3 min. læsning
Han vil os det godt!
Af Kristina Eskildsen Overgaard, KFS-konsulent for gymnasiearbejdet i Østdanmark,
3. december 20253. dec. 2025
ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?

”Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.”
(Johannesevangeliet kapitel 10, vers 10)
Narnia er en af mine yndlingsfortællinger. I bogen Løven, heksen og garderobeskabet møder man børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy, der alle kommer ind i eventyrverdenen Narnia og møder løven Aslan, som er et billede på Jesus.
Den yngste pige, Lucy, er den første, der kommer derind og møder et af de talende dyr, der tror på løven Aslan. Edmund kommer derind senere, men møder i stedet heksen. Heksen, som er et billede på djævelen, som vil stjæle, slagte og ødelægge. Edmund bliver lokket med slik og løftet om magt, og han ender med at forråde sine søskende. Han ser ikke, som sin søster, glæden i det liv, Aslan vil give dem, før han indser konsekvenserne af hans forræderi og må bede om tilgivelse. Aslan tilgiver ham og vælger at dø i hans sted for at sætte ham fri til liv.
Vi kan måske få svært ved at se glæden i det liv, Jesus vil give os, og det kan gøre det svært at stole på løftet om, at han vil os det godt.
Der er mange grunde til, at jeg holder af Narnia-fortællingerne, men en af grundene er, at jeg godt kan relatere til, hvordan man umiddelbart ikke altid kan se det liv og den overflod, Jesus vil give os. Måske fordi det ikke altid er den oplevelse, vi har, eller fordi Gud nogle gange kan føles utrolig fjern. Ligesom Edmund kan vi måske få svært ved at se glæden i det liv, Jesus vil give os, og det kan gøre det svært at stole på løftet om, at han vil os det godt.
I bibelverset fra Johannesevangeliet fortæller Jesus om, at han er kommet, for at vi skal have liv og have i overflod. Bibelverset står i afsnittet om, at Jesus er den gode hyrde. Det handler om, at fårene skal lære hans røst at kende og følge ham, for han vil sætte sit liv til for dem og lede dem til de gode græsgange. Ligesom fårene ser jeg ikke altid meningen med, hvordan Gud arbejder, eller hvor han leder mig hen – og det er vi heller ikke blevet lovet. Men vi er blevet lovet, at Jesus vil gå i døden for hvert eneste af sine får, fordi han vil os det godt!
Beviset på Guds løfter får vi ikke ved at kigge rundt i verden eller på vores eget liv, men ved at kigge på korset, hvor Jesus døde og opstod, så vi ligesom Edmund bliver sat fri. Fri til et liv i fællesskab med den Gud, der altid vil os det godt, og som giver os løftet om et evigt liv, hvor det er fuldstændigt slut med smerten og døden.
Selvom vi ikke altid selv kan se eller mærke det, så ændrer det aldrig på, at Jesus er den gode hyrde, der på korset gav sit liv for os for at give os evigt liv.
Måske oplever du ikke altid livet og overfloden i din hverdag, men selvom vi ikke altid selv kan se eller mærke det, så ændrer det aldrig på, at Jesus er den gode hyrde, der på korset gav sit liv for os for at give os evigt liv.
Aslan døde ikke for Edmund, fordi han ville stjæle livsglæde eller ødelægge noget for ham. Tværtimod så døde Aslan for Edmund, fordi han elskede ham, og fordi han ville ham det godt. Sådan er det også med Jesus, han elsker dig og vil dig det godt!
Find flere Til Tro-andagter her.
Udforsk mere
Find mere indhold6. december 20246. dec. 2024
3 min. læsning
ANDAGT: Ordet "men" har stor betydning. Hvad betyder det i troslivet?
Af Stefan Mocanu Jensen
11. marts 202411. mar. 2024
4 min. læsning
ANDAGT: Gud gør vanvittige ting. Hvad betyder det?
Af Rasmus Boel Nielsen
30. juni 202630. jun. 2026
2 min. læsning
Salomo begynder med visdom, bøn og et lydhørt hjerte, men ender med at vende sig mod andre guder. Denne gang spejler vi Salomos fald i fortællingen om Mark Driscoll og Mars Hill og spørger, hvad der sker, når store gaver mangler modenheden.
Af Mads Due
25. juni 202625. jun. 2026
5 min. læsning
BRØD: Nadveren er essentiel for kirken. Men den trængsel, der opstår i forbindelse med uddelingen, er det rene gedemarked. Denne artikels skribent opfordrer til at lade alt gå ordentligt til.
Af Melvin Dejbjerg
21. juli 202621. jul. 2026
2 min. læsning
Banke, banke på. Josija finder lovbogen i templet og opdager, hvor langt folket er drevet væk fra Gud. Og så skal vi også møde Morten i Wittenberg og spørge, hvad sand reformation egentlig er.
Af Mads Due
4. marts 20224. mar. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Gud kan sanses. Hvad betyder det?
Af David Rejkjær Knudsen
7. juli 20267. jul. 2026
1 min. læsning
I dette afsnit kommer vi et smut omkring Albert Speers tribune i Nürnberg, nazismens massemøder og Pergamonalteret. Kong Jeroboam opstiller to guldkalve i Nordriget for at holde israelitterne fra templet i Jerusalem.
Af Mads Due
6. august 20266. aug. 2026
7 min. læsning
Skaberværk, grænser, lovsang og håb. Salme 104 rummer det hele. Simon udfolder den særlige salme, der bliver ved med at åbne sig for ham.
Af Simon Nymann Berggren
25. juni 202625. jun. 2026
8 min. læsning
BRØD: Hvad mener vi, når vi beder om det daglige brød?
Af Karoline Lundegaard Thygesen








