Anmeldelse

4 min. læsning

Når livet bliver en salme

Af Benedikte Støvring

6. mar. 2023

Til tider kan overvejelserne om kristendommens budskab blive for letkøbte, men på vejen er Elisabeth Gjerulff Nielsen befriende ærlig om sin egen fejlbarlighed og tvivl. Der ligger et levet liv bag hvert eneste ord.

I den større verdenshistorie fylder et menneskeliv ikke meget. Det er flygtigt; et enkelt pulsslag, der er ovre, før det knapt er begyndt. Alligevel når det ofte at indeholde en farveeksplosion af skønhed. Den sidste bog Elisabeth Gjerulff Nielsen nåede at udgive, mens hun levede, er en glimrende påmindelse om dette. Fysisk fylder den ikke mere end 90 små sider og kan være i en (stor) lomme. Men Salmen i blodet åbner et lille vindue ind til det vidunder og kaos, der kan udgøre et helt menneskeliv.


Det er ikke sikkert, navnet Elisabeth Gjerulff Nielsen ringer en klokke hos dig. Hun var en dansk sangerinde, musiker og forfatter og skrev blandt andet tekster til sange som: ”Jeg vil la´ lyset brænde” og Søs Fengers: ”Tivoli i regnvejr” i starten af 1990´erne. I oktober 2022 gik hun bort efter kort tids sygdom, men inden da var hun en betydelig fortaler for historiefortællinger og poesiens vigtighed. Salmen i blodet slår et slag for begge dele, blandt andet med melodiøse, lange sætninger og indskudte salmereferencer, der afspejler den poetiske fornemmelse for sprog, som også fyldte hendes musikalske liv. Det er ganske enkelt en fornøjelse at lade sig rive med af.


Bogen er en del af Forlaget Eksistensens serie Kristendommen ifølge…, hvor forskellige mennesker får plads til at fortælle, hvad kristendommen betyder for dem. Derfor er Salmen i blodet heller ikke tænkt som en lærebog eller en teoretisk gennemgang af forskellige trosaspekter, men derimod som en subjektiv oplevelse af troen. Til tider kan overvejelserne om kristendommens budskab blive for letkøbte, men på vejen er Elisabeth Gjerulff Nielsen befriende ærlig om sin egen fejlbarlighed og tvivl. Der ligger et levet liv bag hvert eneste ord.


Kærligheden og hjertegløden

Men hvad er så denne salme i blodet? Som sangerinde var Elisabeth Gjerulff Nielsens liv fyldt med musik, og på den ene side er Salmen i blodet derfor det oplagte billede på alt det, der har formet hende. Alle de gamle sange, oplevelser, brudte relationer og værdier, som flyder gennem hendes årer og definerer hende. På den anden side er det meget mere end det. Salmen i blodet er selve den puls, der minder os om den større, kristne verdens- fortælling, vi indgår i.


Givet denne kompleksitet holder hun sig heller ikke til at fortælle sin historie fra ende til anden, men glider ind og ud af forskellige perioder i sit liv, mennesker, hun mødte på vejen og refleksioner over tilværelsen. Alt sammen gennem de taktfaste begivenheder i det kristne liv; dåb, bryllupper, begravelser osv.. På den måde er den unge Elisabeth i konfirmationskjole optaget af to stjålne øl, der ligger gemt i et garderobeskab, mens hun som voksen forsøger at finde familiens dåbskjole til først sit eget barn og senere til sit barnebarn. Den ligger til gengæld hengemt i både familieminder og en Netto-pose på Frederiksberg.


Der præsenteres ingen afslutning, ingen løsning på de stillede spørgsmål i bogen, og salmen i blodet bliver ved med at være et billede, der ikke helt kan defineres, mens den pumper lystigt videre i vished om, at slægt skal følge slægters gang. Den bliver en impuls til samme næstekærlighed, som Elisabeth Gjerulff Nielsen sætter ord på i sangen: ”Tivoli i regnvejr”, og som kan være i samme lomme som den lille lyserøde bog næste gang, du går ud ad døren:


Et lille stykke af mit hjerte.

Som du skal ha'.

Og tage med dig ud i verden.

Og give videre af.


Køb bogen her.


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Vækst”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 1/2: For frimenighed

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Peter Leif Mostrup Hansen

6. okt. 2023

6 min. læsning

Når Gud siger ”ær alle”, og tungen siger 'din fede lort'

Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!

Af Søren Aalbæk Rønn

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 2/2: For folkekirke

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Robert Strandgaard Andersen

5. dec. 2023

3 min. læsning

Langt som et ondt år

Annus Horribilis. Har du haft lyst til at gå i ét med en grå hjørnesofa? Har du været på dehydreringens rand fra tårer? Vores faste kronikskribent reflekterer over et ondt år, forventninger til livet og ønsket om kontrol.

Af Signe Oehlenschläger Petersen

12. mar. 2026

6 min. læsning

Mennesker og maskiner

Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?

Af Jakob Valdemar Olsen

26. mar. 2026

6 min. læsning

Den gudfrygtige stjerneinvestor

Drømmen om penge og økonomisk frihed forførte Martin. Hvordan balancerer vi mellem kristenliv og investering i en verden, hvor grådighed regerer, og hvor kærligheden til penge er roden til ufattelig meget ondt?

Af Martin Falch Rasmussen

5. dec. 2023

3 min. læsning

Ville Jesus have en smartphone i 2023?

Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.

Af Benedikte Støvring

6. okt. 2023

6 min. læsning

Snavset tøj, festtøj, accessories? – Hvad er dresscoden til Guds bryllupsfest?

Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.

Af Anton Bech Braüner

6. mar. 2023

4 min. læsning

Revolutionerende seksualmoral i en revolutionær tid

Jeg kan kun give bogen min varmeste anbefaling til alle, hvad enten emnet lyder interessant eller ej – den er mere end en gennemlæsning værd.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

6. okt. 2023

8 min. læsning

Kristus = Gerda, Aslan og Frodo

Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.

Af Kathrine Kofod-Frederiksen

26. mar. 2026

4 min. læsning

Hellere eje end leje?

I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen ”Hellere leje end eje”. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.

Af Søren Toft-Jensen

6. okt. 2023

3 min. læsning

Pludselig forstod jeg, hvad det vil sige at bede

Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.

Af Benedikte Støvring