3 min. læsning
Vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab
Af Caroline Hartmann Bernhard, Studerer teologi,
23. april 202623. apr. 2026
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
”At blive tolereret betyder, at andre har beholdt deres oprindelige fordomme og forbehold overfor dig, men har (...) accepteret, at der selvfølgelig skal være plads til sådan en som dig (...) Er det vores ideal?” (s. 36-37).
Hvad betyder tolerance overfor kærlighed? Skal vi gå rundt med skyldfølelse, når nogen falder ved siden af fællesskabet?
Den skarpe samtidsanalytiker og teolog Christian Hjortkjær tager livtag med nogle af disse spørgsmål i sin fremragende bog Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig. Med sine korte 92 sider, formår Hjortkjær både at reflektere dybt over mistrivslen blandt unge, pege på konkrete løsninger på de beskrevne problematikker og udfordre læseren.
Hjortkjær peger på at unges mistrivsel blandt andet udløses af tårnhøje, destruktive inklusionsidealer. Unge kæmper benhårdt for store, åbne, tolerante fællesskaber, med plads til en mangfoldighed af mennesker, ja, helst med løfte om dannelse af livslange venskaber til alle. På den anden side af idealerne er virkeligheden dog: at nogle få mennesker uundgåeligt falder igennem. Vi skuffes over og drænes af fællesskabet og dets uopfyldelige idealer.
Alle har brug for små, intime, livgivende fællesskaber.
Ifølge Hjortkjær har alle brug for små, intime, livgivende fællesskaber. Små fællesskaber med færre idealer, hvor vi i højere grad anerkendes og ses som mennesker. Hjortkjærs løsning er at give fuld frihed for klikerne og stoppe tvunget inklusion.
Jeg blev særligt udfordret af et citat, hvor jeg virkelig synes, Hjortkjær rammer hovedet på sømmet:
”Vi bliver nødt til at være ærlige overfor hinanden: De tre-fem personer (...) føler de sig (...) i dybere forstand anerkendt eller elsket i det store fællesskab? Får de faktisk dannet venskaber, de kan tage med sig? Eller føler de sig netop kun tolereret? (...) Men tolerance er jo ikke venskab og slet ikke fortrolighed, ærlighed eller nærvær” (s. 36).
Vi tolerer måske andre med vores floskler om, at ”alle er velkomne”, men kalder Jesus os ikke til mere end tolerance, når han siger, at vi både skal tjene, hjælpe og elske hinanden, ligesom han har gjort for os? Kan vi så acceptere at nogle falder igen?
Vi må gerne trække os, når vi har brug for det. For ved at trække os kan vi acceptere og ære vores menneskelige begrænsninger.
Christian rammer hovedet på sømmet med sin analyse af, at vi drænes, når vi skal opretholde facaden i det store fællesskab. Derfor må vi gerne trække os, når vi har brug for det. For ved at trække os, kan vi acceptere og ære vores menneskelige begrænsninger. Jeg synes, Hjortkjær, sætter denne balance enestående på spidsen. Kort sagt: Der er ingen undskyldning. Køb bogen, drik en kop kaffe, så er den læst, og få så vendt bogens tanker med en makker i et livgivende, lille fællesskab.
Jeg vil give den her bog 5 ud af 6 stjerner. To ting har jeg at udsætte på den: Den er for kort, og der er for få løsninger. Men Rom blev jo heller ej bygget på én dag.
Køb bogen Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig af Christian Hjortkjær her.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Af Emil Børty Nielsen
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar “Hellere eje end leje?” bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach