2

Under

Er det rationelt at tro på mirakler?

UNDER: Bibelen er fuld af fortællinger om undere, som synes at bryde med vores fornuft. Skal man som kristen slå hjernen fra for at kunne rumme Bibelens beretninger? Filosofistuderende Sara Fonnesbæk Jalk argumenterer for, at det at tro på mirakler ikke sker på bekostning af fornuften.

Af Sara Fonnesbæk Jalk, Studerer filosofi, sarafonnesbaekjalk@outlook.com

4. mar. 2025

5 min. læsning

I centrum af den kristne fortælling står nogle mirakler, som synes at bryde vores fatteevne: en jomfrufødsel, Gud, der bliver menneske, Jesus, der genopstår. Miraklerne er væsentlige for den kristne tro, men de kan også være udfordrende at forene med vores fornuft.


I mødet med miraklerne kan vi gå forskellige veje: 1) afvise mirakler som en mulighed, 2) insistere på, at Gud bryder vores fornuft, eller 3) søge en fornuftig anskuelse af de kristne mirakler. Jeg vil med udgangspunkt i C.S. Lewis’ bog Mirakler gå ad den tredje vej.


De vigtige antagelser

Vores filosofiske antagelser bestemmer, hvordan vi forstår vores erfaringer. Hvis jeg ser noget, der på alle måder synes at være et spøgelse, men jeg mener, at spøgelser er umulige, så vil jeg være tilbøjelig til at mene, at der må være en naturlig forklaring på min oplevelse. Derfor er det værd at tage et kig på vores forudgående antagelser, når vi overvejer, hvorvidt mirakler forekommer eller ej.


Vi kan groft opdele den filosofiske antagelse til mirakler i to. En grundlæggende lukket indstilling kan vi kalde en naturalistisk anskuelse, hvor verden kun består af naturen og intet overnaturligt. En grundlæggende åben indstilling kan vi kalde en overnaturalistisk anskuelse, hvor man mener, at der findes noget, der står over naturen og opretholder den, men som selv er uafhængigt og selvopretholdende.


Mirakler er så centrale for kristendommen, at kristen tro kræver principiel åbenhed overfor dem. Derfor må kristne søge en fornuftig anskuelse af miraklerne — hvis ikke enten troen eller vores egen forstand skal lide under det.


Et mirakel kan vi definere som en begivenhed, hvor noget overnaturligt bryder ind i den naturlige verden. Noget, som naturalisten er lukket overfor, men som overnaturalisten er principielt åben overfor. At være principielt åben er ikke det samme som at være åben overfor, at alle begivenheder, der siges at være mirakuløse, faktisk er det. Anskuelsen fordrer kun principiel åbenhed.


Ens forudgående antagelser om verden bestemmer, hvordan man vurderer beretninger om mirakler. En naturalist vil hellere godtage enhver naturlig forklaring på mirakuløse påstande — hvor usandsynlig eller dårlig forklaringen end er. Det skyldes naturalistens forudsætninger, som gør enhver overnaturlig forklaring mere usandsynlig end enhver naturlig forklaring. Men hvordan kan man vide, at enhver naturlig forklaring er mere sandsynlig end et mirakel?


Humes uforanderlige verden

Den skotske filosof David Hume skrev kritisk om erfaring, sandsynlighed og mirakler i blandt andet Of Miracles. I teksten skriver Hume, at sandsynlighedsberegninger bygger på vores tidligere erfaringer, og ud fra det udleder han, at forekomsten af mirakler afkræftes helt. Hume definerer mirakler som brud på naturens love, og eftersom Hume mener, at vores erfaring entydigt fortæller os, at naturens love er uforanderlige, så umuliggøres mirakler. Derfor konkluderer Hume, at det er mere sandsynligt, at alle, der iagttager mirakler, lyver eller tager fejl.


Problemet for Hume er imidlertid, at hans argumentation er cirkulær. Som Lewis skriver, så kan vi nemlig kun fastslå, at mirakler entydigt ikke forekommer, “hvis vi ved, at alle beretninger om mirakler er usande. Og vi kan kun være sikre på, at alle disse beretninger er usande, hvis vi på forhånd ved, at der aldrig er sket mirakler” (Mirakler, s. 205). Hume går i ring. Han forudsætter, at naturen er uforanderlig, for dernæst at påpege, at det er derfor, at det er usandsynligt, at der forekommer mirakler.


Naturens uforanderlighed synes ellers at være et godt sted for naturalisten at anfægte muligheden for mirakler. Det er dog ikke nemt at udlede naturens uforanderlighed fra en naturalistisk anskuelse af verden. Selvom Hume mener, at menneskets erfaring entydigt fortæller os, at naturen er uforanderlig, så er det ikke tilstrækkeligt for at underbygge antagelsen om naturens uforanderlighed.


Menneskeheden erfarer så lille en del af alle de hændelser, der finder sted i vores verden, at erfaring ikke kan underbygge den antagelse — og som Lewis påpeger, så vidste ingen det bedre end Hume, som i sine andre værker skriver om den slags fejl.


Det er væsentligt at pointere, at overnaturalismen ikke medfører, at naturen er uregelmæssig. Forskellen er dog, at overnaturlisten kan pege på, at regelmæssigheden kommer fra det, som står over naturen og ikke naturen selv.


Rimelige mirakler

Vi virker ikke til at komme langt med at vurdere muligheden for mirakler, når vi overvejer sandsynlighed. Hvordan skal vi så vurdere miraklerne? Lewis foreslår, at miraklerne skal vurderes på deres rimelighed og forklaringskraft. Det skyldes, at de centrale mirakler i den kristne tro er historiske mirakler.


De bibelske skrifter beretter om miraklerne på en måde, så de skal forstås bogstaveligt og ikke metaforisk. Derfor må de enten være “løgne, legender eller historiske kendsgerninger,” som Lewis skriver. De skal derfor vurderes ud fra de kriterier, som vi vurderer andre historiske begivenheder ud fra. Hvis en stor gruppe uafhængige vidner hævder at have set Jesus som genopstået, så skal deres vidneudsagn behandles ud fra kriterier, som vi ellers vurderer historiske kilder på — og ikke afvises principielt.


Da de kristne mirakler er historiske, så vil kristendommen lide under det, hvis miraklerne viser sig at være falske — eller hvis vi bortforklarer dem. Lewis skriver, at hvis miraklerne afvises, “så er det, kristendommen har hævdet gennem de sidste to tusind år, ganske enkelt forkert”. Mirakler er så centrale, at kristen tro kræver principiel åbenhed overfor dem. Derfor må kristne søge en fornuftig anskuelse af miraklerne — hvis ikke enten troen eller vores egen forstand skal lide under det.


C.S. Lewis viser, at troen på mirakler ikke nødvendigvis er ufornuftig. Naturen er ikke med nødvendighed et uforanderligt system, der udelukker mirakler. Det kan derfor være ganske fornuftigt at mene, at der findes noget, der står over naturen, som naturen er afhængig af, og som nogle gange bryder ind i naturen.


Find resten af Til Tro-magasinet "Under" her.

Udforsk mere

Find mere indhold

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvide løgne

SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?

Af Hanne Terp Legarth

11. aug. 2026

2 min. læsning

Højsangen og Salmerne 2/7 | "Kærligheden er stærk som døden..." | Troels Nymann

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?

Af Troels Nymann

12. dec. 2022

2 min. læsning

Troen, tidsånden og Guds retfærdighed

ANDAGT: Gud er retfærdig. Hvad betyder det?

Af Andreas Villumsen

22. okt. 2026

4 min. læsning

Jesus, kom snart igen!

"Jeg må være helt ærlig, jeg kan ikke anbefale albummet." Læs hvorfor Stefan ikke er fan af et nyt kristent album.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

15. okt. 2026

5 min. læsning

Hvem er hovedperson i dit liv?

SANDHED: Autenticitet er afgørende. Alle higer efter det. Findes der en sund måde at iscenesætte sit liv på, og hvordan kan jeg være mig selv på en troværdig måde?

Af Clara Buus Vigilius

8. okt. 2026

5 min. læsning

Det helt usandsynlige

SANDHED: Det er et under, at vi er til. Videnskaben kan forklare en del af vores tilblivelse, og sammen med den kristne lære vidner den om, at der står nogen bag.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen

1. okt. 2026

6 min. læsning

Gud i rummet

Hvordan vi kan bruge science fiction til at udvide vores horisont og begribe lidt mere af virkeligheden og Gud.

Af Rasmus Vævest Nymann Eriksen

28. jul. 2026

2 min. læsning

Salomo og kongerne 7/7 | "På den niende dag i den fjerde måned blev byens mur gennembrudt..." | Mads Due

Jerusalem falder. Muren brydes ned, templet tømmes, og folket føres i eksil. Vi bevæger os fra Stefan Zweigs Wien og de europæiske imperiers sammenbrud til Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr. Tab, sorg og klage, og så også håb, håbet om, at Bibelens fortælling ikke ender i ruinerne, men fortsætter på den anden side af eksilet.

Af Mads Due

30. sep. 2026

4 min. læsning

Hvad står der?

ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?

Af Mads Due

4. mar. 2022

3 min. læsning

Vi må sanse Gud

ANDAGT: Gud kan sanses. Hvad betyder det?

Af David Rejkjær Knudsen

4. nov. 2026

3 min. læsning

Noget værre lort

ANDAGT: Hvorfor kaldes vi for "lort" en gammel sang?

Af Jakob Skovgaard Højlund

20. aug. 2026

6 min. læsning

Præstationskultur og nåde

I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.

Af Johanna Sonne Sørensen