Tiden

4 min. læsning

Hvad står der?

Af Mads Due

30. sep. 2026

ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?

Andagt Der står skrevet

”Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig, og: De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.«”


(Lukasevangeliet kapitel 4, vers 9-11)


Har du nogensinde prøvet at faste?


Jeg tror, at Jesus må få prisen som den, der gennemgik verdenshistoriens mest ekstreme faste. Han fastede i 40 dage. Til sidst led han af sult, står der. Det tror jeg gerne!


Men denne andagt handler ikke om faste. Det, der topper det hele, er, at Jesus udover den kulinariske fristelse bliver mødt af Fristeren selv, Djævelen.


Her udspiller sig en skøn sekvens, hvor Jesus tre gange parerer Satans brændende pile kun ved hjælp af Guds ord. Tre gange svarer han Djævelen med ordene: ”Der står skrevet …”


Det er min første pointe: Jesus, som er Guds søn, vender sig til Bibelen i mødet med fristelsen. Hvis selv han gjorde sådan, tror jeg, vi gør klogt i at gøre det samme, når vi presses af ydre eller indre fjender.


Jesus, som er Guds søn, vender sig til Bibelen i mødet med fristelsen.


Men der er noget i teksten, som skræmmer mig, og det er min anden pointe. For det er ikke kun Jesus, der siger ”der står skrevet”. I ét af sine angreb bruger Djævelen Guds ord mod Guds søn. Pointen er her, at ikke kun Jesus bruger Guds ord.


Det skræmmer mig. For det betyder, at Bibelens ord kan misbruges. Det er muligt at trække enkelte vers eller linjer ud af Bibelen og bruge dem forkert.


Hvad betyder det? Jeg tror, det betyder, at vi skal være opmærksomme. Opmærksomme på, hvad der virkelig står i Bibelen, og ikke hvad vi tror, der står, eller ville ønske, der stod.


En klassisk prooftexting-duel opstår, når to personer kaster løsrevne bibelcitater i hovedet på hinanden for at bevise hver deres position. Fordi Bibelen er så lang og dyb en bog, er der ganske enkelt steder i den, der umiddelbart strider mod hinanden eller kan misbruges, hvis vi glemmer den sammenhæng, verset står i.


Jeg tror, at vi er kaldet til at blive dygtige bibellæsere, eller i hvert fald til at kunne skelne skidt fra kanel. Vi må leve i og af Guds ord på en måde, så vores indre måleapparater og åndelige termostater reagerer, når Bibelen bruges forkert, og glædes, når Bibelens ord lyder klart.


Bibelens ord kan misbruges. Det er muligt at trække enkelte vers eller linjer ud af Bibelen og bruge dem forkert.


Jeg tror, at Guds ord er sandt, at det er tilgængeligt, og at det hænger sammen. Derfor bliver jeg ikke totalt rystet, når nogen hiver et vers ud af dets sammenhæng eller påstår, at Bibelen tager fejl. Jeg har set, at Bibelen giver gode og sammenhængende svar. Og jeg har hørt mennesker, der er ældre og langt klogere end mig, sige det samme. Derfor stoler jeg på, at Bibelen er Guds troværdige ord.


Bibelen har et klart centrum, Jesus Kristus. Og Bibelen har en klar grænse, nemlig de 66 bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente. Inden for den ramme må vi søge gode svar på svære spørgsmål. Og inden for denne ramme møder vi gode og sande ord om Jesus.


Den Jesus, der selv blev fristet. Den Jesus, der selv søgte svar i Guds ord. Den Jesus, der endda i mødet med en forkert udlægning af Guds ord holdt hovedet koldt og vendte sig til Gud.


Så lad os vende os til Guds ord i Bibelen, fordi der er visdom at hente der. Men lad os også være opmærksomme på, at Guds ord kan misbruges. Lad os undersøge, hvad der virkelig står.


Find flere Til Tro-andagter her.

Denne andagt udgives som optakt til Discipeltræf 2026.

Udforsk mere

Find mere indhold

11. okt. 2024

3 min. læsning

Meningen i endeløs tomhed

ANDAGT: Alt er tomhed. Hvad betyder det?

Af David Skovbjerg

20. aug. 2026

6 min. læsning

Præstationskultur og nåde

I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.

Af Johanna Sonne Sørensen

6. mar. 2023

4 min. læsning

Guds børn er en broget flok

ANDAGT: Zakæus møder Jesus. Hvad betyder det?

Af Lisa Rom Boye

6. okt. 2023

3 min. læsning

Skal jeg dø, så lad mig dø!

ANDAGT: Gud giver styrke. Hvad betyder det?

Af Anna Vallentin Siebeneicher

8. okt. 2026

5 min. læsning

Det helt usandsynlige

SANDHED: Det er et under, at vi er til. Videnskaben kan forklare en del af vores tilblivelse, og sammen med den kristne lære vidner den om, at der står nogen bag.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen

1. sep. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 5/7 | "Hans trofasthed varer til evig tid..." | Hanne Terp Legarth

Denne gang skal vi læse en salme, der gentager den samme sætning igen og igen. Og med lidt hjælp fra Robin Williams og Matt Damon skal vi se lidt på, hvorfor gentagelse er så stor en del af salmerne i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

11. mar. 2024

4 min. læsning

En latterlig Gud

ANDAGT: Gud gør vanvittige ting. Hvad betyder det?

Af Rasmus Boel Nielsen

11. aug. 2026

2 min. læsning

Højsangen og Salmerne 2/7 | "Kærligheden er stærk som døden..." | Troels Nymann

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?

Af Troels Nymann

25. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 4/7 | "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?..." | Hanne Terp Legarth

Vi skal kigge lidt på en af de mest kendte sætninger fra Salmernes Bog og besøge Astrid Lindgren for at høre, hvordan man får fred i verden - ved at skrubbe verden fri for mennesker med en svamp...

Af Hanne Terp Legarth