5

Kald

Det kristne business mindset gør festen større

Ansvar, festglans og grønne teknologier. Erhvervsmand Martin Falch Rasmussen fortæller om, hvad der får ham ud af sengen om morgenen.

Af Martin Falch Rasmussen, Iværksætter, martin.falch.rasmuSSen@gmail.com

6. dec. 2024

6 min. læsning

De store spørgsmål i livet bliver ofte udløst i mødet med livets store og skelsættende begivenheder: den store kærlighed, døden, lidelsen, kriser eller – som i mit tilfælde for to år siden – pludselig rigdom.


Historien er kort fortalt, at jeg for 10 år siden sprang ud som iværksætter og opbyggede en virksomhed indenfor grøn omstilling. På TV ser den slags tit sjovt og spændende ud. Men for mig og de fleste andre iværksættere var og er det en hård, kaotisk og med jævne mellemrum demotiverende beskæftigelse, som for flertallet – det viser statistikken – ender i konkurs.


Men ved Guds nåde og konkrete indgriben begyndte min virksomhed for fem år siden at flyve, og for to år siden endte jeg med at sælge den til Andel, Danmarks største energiselskab.


På det ydre plan er en exit af den slags naturligvis en stor oplevelse – i de dage, det varede. Men samtidig er det også på det indre plan en oplevelse, der netop sætter gang i nogle store spørgsmål i livet – spørgsmål, der berører kald, identitet, penge og arbejdslivets dybere mening og formål. Altså alt sammen temaet for dette nummer af Til Tro.


Hvis du mener noget alvorligt med dit arbejdsliv eller med din kristentro – eller med begge dele – så føles karriere, succes og penge ret hurtigt som et ret uinteressant eller uambitiøst slutmål at have for sit liv.


Arbejdslivets mening

Men nogen kan måske synes, det lyder lige lovlig akademisk – hvor svært kan det være? For som iværksætter eller ansat i det private erhvervsliv er ”kaldet” og motivationen, ja, glæden i (arbejds)livet så ikke netop bare at gøre karriere, få succes og at tjene godt med penge?


Det er en fordom, jeg tit møder. Hos kristne såvel som ikke-kristne. Og hos nogle kristne forstærket af det syn, de i forvejen har på det private erhvervsliv som værende en ekstra sekulariseret og materialistisk orienteret sektor.


Men det er i mine øjne en fejlopfattelse eller i hvert fald en meget grov generalisering. Og jeg kan for min egen del sige, at hvis du mener noget alvorligt med dit arbejdsliv eller med din kristentro – eller med begge dele – så føles karriere, succes og penge ret hurtigt som et uinteressant eller uambitiøst slutmål at have for sit liv.


For mig som erhvervsmand er det i hvert fald helt andre ting, der får mig ud af sengen om morgenen –ting, som jeg tror, jeg har til fælles med de fleste andre kristne, uanset branche. Og det handler for det første om …


Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

Jesus var tømrer; blandt disciplene var der fiskere, en tolder mv.; Paulus, Akvila og Priskilla var teltmagere, Lukas læge, Kornelius officer, Lydia purpurhandler … Mange af hoved- og bipersonerne i Det Nye Testamente var selvstændige erhvervsdrivende og bidrog på den måde personligt til at løse vigtige samfundsopgaver. Det samme har talløse kristne gjort efter dem, ligesom mange også er beskæftiget i det private erhvervsliv i dag.


Jeg arbejder selv med grønne teknologier, og det gør jeg som en del af en koncern, der frem til 2030 er i gang med af egen lomme at investere hele 90 mia. kr. i den grønne omstilling. Det er dybt meningsfuldt at være en del af og gør mig stolt af mit arbejde.


På samme måde er det for mange andre, jeg kender – kristne som ikke-kristne – der hver dag gør en positiv forskel indenfor medicinalindustrien, fødevare, transport, teknologi, byggeri, forsikringer, kapitalforvaltning, nyhedsformidling og så videre.


At tage det ansvar på sig er en grundlæggende del af dét at være skabt som menneske, og selv er jeg derfor varsom med at tale om et unikt personligt ”kald” i den her forbindelse. Også fordi, at det med kald i forhold til arbejdslivet er en idé, der – med gode hensigter – bliver søsat af Luther, men som i den protestantiske verden siden er slået over i kalds-forvirring, over-åndeliggørelse, selvovervurdering, tårnhøj asketisk arbejdsdisciplin og udbrændthed – ”jernburet”, som sociologen Max Weber kalder det.


Med Jesus er forfesten til den store og evige fest allerede begyndt. Og den fest skal vi som lys i verden hver dag væremed til at gøre større.


Så kaldstanken bør man være forsigtig med. I stedet skal man se det at gøre sit arbejde og tage ansvar som noget, der helt naturligt hører under vores almindelige fælles forvalter- og samfundsansvar, som følger af den befaling, Gud gav os, da han bød Adam, mennesket, at underlægge sig jorden, at navngive dyrene og at dyrke og passe haven (Første Mosebog kapitel 1-2).


Lidt kedeligt, vil nogen måske synes. Fair nok. Så lad os gå videre til det, der reelt kan tage arbejdslivet til nye højder.


At gøre festen større

Fest er et hovedtema i Bibelen og i livet fra Gud. Begge dele både begynder og slutter i jubel og fest. Og med Jesus er forfesten til den store og evige fest allerede begyndt. Den fest skal vi som lys i verden hver dag være med til at gøre større.


Som erhvervsleder prøver jeg at efterleve dette ved overalt at være konsekvent med min tro og mine kristne værdier. For eksempel i den måde, vi i min virksomhed behandler og strækker os i forhold til vores hundredvis af kunder – en lille fest, man kan se på TrustPilot ved at søge på Enova Energy.


Det påvirker også vores kultur internt, og hvordan vi – uanset rang – behandler hinanden med en lyttende og tjenende indstilling, der har sin direkte inspiration fra fortællingen om Jesus, som vaskede sine disciples fødder. En beretning, jeg på et tidspunkt har oplæst og ’prædiket over’ for min lettere forbløffede administration og ledelse. Det fik vi en hel del sjov ud af.


Men også som investor søger jeg ting, der gør nøden min- dre og festen større. For eksempel som medejer i et nystartet craftbeer-bryggeri, der – ud over at brygge gourmet-øl – samtidig skaber arbejde og nye muligheder for mennesker, der har mistet alt, som de flygtninge, vi i øjeblikket har beskæftiget.


I KFS i 90’erne sang vi om at være en ”hverdagskristen”, der spejler og ”spreder festglans i det hverdagsgrå.” Siden har jeg forstået, hvor lidt det egentlig kræver. Personlig frygt eller succes og stræben efter kortsigtede livsmål kan defokusere og bremse os. Men i samme grad, vi bliver fri af disse bindinger, i samme grad begynder vi at se og kunne handle på de mange muligheder, der ofte ligger lige for – også i erhvervslivet. 


Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Kald”.

Udforsk mere

Find mere indhold

30. jul. 2026

3 min. læsning

En bombe under al relativisme

Det er skønt, at så mange af Lewis’ skrifter udgives på dansk i disse år. "Menneskets afskaffelse" er ikke det længste, men måske et af de mest relevante.

Af Mads Due

9. jul. 2026

7 min. læsning

Når tradition læser kvinder ud af Bibelen

Er Bibelen i sig selv patriarkalsk eller er det vores måde at læse den på, der overser kvinders fremtrædende rolle?

Af Lara Brosbøl-Legarth

18. aug. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 3/7 | "Vågn op, hvorfor sover du, Herre?..." | Hanne Terp Legarth

I dette afsnit tager vi fat på Salmernes, og vi begynder med Salme 44 og dens fortvivlede råb til en Gud, der synes at sove.

Af Hanne Terp Legarth

25. jun. 2026

3 min. læsning

Når fantasien spejler troens virkelighed

Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.

Af Clara Neuenschwander Lund

7. jul. 2026

1 min. læsning

Salomo og kongerne 4/7 | "Jeroboam holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld..." | Mads Due

I dette afsnit kommer vi et smut omkring Albert Speers tribune i Nürnberg, nazismens massemøder og Pergamonalteret. Kong Jeroboam opstiller to guldkalve i Nordriget for at holde israelitterne fra templet i Jerusalem.

Af Mads Due

31. jul. 2026

1 min. læsning

3 anbefalinger til din sidste sommermåned

TILSOMMEREN: En film, en bog og en udstilling.

Af KFS Danmark

11. mar. 2024

4 min. læsning

En latterlig Gud

ANDAGT: Gud gør vanvittige ting. Hvad betyder det?

Af Rasmus Boel Nielsen

5. okt. 2022

3 min. læsning

Drømmen om uforgængelighed

ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?

Af David Lautrup Skarsholm

11. aug. 2026

2 min. læsning

Højsangen og Salmerne 2/7 | "Kærligheden er stærk som døden..." | Troels Nymann

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i Højsangens berømte ord om kærligheden som en voldsom brand og snakker lidt om ikke bare kærlighed, men kærligheder. Hvad betyder det, at kristendommen ikke svarer nej til den romantiske kærlighed, men med et ja – og så et ja mere?

Af Troels Nymann

23. jun. 2026

2 min. læsning

Salomo og kongerne 2/7 | "Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag..." | Mads Due

I denne episode bevæger vi os fra Babylons ziggurater og Etemenaki til Israels tempel og spørger, hvad det betyder, at den Gud, der er alle steder, vælger at være nær på ét bestemt sted.

Af Mads Due

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

25. jun. 2026

3 min. læsning

Livets brød

ANDAGT: Jesus er livets brød. Hvad betyder det?

Af Silas Nymann Sulkjær