4 min. læsning
Syndefaldet 1/7 | "Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr..." | Troels Nymann
Af Troels Nymann, Ressourcekonsulent i KFS,
6. juli 20256. jul. 2025
Derfor tror Søren Ulrik Thomsen på Djævelen - gør du?

Lyt til Syndefaldet 1/7 | "Slangen var det snedigste af ale de vilde dyr..." | Troels Nymann
Hovedpointer:
- Slangen i Edens have er Djævelen.
- Djævelen har spillet ret forskellige roller i kristendommens historie.
- Verdens ondskab peger på Djævelens eksistens.
Bibelhenvisninger:
Første Mosebog kapitel 3, vers 1
Johannes' Åbenbaring kapitel 20, vers 2
Links:
Citater:
"På rystende vis udspillede viljen til destruktion sig for øjnene af mig, da en bekendts alkoholiske nedtur tog fart. At denne særdeles intelligente, charmerende og afholdte mand, som var særligt indtagende, når han knæk- kede forover i et overgivent fnis, på trods af sin egen begavelse, sine gode sociale forhold og omverdenens tilbud om hjælp ikke var i stand til at standse driften mod døden, vil altid være mig en gåde.
De venner, der forsøgte at tale med ham om problemet, slog han hånden af, og når jeg mødte ham på gaden, forsikrede han mig storgrinende om, hvor godt det gik, samtidig med at han for hver gang, jeg løb ind i ham, tydeligvis var i en endnu mere miserabel for- fatning end sidst. Da han på uhyrligste vis tog sit liv ved at lægge sig ud foran et tog, viste det sig, at selv de personlige ejendele, som betød mest for hans identitet, nemlig hans bøger og en elsket guitar, var blevet solgt for at skaffe penge til sprit.
Muligvis medbragte han fra sin opvækst sorger og skader, som jeg ikke kender til, og som så alligevel ville kunne forklare hans ulykke, men måske manglede han simpelthen tro – tro på, at der trods de brændte broer og hans mange fysiske og psykiske sygdomme ventede ham et bedre liv, hvis han holdt op med at drikke. Og måske havde Djævelen fået øje på dette sorte hul i hans sjæl, og hver gang han næsten havde samlet kræfter til at gøre sig fri, fristede den ham med flasken: »Hvorfor skulle du dog gå til læge? Du er jo alligevel døende. Sælg en hyldemeter bøger og køb et par flasker, det har du fortjent, nu hvor du lige har betalt husleje, de bøger kan du altid anskaffe dig igen. Drop dog arbejdet i dag, du bestemmer suverænt over dit eget liv og er da alt for begavet til at være slave af borgerlige normer.« For Djævelen smigrer forfængeligheden, og han frister med den hurtige gevinst, mens han bagtaler livets gave i et forsøg på at få sit offer til at afslå den. Eller som den kloge Father Merrin i filmen The Exorcist udtrykker det: »Jeg tror, at hensigten er at få os til at miste modet ... Afvise muligheden for at Gud kunne elske os.«
Ved min bekendts begravelse holdt præsten sig imidlertid på sikker afstand af al teologi og hyldede i sin vitalistiske hipsterprædiken afdøde for at have levet langt mere intenst end andre mennesker, samlet set svarede hans livs fylde derfor til et helt langt liv, hvorfor det altså slet ikke var meningsløst, at hans tid på jorden havde været så kort.
Forstår jeg så udmærket, at frygten for formørket religion afføder en skepsis overfor kristendommens dystreste gloser, og er jeg selv frastødt af kirkesamfund, som har svovl på hjernen, er det alligevel utroligt, at kirkens sprog er blevet så fattigt, at man her af alle steder savner ord for den Fortabelsens Vej som denne søde, sjove og højtbegavede mand gik helt til ende for øjnene af sine fortvivlede venner."
(Søren Ulrik Thomsen, Derfor tror jeg på Djævelen, Weekendavisen 27. december 2013)
Spørgsmål:
- Hvorfor møder Djævelen Eva forklædt som en slange?
- Hvorfor tror Søren Ulrik Thomsen på Djævelen?
- Er det virkelig lettere at bevise verdens ondskab end dens godhed?
Vært: Troels Nymann
Produktion: Rasmus Vævest Nymann Eriksen
Find resten af sæsonen her.
Udforsk mere
Find mere indhold25. juni 202625. jun. 2026
3 min. læsning
Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.
Af Clara Neuenschwander Lund
23. juni 202623. jun. 2026
2 min. læsning
I denne episode bevæger vi os fra Babylons ziggurater og Etemenaki til Israels tempel og spørger, hvad det betyder, at den Gud, der er alle steder, vælger at være nær på ét bestemt sted.
Af Mads Due
16. juli 202616. jul. 2026
7 min. læsning
Jesus kalder os til at elske alle, både venner og fjender. Hvordan ser det ud i praksis, og kan det overhovedet lade sig gøre?
Af Andreas Engedal Bøge
31. juli 202631. jul. 2026
1 min. læsning
TILSOMMEREN: En film, en bog og en udstilling.
Af KFS Danmark
30. september 202530. sep. 2025
4 min. læsning
ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?
Af Thomas Munk Rønberg
3. december 20253. dec. 2025
3 min. læsning
ANDAGT: Jesus giver liv i overflod. Hvad betyder det?
Af Kristina Eskildsen Overgaard
11. oktober 202411. okt. 2024
3 min. læsning
ANDAGT: Alt er tomhed. Hvad betyder det?
Af David Skovbjerg
5. oktober 20225. okt. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?
Af David Lautrup Skarsholm
28. juli 202628. jul. 2026
2 min. læsning
Jerusalem falder. Muren brydes ned, templet tømmes, og folket føres i eksil. Vi bevæger os fra Stefan Zweigs Wien og de europæiske imperiers sammenbrud til Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr. Tab, sorg og klage, og så også håb, håbet om, at Bibelens fortælling ikke ender i ruinerne, men fortsætter på den anden side af eksilet.
Af Mads Due








