Anmeldelse

3 min. læsning

Særdeles relevant læsning: Grundfarven er kærlighed og nåde

Af Victoria Rosenkvist Krohn

4. mar. 2025

KFS’ nyudgivne antologi taler ind i dette emne ved at sætte både de personlige oplevelser og teologiske spørgsmål på dagsordenen.

Et mere velvalgt tidspunkt kunne næppe findes for efteråret 2024’s udgivelse fra KFS: For enden af regnbuen. Debatten om homoseksualitet i kristne miljøer har været særligt stor det seneste år, navnlig i forbindelse med udgivelsen af bogen De fortabte sønner af de to brødre med missionsk baggrund, der handler om at vokse op i det miljø som homoseksuel. KFS’ nyudgivne antologi taler ind i dette ved at sætte både de personlige oplevelser og teologiske spørgsmål på dagsordenen.


At bogen har format af en antologi, forekommer mig særdeles relevant for netop det emne, den tager livtag med. Indholdet bærer præg af at være skrevet af forskellige forfattere, men det fremstår hverken kluntet eller uinspireret. Alle delafsnit bidrager i sig selv på en fin og vedkommende måde. Samtidig bliver jeg ikke væk i de forskellige input, idet der allerede fra start i det skarpe forord udpensles både målgruppe, opbygning og ikke mindst formålet med bogen: nemlig grundigt og kærligt at præsentere et bibelsk funderet synspunkt om, at ægteskabet er forbeholdt relationen mellem en mand og en kvinde - og dét gør den vellykket!


En vægtig del af udgivelsen er de afsnit, hvor de teologiske spørgsmål er i centrum. Heriblandt er et afsnit, der er dedikeret til at give svar på nogle af de indvendinger, der kan være mod bogens eget standpunkt. Grundlaget for en god, ligeværdig teologisk diskussion er, at begge parter får taletid. I modsvars-afsnittet indgår imidlertid ikke to parter, men derimod én part, der fremfører begge synspunkter. Som udgangspunkt fungerer en sådan type diskussion ikke optimalt, men forfatteren bruger god tid på at forklare både modsvar og indvendinger, og indvendingerne anføres ikke som grinagtige idéer, men som seriøse teologiske argumenter, der tages alvorligt. Herved bidrager bogens argumentation til sand teologisk udrustning, der giver redskaber og forklarer synspunkter, så den enkelte ikke må stå tomhændet i mødet med både egne og omverdenens velovervejede indvendinger. Det skaber en god og vigtig balance, hvor jeg hverken oplever, at forfatteren føjer sig i frygten for at blive polemisk, eller ender i den modsatte grøft, hvor argumenterne bliver destruktive og mangler nuancer.


Også de personlige beretninger og vidnesbyrd får plads, og det fungerer som et eminent supplement at høre fra folk, der selv står indenfor i både det kristne fællesskab og regnbueseksualitetslandskabet. Disse livsnære afsnit er med til at lægge grundfarven for bogens teologiske argumenter; nemlig at det er kærligheden og nåden, vi som det første skal møde en kristen bror eller søster med regnbueseksualitet med. Med bogens egne ord om de personlige udfordringer, livet som kristen homoseksuel kan medføre: ”En kristen etik, som vil være sit navn værdig, kan aldrig vende det blinde øje til sådanne erfaringer”. Denne kærlighedsgrundfarve, som kontrast til et fordømmende udgangspunkt, gør en verden til forskel, selv der, hvor man som læser måtte være uenig med bogens standpunkt.


Køb bogen her.


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Under”.

Udforsk mere

Find mere indhold

23. jul. 2026

7 min. læsning

Bryd normerne!

Vi har brug for normer for at fungere sammen. Nogle gange kan det dog være godt at udfordre nogle af de usagte regler og holdninger. Kan du spotte en norm?

Af Elisabeth Rønne Sangild

11. mar. 2024

4 min. læsning

En latterlig Gud

ANDAGT: Gud gør vanvittige ting. Hvad betyder det?

Af Rasmus Boel Nielsen

25. jun. 2026

3 min. læsning

Skriftemålet bliver afmystificeret – men vi skal også have lidt tillid

Bogen opfordrer til at udfordre egen stolthed og en dag tage mod til at gå til skriftemål.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

25. jun. 2026

3 min. læsning

Når fantasien spejler troens virkelighed

Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.

Af Clara Neuenschwander Lund

5. okt. 2022

3 min. læsning

Drømmen om uforgængelighed

ANDAGT: Menneskelivet er skrøbeligt. Hvad betyder det?

Af David Lautrup Skarsholm

30. jun. 2026

2 min. læsning

Salomo og kongerne 3/7 | "Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder..." | Mads Due

Salomo begynder med visdom, bøn og et lydhørt hjerte, men ender med at vende sig mod andre guder. Denne gang spejler vi Salomos fald i fortællingen om Mark Driscoll og Mars Hill og spørger, hvad der sker, når store gaver mangler modenheden.

Af Mads Due

9. jul. 2026

7 min. læsning

Når tradition læser kvinder ud af Bibelen

Er Bibelen i sig selv patriarkalsk eller er det vores måde at læse den på, der overser kvinders fremtrædende rolle?

Af Lara Brosbøl-Legarth

11. jun. 2024

3 min. læsning

Søg først Guds rige og hans retfærdighed

ANDAGT: Søg Guds rige. Hvad betyder det?

Af Mikkel Roswall Brunnstrøm

7. jul. 2026

1 min. læsning

Salomo og kongerne 4/7 | "Jeroboam holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld..." | Mads Due

I dette afsnit kommer vi et smut omkring Albert Speers tribune i Nürnberg, nazismens massemøder og Pergamonalteret. Kong Jeroboam opstiller to guldkalve i Nordriget for at holde israelitterne fra templet i Jerusalem.

Af Mads Due

2. jul. 2026

6 min. læsning

Hvad afslører pengene om mit forhold til Gud?

Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.

Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen

13. aug. 2026

3 min. læsning

Hvori bunder troen? Videnskab og erfaringer

Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.

Af Jeppe Fræhr Linderød

6. mar. 2023

4 min. læsning

Guds børn er en broget flok

ANDAGT: Zakæus møder Jesus. Hvad betyder det?

Af Lisa Rom Boye