
Forventning
Fortvivlelsens modgift
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Vi mennesker er fortvivlede. Det er et af omdrejningspunkterne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Fortvivlelsen er et eksistentielt misforhold – et misforhold i forhold til os selv og i forhold til Gud. Sådan beskriver Kierkegaards pseudonym Anti-climacus fortvivlelsen i værket Sygdommen til Døden. Med den titel bliver fortvivlelsen måske mere håndgribelig. Den er en dødelig sygdom. Mennesket er sat af Gud, det vil sige skabt, som en syntese af det endelige og uendelige. Med andre ord er mennesket et sammensat væsen. Fordi mennesket er et forhold mellem to komponenter og tilmed forholder sig til sig selv og til Gud, er der potentiale til uligevægt, det vil sige fortvivlelse. Hvis man hænger på til værkets anden del, vil man finde ud af, at denne fortvivlelse er, hvad den kristne kalder synd. At være helbredt for den dødelige sygdom er at være salig, altså at stå i det rette forhold til sig selv og Gud. Fortvivlelsen tager sig ud på mange måder. Den kan være bevidst eller ubevidst. Den kan være begravet i hverdagens adspredelser, eller den kan være et djævelsk bevidst oprør mod tilværelsen og skaberen. At have skyklapperne på, eller at have paraderne oppe. At være bevidst om fortvivlelsen er selvbevidsthed eller syndsbevidsthed, og det er en forudsætning for helbredelsen. Men det er ikke nok at se sygdommen. Man må også være villig til at modtage helbredelsen, altså at tro.
Har du betænkt, hvad det er at fortvivle? At det er at nægte, at Guder kærlighed!
Men citatet overfor stammer faktisk fra et helt andet sted, nemlig den opbyggelige tale Ved anledningen af et Skriftemaal. Kierkegaard beskriver her en person, som er ramt af en umiddelbart meningsløs lidelse. Vedkommende er ikke som en helt, der må udstå lidelsen for at nå et prisværdigt mål. Han lider, uden at det er knyttet til nogen umiddelbar nytte. Det er oplagt at fortvivle i sådan en situation. Enten dulme lidelsen med adspredelser eller give sig hen til lidelsen og sige ”alt er tabt”. Sådan en opgivenhed ser måske for den enkelte ud, som om han eller hun giver op på sig selv, men i virkeligheden, siger Kierkegaard, giver den opgivende op på Gud. Han eller hun opgiver at se sig selv i lyset af relationen til Gud, som er kærlighed.
Håb er ligesom at få øje på noget andet end det du umiddelbart lagde mærke til. Altså at se dig selv fra evighedens eller Guds perspektiv.
I stedet kan den, som lider, vende sig mod håbet fra Gud. Håb er ligesom at få øje på noget andet end det du umiddelbart lagde mærke til. Altså at se dig selv fra evighedens eller Guds perspektiv. Det blik på dig selv og dit liv kan du holde fast ved gennem troen. Og lever du i det perspektiv, så er du i kærligheden både i dit liv nu, og når du en dag skal dø. Det er altså muligt for dig som menneske uanset hvilket liv, du står i, gennem håb og tro at se dig selv i evighedens og kærlighedens lys. Det er troens virkelighed. Troen er ikke altid intuitiv, men den er fortvivlelsens modgift. I troen kan vi finde ro i at være skabt af Gud og afspejle ham i kærlighed.
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.
Udforsk mere
Find mere indhold6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
Ville du sige ja til en opgave, hvis du forventede at få et bedre tilbud senere? Færre unge forpligter sig til faste opgaver i kristne fællesskaber. Studerende Anders Højgaard og Julie Najbjerg har i deres frivillige arbejde begge oplevet frygten for at gå glip af bedre muligheder andre steder. Læs med og se om du er enig i deres diagnose, og om du har ideer til en løsning.
Af Anders Højgaard og 1 anden
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.
Af Peter Nissen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. december 20235. dec. 2023
7 min. læsning
Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.
Af Jeppe Fræhr Linderød
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner











