3 min. læsning
Fra aktivist til evangelist
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
3. december 20253. dec. 2025
I stedet for kun at fortælle om kristendom, kan eleverne møde nogle kristne og høre det hele indefra. Det er lidt det samme, David Bennett opnår ved at fortælle sin historie i bogen Kærlighedskrig.
Når vi i KFS holder religionstimer på gymnasier rundt omkring i Danmark, er det måske især løftet om et "indefra-synspunkt", der appellerer til religionslærerne. I stedet for kun at fortælle om kristendom, kan eleverne møde nogle kristne og høre det hele indefra. Det er lidt det samme, David Bennett opnår ved at fortælle sin historie i bogen Kærlighedskrig. Bennett er i sin ungdom brændende LGBTQI+-aktivist og stor modstander af kirkens hykleriske fordømmelse af, hvad han og hans ligesindede står for.
Men imod sin vilje bliver Bennett kristen. Og herfra starter en meget lang vandring mod at forstå, hvad Gud egentlig vil med homoseksuelle mennesker. For selvfølgelig stiller han sig selv og Gud et hav af spørgsmål, og til at begynde med prøver han at finde kirker, hvor han kan have et fast forhold til en anden mand og samtidig være spirende kristen. Men undervejs rammes han altså af Jesus og forståelsen for, hvad det kristne kald går ud på: “Det, som et homoseksuelt menneske egentlig har brug for – som vi alle har brug for – er at tage imod en ny identitet fra Gud. Vi blev korsfæstet med Kristus. Vi lever ikke mere selv, men Kristus lever i os. Denne nye identitet kan per definition ikke leve på samme gamle måde. Vi er nødt til at angre og lægge den gamle identitet væk. I en homoseksuel persons tilfælde er den gamle identitet defineret af tiltrækningen til det samme køn” (s. 241-242). Bennett giver afkald på sin drøm om et homoseksuelt ægteskab og spørger os: Tør vi give afkald på vores drømme for at følge Jesus?
Bennett mener, at kirken og LGBTQI+-miljøet begge sætter romantiske relationer på en piedestal. Det betyder ikke, at ægteskabet er noget skidt. Men det fordrer, at det kristne ægteskab skal afspejle det, som det jo er et billede på – Kristus og kirken. Snarere end at modarbejde ægteskabet, synes jeg egentlig, at Bennetts tanker fremhæver det smukke ved ægteskabet. Vi ser det gennem Bibelens retningslinjer, altså mellem mand og kvinde, to som er forskellige. For sådan kan et ægteskab give meget godt til kirken og den enkelte. Det kan lære os ydmyghed som få andre ting kan, og det er ofte en ægtefælle, der bedst opbygger en person til den tjeneste, de står i. Men indgås ægteskabet for ægteskabets skyld, så siger Bennett, at det nok er bedre at lade være.
Bennett har den fordel, at han har en dybt personlig fortælling og samtidig er meget akademisk anlagt, men bogen bærer klart mest præg af det personlige. Man kunne godt efterspørge stærkere teoretisk snilde i bogen, nu når forfatteren har sin etos på plads. Den etos bruger han til gengæld godt til sidst i bogen, hvor han giver konkrete råd til kirker. I sand KFS-ånd bliver det bibelordene ‘Sandheden tro i kærlighed', der inspirerer Bennetts råd om, hvordan vi bør række ud til og tage imod mennesker i LGBTQI+-miljøet. Uanset om man er enig med Bennett eller ej, er det værd at lytte til hans indsigter. Bennetts bog kalder på en kristen respons på homoseksualitet, som ærer både “Skriften, traditionens visdom og menneskers virkelige erfaring” (s. 282). Vi skal huske, at “kærlighedskrigen” også kan være vores næstes indre kamp.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Overflod”.
Udforsk mere
Find mere indhold
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
5. maj 20265. maj 2026
1 min. læsning
Saul er signing of the season.
Af Troels Nymann
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
23. april 202623. apr. 2026
3 min. læsning
Christian Hjortkjær stiller det svære spørgsmål: Hvordan balancere mellem inklusion af alle og tætte relationer?
Af Caroline Hartmann Bernhard
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
30. september 202530. sep. 2025
4 min. læsning
ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?
Af Thomas Munk Rønberg
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.
Af Clara Lind Neuenschwander
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen