyndelsen skabte det til.
Jeg har få kritikpunkter af bogen, men det skal alligevel forklares her, hvorfor jeg ikke giver den alle de guldstjerner, jeg kan. Den har nogle gange lidt for travlt med at komme videre i plottet, særligt går bogens begyndelse ret hurtigt, hvilket især går ud over karakterernes dybde.
Den er ikke bare 'Narnia i rummet men sit eget.
For selvom hovedpersonen er ret troværdig som repræsentant for menneskeheden med al sin syndighed, er han samtidig en lidt anonym hovedperson uden meget personlighed. Lidt flere sider kunne have klædt den. De kunne også bruges til at udfolde mere om rumvæsnerne, som man sagtens kunne bruge mere tid med.
Alt i alt kan jeg i høj grad anbefale bogen. Den er ikke bare ”Narnia i rummet”, men sit eget. Dens fokus på filologi og take på rumrejser er meget originale. For mig når den ikke de samme dybe indsigter om kristenlivet, som Narnia gør, men historien er god alligevel, og Lewis skriver bare suverænt. Jeg er meget nysgerrig på de to næste bøger i serien.
Køb bogen Rejsen - Malacandra af C.S. Lewis her.
Udforsk mere
Find mere indhold19. marts 202619. mar. 2026
5 min. læsning
PRIS: For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?
Af Mads Due
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
PRIS: Praise er at plante frø, danse af begejstring og synge Velsignelsen i Tivoli og på Christiania. Emilie Hauge og Maria Würtz giver indblik i vejen til gospelfællesskabets succes.
Af Emilie Hauge og 1 anden
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
12. maj 202612. maj 2026
1 min. læsning
Åh Saul altså.
Af Troels Nymann
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
30. september 202530. sep. 2025
4 min. læsning
ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?
Af Thomas Munk Rønberg
28. april 202628. apr. 2026
1 min. læsning
Hvad har en gammel tysk filosofby til fælles med det gamle israelitiske monarki?
Af Troels Nymann
5. maj 20265. maj 2026
1 min. læsning
Saul er signing of the season.
Af Troels Nymann
9. juni 20269. jun. 2026
1 min. læsning
David får løftet om et evigt kongedømme, men hans eget hus begynder at falde fra hinanden. I sæsonens sidste afsnit samler vi trådene fra Hannahs lovsang og ser, hvordan Guds plan om den salvede konge fortsætter gennem svigt, vold, hævn og borgerkrig.
Af Troels Nymann
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen











