3

Kald

Forhærdelse – en vaccine imod Guds gave

Hvorfor har Til Tro ikke bragt denne artikel noget før?! Redaktøren er formentligt ikke den eneste, der har bokset med Bibelens skræmmende passager om frafald. Teologiprofessor Sigurd Grindheim udlægger Hebræerbrevets advarsel imod forhærdelse i det sjette kapitel og placerer budskabet i Guds urokkelige troskab, der er ny hver morgen.

Af Sigurd Grindheim, Professor i teologi ved Højskulen på Vestlandet, sgrindheim@gmail.com

6. dec. 2024

6 min. læsning

En vaccine virker ved, at kroppen får indsprøjtet svækkede bakterier eller andre sygdomsfremkaldende organismer. Når det sker, bekæmper kroppen bakterierne og opnår større modstandsdygtighed imod dem, så kroppen ikke udvikler sygdommen, når den inficeres af bakterierne naturligt. Noget lignende sker, når mennesker bliver forhærdet overfor evangeliet om Jesus Kristus. Hver gang, de ikke tager imod evangeliet i tro, træner de sig op til at afvise frelsen i Kristus. Til sidst bliver de så modstandsdygtige, at evangeliets forkyndelse slet ikke gør noget indtryk på dem.


Umulige at føre til omvendelse

Selv om ordet “forhærdelse” ikke står der direkte, bliver processen nærmere forklaret i Hebræerbrevet:


“For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem, som har fået Helligånden og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot.” (Hebræerbrevet kapitel 6, vers 4-6)


Dem, der beskrives i Hebræerbrevet, er mennesker, der har haft en fuld og ægte erfaring af Guds frelsesgave. De har ikke bare hørt rygter om Jesus og bestemt sig for, at de ikke vil tro på ham. Nej, dette handler om dem, som har haft fællesskab med Jesus. De er blevet oplyst, hvilket indebærer en grundig, personlig erkendelse (jf. Efeserbrevet kapitel 1, vers 18-19a).


De har fået Helligånden, som er selve beviset på, at man har fået del i frelsen (Apostlenes Gerninger kapitel 15, vers 8).


Forhærdede mennesker afviser det eneste middel, som findes for at mennesker kan blive frelst, Jesus Kristus. De korsfæster Guds søn igen og gør ham til spot. Da har Gud ikke flere frelsere at sende.


At de har smagt den himmelske gave, Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, viser, at det handler om noget, de selv har oplevet. Det er ikke teoretisk viden eller noget, de blot har hørt om og ikke har nogen personlig erfaring med.


For at give et eksempel kan man forestille sig et menneske, som er overbevist om, at stegt flæsk med persillesovs er dårligt uden nogensinde at have smagt det selv. For sådan et menneske er der stadig håb, hvis man bare kan få dem til at smage. Da vil de straks indse, hvad de er gået glip af.


Men når nogen har smagt og fortsat mener, at stegt flæsk med persillesovs er modbydeligt, så er der ikke længere noget håb for dem. De er dømt til at leve deres liv uden at få del i den største nydelse.


Ingen plan B

Sådan er det også med Guds gave. Der er mange, som afviser den uden at vide, hvad de snakker om. Men når nogen har erfaret Guds gave og så bestemmer sig for, at de ikke vil have den, da er det anderledes. Når Gud har givet et menneske del i frelsen i Kristus, da har han givet dem det allerbedste. Gud har simpelthen ikke mere at give, for han har allerede givet alt, han har. Han har spillet sine bedste kort. Han gemmer ikke på et es. Den som afviser Guds gave i Kristus, har Gud ikke nogen plan B for.


Derfor er det umuligt for mennesker, der har taget det valg at blive ført til omvendelse. Grunden er ikke, at Gud ikke vil tage imod dem, for han tager imod alle, som vender sig til ham i Kristus.


Grunden er, at de har afvist det eneste middel, der findes for, at mennesker kan blive frelst; Jesus Kristus. De korsfæster Guds søn igen og gør ham til spot. Da har Gud ikke flere frelsere at sende.


Hebræerbrevet beskriver altså nogle, som har trænet sig op til at afvise Guds gave. De er blevet vaccineret imod den så at sige. De har taget imod den, de har kendt glæden i Kristus, de har smagt Guds søde ord, de har erfaret, hvad Gud kan gøre, de har smagt den kommende verdens kræfter, de har fået Helligånden. De har fået alt, Gud har at give. Og så har de spyttet det ud.


De har fordøjet Guds ord. Men det er blevet som en vaccine for dem, der har gjort dem modstandsdygtige mod ordet. Nu har ordet ikke nogen virkning på dem. De er blevet sløve og afstumpede.


Den, som hører

Guds ord må fortsat gøre sin gerning i os. Vi må tage imod ordet hver eneste dag og hver eneste gang, vi hører det. I lignelsen om sædemanden forklarer Jesus, hvorfor der er nogle, som får gavn af Guds ord, og hvorfor andre ikke gør (Markusevangeliet kapitel 4, vers 1-20).


Først er der nogle, som reelt ikke hører ordet. Ordet bliver godt nok forkyndt for dem, men de tænker på andre ting og giver det ikke opmærksomhed (vers 15).


Det Bibelen siger om forhærdelse er noget af det mest skræmmende, vi kan læse om i Bibelen. Men vi skal huske, at Gud aldrig forhærder sig mod mennesker.


Så er der nogle, som tager imod ordet, men vender sig bort fra det, så snart de oplever trængsler for troens skyld, eller når de distraheres af verdens bekymringer og fristelser (vers 16-19).


Endelig er der nogle, som ikke bare tager imod ordet, men som også bliver bevaret som troende. Det er “dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.” (vers 20)


Det græske ord, der er oversat med “hører”, er her i en grammatisk form, som fortæller os, at der er tale om en gentagende handling. De, som bærer frugt, er dem, som hører ordet og fortsætter med at høre ordet og giver agt på det. De bestemmer sig for at tage imod Guds ord på ny hver eneste dag. For de ved, at de trænger til det hver eneste dag. De ved, at de ikke har noget andet sted at gå hen end til Jesus Kristus. For han er det evige livs ord (Johannesevangeliet kapitel 6, vers 68-69).


Gud forhærder sig ikke

Det, Bibelen siger om forhærdelse, er noget af det mest skræmmende, vi kan læse om i Bibelen. Men vi skal huske, at Gud aldrig forhærder sig mod mennesker. “Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.” (Klagesangene kapitel 3, vers 22-23). Han tager imod alle, som kommer til ham (Johannesevangeliet kapitel 6, vers 37). Selv når Gud allerede har forkyndt dommen over et menneske, vil han tage imod dem, hvis de vender sig til ham (Jonas’ bog kapitel 3, vers 4-10).


Gud forhærder sig ikke. Hans nåde varer evigt.Det er derfor, de dystre ord om forhærdelse i Hebræerbrevet efterfølges af stor optimisme: “Vi er dog overbevist om, at det står bedre til med jer, I kære, og at frelsen venter jer, selv om vi taler, som vi gør” (Hebræerbrevet kapitel 6, vers 9).


Så længe, vores håb er i Gud, vil der altid være håb. 


Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Kald”.

Udforsk mere

Find mere indhold

18. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 3/7 | "Vågn op, hvorfor sover du, Herre?..." | Hanne Terp Legarth

I dette afsnit tager vi fat på Salmernes, og vi begynder med Salme 44 og dens fortvivlede råb til en Gud, der synes at sove.

Af Hanne Terp Legarth

21. sep. 2026

3 min. læsning

Sådan laver du et bibelstudie

HOW TO: Her får du en guide til at lave det, man kalder et induktivt bibelstudie.

Af Troels Nymann og 1 anden

4. mar. 2022

3 min. læsning

Vi må sanse Gud

ANDAGT: Gud kan sanses. Hvad betyder det?

Af David Rejkjær Knudsen

1. okt. 2026

6 min. læsning

Gud i rummet

Hvordan vi kan bruge science fiction til at udvide vores horisont og begribe lidt mere af virkeligheden og Gud.

Af Rasmus Vævest Nymann Eriksen

29. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 2/7 | "Den, der graver en grav, kan selv falde i den..." | Mads Due

Hvad vil det sige at være vis? Vi dykker ned i Ordsprogenes praktiske visdom, og særligt et ordsprog om at grave en grav.

Af Mads Due

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvide løgne

SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?

Af Hanne Terp Legarth

8. sep. 2026

3 min. læsning

Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

15. sep. 2026

2 min. læsning

Højsangen og Salmerne 7/7 | "At bo i Herrens hus så længe jeg lever..." | Hanne Terp Legarth

Vi slutter vores tid i Salmernes bog med et spørgsmål: Hvad vil det sige at have hjemme hos Gud? Det kan et 100 år gammelt broderi, der hænger i en præstegård i Herning, hjælpe os med at blive lidt klogere på.

Af Hanne Terp Legarth

5. nov. 2026

4 min. læsning

Hvad er De Ti Bud?

FAQ: De ti bud er nogle af Bibelens mest kendte regler for, hvordan mennesker skal leve. Men hvad siger buddene egentlig, og hvorfor er der forskellige måder at opdele dem på?

Af Mads Due

27. aug. 2026

3 min. læsning

Et andet møde med Jesus

Ja, jeg påstår, at jeg kender Jesus. Men ved jeg egentlig, HVEM han er?

Af Katrine Søndergaard

23. sep. 2026

3 min. læsning

Der er altid mere

ANDAGT: Hvorfor bliver vi ved med at læse de samme tekster i kirken?

Af Mads Due

13. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 4/7 | "Gud kræver dig til regnskab for enhver handling..." | Mads Due

Vi runder Prædikerens toeologisk/filosofiske eksperiment af. Og det slutter med: Frygt Gud, hold hans bud, og lev dit liv med evigheden for øje.

Af Mads Due