3

Mening

Fire trin til at forstå Bibelen bedre

Du kan godt være en god bibellæser uden at være en bogorm. For det kommer ikke an på at læse meget og hurtigt, men om at trække den rigtige betydning ud af teksten. Og det vil KFS-volontør Jeppe Hagelskjær gerne hjælpe dig med. Han deler her nogle simple principper og fortolkningsværktøjer, så du lettere kan finde meningen med Guds ord.

Af Jeppe Hagelskjær, Tidligere volontør i KFS, jngh@kfs.dk

11. okt. 2024

6 min. læsning

Bibelen er en dyb bog, som har rigtig meget at sige til os. Men måske du oplever, at det der med at finde ud af, hvad den egentlig siger, kan være ret svært? Måske du mangler redskaber til at komme dybere ned i teksten og lade Bibelen tale klarere til dig? Tale på en sådan måde, at mere af det, du læser, får lov til at præge dine tanker, følelser og handlinger?


Jeg tror, at der er guld i at dykke dybere ned i teksten, og det vil jeg gerne hjælpe dig på vej i! Så hvis du vil have noget vejledning til at finde ud af, hvad meningen er med de bibeltekster, du læser, så har jeg nogle tips til bibellæsningen. Jeg deler dem op i disse fire punkter:


- Forberedelse

- Tekstarbejde

- Opsamling

- Anvendelse


1. Forberedelse

Før vi kommer for godt i gang med at læse, kan det være godt at forberede sig. Her vil jeg især fremhæve bøn. Vend dit hjerte mod Gud og lad ham få lov til at vise dig, hvordan hans verden hænger sammen. Væn dig til at turde stole på, at når Guds ord siger noget bestemt om tro og gerninger, kvinder i tjeneste, seksualitet eller noget helt andet, er det gode og sande ord. Ord, der er værd at lytte til fra en, som ved bedre, end vi selv gør!


Her er det også gavnligt at erkende over for dig selv og for Gud, hvis du egentlig gerne vil have, at Bibelen siger noget bestemt om et emne. Når du er ærlig på den måde, muliggør du for dig selv at gå til Bibelen på dens egne præmisser, og først dér tillader vi Gud at ændre vores syn på hans verden. Overvej primært dette punkt, hvis du dykker ned i et bestemt emne.


En anden forberedelse kan også være at undersøge konteksten for det, du læser. For eksempel kan tekster i Det Gamle Testamente være påvirket af, hvilket punkt i verdens frelseshistorie Israel er ved.


2. Tekstarbejde

Læs teksten grundigt. Læs flere gange. Forsøg at få et overblik over den bog, du læser, kapitlet du er i, og kapitlerne lige før og efter. Hvis det er muligt, så inddel bogen og inddel kapitlet i mindre afsnit. Den slags inddelinger gør det nemmere at få et overblik over teksten og kan tydeliggøre tekstens rolle i den større kontekst.


Brug krydshenvisningerne for at læse nogle tekster, som giver endnu mere kontekst til den tekst, du er i gang med. Bibelen har mange tekster, som siger noget om de samme ting. Det tror jeg, den har, fordi den derigennem kan kommunikere endnu flere nuancer til os. Ikke fordi Bibelen er uenig med sig selv, men fordi vi, igennem de forskellige vinkler, kan komme til en dybere og mere hel forståelse af svære emner. Pas på med at tro, at dele af Bibelen er skrevet af dumme mennesker, at noget kan ignoreres, eller at de forskellige passager i Bibelen kan annullere hinanden!


Stil nu spørgsmål. Hvorfor siger Jesus, at den her pige og hendes familie ikke må sige, hvad han har gjort, til nogen, og hvorfor siger han til manden herovre, at han skal fortælle det til andre? Hvad betyder fuglene i den lignelse?


Vær tålmodig og undersøg disse ting. Hvis du ikke kan finde svaret på et spørgsmål, er det også helt okay; måske det kommer senere i dit liv, måske er det et utrolig svært spørgsmål, og måske har Gud ikke åbenbaret det for os på denne side af døden.


Brug dog ikke den sidste mulighed til at feje andres velargumenterede konklusioner væk! Vi kan konkludere mange ting. Bibelen er primært til, fordi Gud vil lære os om ham og hans verden!


En slags spørgsmål, du også kan få gavn af at stille dig selv, er: Hvad betyder det her ord egentlig? Det, synes jeg selv, kan være langsommeligt, men det hjælper sjovt nok til at forstå teksten, at du forstår ordene i den!


3. Opsamling

Prøv at komme med en umiddelbar fortolkning: Hvad virker teksten til at sige?


Det er okay bare at have et meget løst greb om tekstens betydning, og selv hvis du føler dig helt forvirret, kan du måske alligevel komme tættere på meningen med lidt hjælp herefter. Hold også kun fast i din fortolkning, så længe du er sikker på den. Det er helt ok at skifte spor.


Nogle tekster og emner er meget komplicerede, og derfor er det skønt, at vi har kloge mennesker, der går op i at komme tættere på meningen. Bliv dog ved med at være ærlig med dig selv om, hvor løst eller fast du skal holde på din konklusion.


Nu har du arbejdet ret grundigt med teksten. Det er meget muligt, at du forstår den ret godt nu! For at undgå at misforstå teksten eller dele af teksten fuldstændig (bare rolig, det sker for de bedste af os, og dette skridt hjælper) kan du nu høre eller læse andres syn på teksten.


Snak med andre kristne, gerne din volontør, konsulent eller andre vise kristne. Hør en podcast, for eksempel KFS’ egne podcasts 100 dage med bibelen om Det Nye Testamente eller 12 profeter 12 uger om de 12 små profeter, eller læs en bog om skriftstedet eller emnet. Overvej, hvad de siger, og brug det som sparring; har de øje for hele teksten? Læser de noget ind i teksten, som ikke er der? Passer det, de siger, med bibelens andre tekster, eller strider det imod tydelig teologi fra andre tekster? Brug det som en mulighed for at stille disse spørgsmål, måske igen, til dig selv og din egen forståelse!


4. Anvendelse

Vi er ikke færdige, når vi har forstået bibelteksten eller emnet, vi satte os for. Bibelstudie fortsætter naturligt som et levet liv i efterfølgelse af vores Herre. Nu kan du applicere det, du har læst og forstået. Hvis Gud er sådan, som teksten siger, hvad siger det så om mig? Om mit liv lige nu? Siger det noget om, hvordan Gud vil have, jeg skal handle og leve i min hverdag? Eller hvilke dele af mit liv passer det her ind i lige nu, og hvad passer det ikke ind i?


Brug altid med glæde kristne omkring dig til at snakke disse ting igennem. Jeg vil anbefale at have nogle vise og modne kristne, som du kan gå til og få gode svar. Folk som lever i det selv, og folk som tør – hvor det giver mening – at undgå de færdige svar og i stedet hjælper dig til selv at kæmpe med teksterne og dine spørgsmål til dem.


God fornøjelse.

Øvelse gør mester – det, synes jeg, er opmuntrende!


Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mening”.

Udforsk mere

Find mere indhold

4. mar. 2025

3 min. læsning

”Under” - et lille ord med stor betydning

ANDAGT: Der er forskel på loven og nåden. Hvad betyder det?

Af Torgeir Petersen

9. jul. 2026

7 min. læsning

Når tradition læser kvinder ud af Bibelen

Er Bibelen i sig selv patriarkalsk eller er det vores måde at læse den på, der overser kvinders fremtrædende rolle?

Af Lara Brosbøl-Legarth

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

14. jul. 2026

2 min. læsning

Salomo og kongerne 5/7 | "Der skal i disse år hverken falde dug eller regn..." | Mads Due

I denne episode bevæger vi os fra Fukushima og naturens voldsomme kræfter til kampen mellem Elias og Ba’al-profeterne på Karmels bjerg. Vi får noget ekstremt vejr, afgudsdyrkelse, profetisk mod, Guds suverænitet, og så møder vi Elias, der peger frem mod Johannes Døber og den Gud, der selv træder ind i historien.

Af Mads Due

25. jun. 2026

3 min. læsning

Når fantasien spejler troens virkelighed

Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.

Af Clara Neuenschwander Lund

6. dec. 2024

3 min. læsning

Der er altid et men…

ANDAGT: Ordet "men" har stor betydning. Hvad betyder det i troslivet?

Af Stefan Mocanu Jensen

23. jul. 2026

7 min. læsning

Bryd normerne!

Vi har brug for normer for at fungere sammen. Nogle gange kan det dog være godt at udfordre nogle af de usagte regler og holdninger. Kan du spotte en norm?

Af Elisabeth Rønne Sangild

12. dec. 2022

2 min. læsning

Troen, tidsånden og Guds retfærdighed

ANDAGT: Gud er retfærdig. Hvad betyder det?

Af Andreas Villumsen

8. sep. 2026

3 min. læsning

Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

18. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 3/7 | "Vågn op, hvorfor sover du, Herre?..." | Hanne Terp Legarth

I dette afsnit tager vi fat på Salmernes, og vi begynder med Salme 44 og dens fortvivlede råb til en Gud, der synes at sove.

Af Hanne Terp Legarth

10. sep. 2026

3 min. læsning

Letlæselig lidelseshistorie

Da jeg blev bedt om at anmelde Daniel Øhrstrøms bog Det er om natten man ser nordlys, sagde jeg ja med forventningen om at skulle læse en vældig lidelseshistorie præget af tungsind og sorgfuldhed. Men jeg opdagede hurtigt, at mine fordomme blev gjort til skamme.

Af Ane Lilleholt Vibe

11. aug. 2026

2 min. læsning

Højsangen og Salmerne 2/7 | "Kærligheden er stærk som døden..." | Troels Nymann

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?

Af Troels Nymann