3 min. læsning
Fra aktivist til evangelist
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
3. december 20253. dec. 2025
I stedet for kun at fortælle om kristendom, kan eleverne møde nogle kristne og høre det hele indefra. Det er lidt det samme, David Bennett opnår ved at fortælle sin historie i bogen Kærlighedskrig.
Når vi i KFS holder religionstimer på gymnasier rundt omkring i Danmark, er det måske især løftet om et "indefra-synspunkt", der appellerer til religionslærerne. I stedet for kun at fortælle om kristendom, kan eleverne møde nogle kristne og høre det hele indefra. Det er lidt det samme, David Bennett opnår ved at fortælle sin historie i bogen Kærlighedskrig. Bennett er i sin ungdom brændende LGBTQI+-aktivist og stor modstander af kirkens hykleriske fordømmelse af, hvad han og hans ligesindede står for.
Men imod sin vilje bliver Bennett kristen. Og herfra starter en meget lang vandring mod at forstå, hvad Gud egentlig vil med homoseksuelle mennesker. For selvfølgelig stiller han sig selv og Gud et hav af spørgsmål, og til at begynde med prøver han at finde kirker, hvor han kan have et fast forhold til en anden mand og samtidig være spirende kristen. Men undervejs rammes han altså af Jesus og forståelsen for, hvad det kristne kald går ud på: “Det, som et homoseksuelt menneske egentlig har brug for – som vi alle har brug for – er at tage imod en ny identitet fra Gud. Vi blev korsfæstet med Kristus. Vi lever ikke mere selv, men Kristus lever i os. Denne nye identitet kan per definition ikke leve på samme gamle måde. Vi er nødt til at angre og lægge den gamle identitet væk. I en homoseksuel persons tilfælde er den gamle identitet defineret af tiltrækningen til det samme køn” (s. 241-242). Bennett giver afkald på sin drøm om et homoseksuelt ægteskab og spørger os: Tør vi give afkald på vores drømme for at følge Jesus?
Bennett mener, at kirken og LGBTQI+-miljøet begge sætter romantiske relationer på en piedestal. Det betyder ikke, at ægteskabet er noget skidt. Men det fordrer, at det kristne ægteskab skal afspejle det, som det jo er et billede på – Kristus og kirken. Snarere end at modarbejde ægteskabet, synes jeg egentlig, at Bennetts tanker fremhæver det smukke ved ægteskabet. Vi ser det gennem Bibelens retningslinjer, altså mellem mand og kvinde, to som er forskellige. For sådan kan et ægteskab give meget godt til kirken og den enkelte. Det kan lære os ydmyghed som få andre ting kan, og det er ofte en ægtefælle, der bedst opbygger en person til den tjeneste, de står i. Men indgås ægteskabet for ægteskabets skyld, så siger Bennett, at det nok er bedre at lade være.
Bennett har den fordel, at han har en dybt personlig fortælling og samtidig er meget akademisk anlagt, men bogen bærer klart mest præg af det personlige. Man kunne godt efterspørge stærkere teoretisk snilde i bogen, nu når forfatteren har sin etos på plads. Den etos bruger han til gengæld godt til sidst i bogen, hvor han giver konkrete råd til kirker. I sand KFS-ånd bliver det bibelordene ‘Sandheden tro i kærlighed', der inspirerer Bennetts råd om, hvordan vi bør række ud til og tage imod mennesker i LGBTQI+-miljøet. Uanset om man er enig med Bennett eller ej, er det værd at lytte til hans indsigter. Bennetts bog kalder på en kristen respons på homoseksualitet, som ærer både “Skriften, traditionens visdom og menneskers virkelige erfaring” (s. 282). Vi skal huske, at “kærlighedskrigen” også kan være vores næstes indre kamp.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Overflod”.
Udforsk mere
Find mere indhold4. marts 20244. mar. 2024
8 min. læsning
Den kristne tro anklages ofte for at begrænse menneskets frihed, forværre livskvaliteten og være utroligt kedelig til fester. To teologistuderende undersøger, hvad sand frihed egentlig er, hvor den moderne kritik kommer fra, og om den har noget på sig.
Af Andreas Østergaard Jacobsen og 1 anden
6. oktober 20236. okt. 2023
10 min. læsning
Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.
Af Morten Lund Birkmose
4. marts 20244. mar. 2024
9 min. læsning
Paulus prædiker så længe, at stakkels Eutykos overmandes af søvn, falder ud af vinduet fra anden sal og dør, for da at blive genoplivet af en ivrig apostel, som ufortrødent fortsætter sin prædiken til den lyse morgen. Det komiske er svært at overse her, men ofte misser vi faktisk humoren i Bibelen. Troels Nymann forklarer hvorfor og oversætter med et smil den antikke humor til os moderne læsere.
Af Troels Nymann
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
11. juni 202411. jun. 2024
3 min. læsning
Bogens titel er et påbud, men ikke et provokerende et af slagsen.
Af Victoria Rosenkvist Krohn
11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.
Af Hans-Christian Vindum Pettersson
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring











