3 min. læsning
Meningen i endeløs tomhed
Af David Skovbjerg, Studerer teologi,
11. oktober 202411. okt. 2024
ANDAGT: Alt er tomhed. Hvad betyder det?

”Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.”
(Prædikerens Bog kapitel 1, vers 2)
Vi lever i en verden, der udvikler sig i en rasende fart. Mulighederne for mennesket bliver større og større. Vi kan gøre ting, vi aldrig har kunnet gøre før. Vi kan kurere sygdomme, der før var stærkt dødelige. Vi kan transportere os rundt i verden, og vi kan nå den anden side af jorden på få sekunder gennem et lille apparat, vi kalder en telefon. Vi kan skabe krig og smerte. Vi kan redde liv og gøre godt.
Ind i denne række af muligheder, mennesket hver dag stilles over for, er du. Du skal navigere i et net af forskellige veje, og du skal finde en mening i dette liv. Du skal finde svaret på, hvem du er, og hvad du gerne vil. Er du rød eller blå? Går du op i sport eller bøger? Vi lever i et narrativ, hvor du skal finde din mening i dig selv; hvad du mener og gør. Der stilles hele tiden krav til, at du har en mening, og at du lever dit liv fuldt ud og skaber det bedste liv for dig selv. Og det skal gøres i en rasende fart. Bibelen tilbyder et alternativ til dette.
Mine indledende ord kommer fra Bibelen, nærmere bestemt Prædikerens Bog. Prædikeren var rig, klog og havde forstand på verden. Han levede livet, som han selv ville, og udnyttede sine muligheder til at skabe sig et stort navn. Han beskrives i Bibelen som en konge, der havde stor visdom, og mange tænker ham til at være Kong Salomo; en mand med store muligheder, visdom og rigdom.
Trods sine muligheder indleder han med ordene om tomhed. Ordet, der bruges om tomhed, kan også bruges som et pust. Det er noget, der kort eksisterer, og derefter er det væk. Det kan også kaldes forgængelighed. Vi kan let fare vild i denne verdens muligheder og krav på mening. Der finder jeg trøst i prædikerens ord om tomhed, som fortæller mig, at denne verdens muligheder er som et pust fra vinden. For når alt det forgængelige forsvinder, da står Jesus stadig tilbage.
Jesus er Bibelens uforgængelige alternativ til os. Han er ikke som et pust, der forsvinder, han er evig, og han er klar til fællesskab med os. Han siger ikke, at jeg skal finde min mening i mig selv, han tilbyder fællesskabet med ham som min mening. Jeg skal ikke vinde en forgængelig verden, fordi Kristus allerede har vundet mig en evighed.
Vi kan få lov til at navigere i denne jordiske verden med Jesus som vores kompas; bruge hans ord over for alle de valg og spørgsmål, vi får i dette liv. Det er en let løsning, og samtidig er den så umådelig svær at leve med. Så mind dig selv om det. Fællesskabet med Jesus er nok, han forsvinder ikke. Vores muligheder her på jorden er vigtige, men de kan ikke bane vejen til Paradis. Så start med spørgsmål om Jesus, og lad ham være grundlaget for navigationen i resten af dit liv. I alle de mulige valg, du bliver stillet overfor, må du huske og glædes over muligheden for en evighed med Jesus.
Find flere Til Tro-andagter her.
Udforsk mere
Find mere indhold5. oktober 20225. okt. 2022
3 min. læsning
ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?
Af David Lautrup Skarsholm
27. august 202627. aug. 2026
3 min. læsning
Ja, jeg påstår, at jeg kender Jesus. Men ved jeg egentlig, HVEM han er?
Af Katrine Søndergaard
21. september 202621. sep. 2026
1 min. læsning
HOW TO: Her får du en guide til, hvordan du laver en andagt.
Af Troels Nymann og 1 anden
11. august 202611. aug. 2026
2 min. læsning
I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?
Af Troels Nymann
22. oktober 202622. okt. 2026
3 min. læsning
ANDAGT: Jesus kalder os til at være ydmyge tjenere. Hvorfor det?
Af Daniel Solgaard
6. oktober 20266. okt. 2026
2 min. læsning
Hvad er der tilbage, hvis alt det, vi bygger vores liv på, en dag forsvinder? Ingenting eller tomhed, som Prædikeren siger, endeløs tomhed.
Af Mads Due
2. juli 20262. jul. 2026
6 min. læsning
Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.
Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen
30. september 202630. sep. 2026
4 min. læsning
ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?
Af Mads Due
22. oktober 202622. okt. 2026
7 min. læsning
SANDHED: Har du lyst til at udvide dit bibelske persongalleri? Så læs videre om en ukendt bibelsk konge … og præst.
Af Mads Due








