Midt i et inferno af ubarmhjertighed vidner "Søn af Hamas" om Jesu forvandlende kærlighed

Krigen i Mellemøsten raser, og det er en svær og uhåndgribelig størrelse, der bidrager til polariseringen både ved konfliktens brændpunkter og herhjemme. I et forsøg på at forstå bare en flig af baggrunden for det kaos, der nu hersker nogle tusind kilometer fra vores trygge hverdag i Danmark, satte jeg mig for at læse Mosab Hassan Yousefs 14 år gamle bog Søn af Hamas.

Bogen er Mosabs egen historie om at være opvokset midt i Hamas som søn af sheik Hassan Yousef, en af terrororganisationens grundlæggere. Han har også selv været en brændende ekstremist, for siden hen at gennemgå en utrolig trosforandring.

Bogen viste sig rigtignok kun at belyse en flig af konflikten. Den er jo netop i sig selv kun en flig af Mosabs egen historie, der igen kun er en flig af en indviklet mangeårig fortælling. Derfor må man også til tider holde tungen lige i munden for at bevare overblikket over både de tidsnedslag, bogen er bygget op omkring, og de mange navne på organisationer og personer, der nævnes undervejs.

Ikke desto mindre er bogen enestående, idet den ikke kun med en uhørt nuance og ærlighed bringer begivenheder frem for lyset, men også peger utilsløret på Jesus. Det er nemlig Mosabs rørende vidnesbyrd om mødet med en nådig og tilgivende Gud midt i et inferno af ubarmhjertighed, der står klart til sidst.

Historien er på den måde et på en gang smukt vidnesbyrd om omvendelse og samtidig en spændingsfyldt beretning om tragiske hændelser. I begge bestanddele oplevede jeg, at fortællingen sprængte min forestillings rammer og nåede ud til et sted, hvor virkeligheden overgår fantasien.

I den sammenhæng må der også lyde en advarsel om nogle til tider voldsomme beskrivelser. Denne voldsomhed er for mig at se ikke kun en konsekvens af den hudløse ærlighed, Mosab skriver med, men også en konsekvens af bogens malende og sanselige sprog. Gennem levende beskrivelser mærkede jeg næsten følelsen af netop at være dér; i støvet, på gulvet, i heden…

Følelsen af at være med midt i bogens handling står særlig også stærkt, hvad angår trosaspektet. Her får læseren lov til at mærke den langsomme overbevisning af Jesus som Gud og frelser, som Mosab selv gennemgår, og som han efter egne ord stadig er på vej i. Forfatteren skriver med netop de briller, som han i nedslagets øjeblik så situationen med.

Hvis man overvejer at læse bogen som en endelig rettesnor for at vælge side i konflikten, går man formentlig forgæves. Forfatteren bliver til tider politisk, hvilket uden tvivl er svært for en mand i den position at undgå, men uanset hvilken politisk indgangsvinkel, man går til situationen med, er det afgørende ifølge Mosab i sidste ende ikke den rette politiske løsning på konflikten, men en løsning, der stikker langt dybere i både israelske og palæstinensiske hjerter.

Køb bogen her.

Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Kald”.