4 min. læsning
Gud, hvor jeg savner … dig!
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
30. september 202530. sep. 2025
Noget af det, som efterlader det største indtryk, er håbet. Det håb, som en sygdomsramt dreng har om at blive rask, og om at tilbringe en evighed uden sygdom, men også håbet i de små ting, og i det daglige.
Jeg har sjældent læst bøger om sorg. En af grundene er måske, at jeg ikke har oplevet sorgen så nært, som de fleste forfattere til bøgerne har, og jeg derfor ikke har troet, at jeg kunne relatere godt nok. Men ved en gennemlæsning af Jakob Søe Esmarchs Gud, hvor jeg savner ham!, måtte jeg alligevel sande, at refleksioner over sorg ikke kun kan give mening for dem, som netop har mistet en nær ven eller et familiemedlem. I bogen fortæller Esmarch om, hvordan hans ældste søn Simon som blot 9-årig fik konstateret kræft, og om hvordan Simon og familien måtte se sygdommen tage mere og mere fra dem, indtil den til sidst også tog livet. Men bogen er ikke en beretning fra en tragedieramt familie med det formål at fortælle en ulykkelig historie. I stedet vidner hele bogen om en kamp, ikke kun mod en ondsindet tumor, men på mange måder også mod en god Gud. Læserne lukkes nemlig ind i Esmarchs tanker og følelser omkring situationen, selvom han ofte oplever den som meningsløs.
Man kan ikke intellektualisere den situation, familien Esmarch har stået i. Derfor er bogens følelsesmæssige ærlighed et frisk pust. Det er ikke en bog, der akademiserer sorgen, men en som giver plads til alle de følelser, der ligger i vores spørgsmål til Gud. Det er nemlig ikke filosofi omkring, hvordan Gud i teorien kan være god, når verden er ond. Nej, Esmarchs bog er et fremragende eksempel på den ærlige længsel efter Gud midt i lidelsen, også den meningsløse. Og i det møde åbner bogen op for at se på den lidende Gud, som ikke kun står hævet over mennesker i sin retfærdighed og suverænitet, men som også hænger på et kors eller beder en ængstelig bøn i Getsemane have.
På side 98 skriver Esmarch: ‘’Det giver mening for kvinden at lide, når hun gør det som et kærlighedens offer for sin søn. Når den her mor – og andre med hende – oplever belastning, afsavn og bekymring, fordi det barn, hun elsker, er alvorligt syg, så er hendes kærlighed i familie med Kristi kærlighed. Kristus led og ofrede sig, fordi han elskede. Kristi kærlighed er en lidende kærlighed. Jeg aner, at der er noget mere i det her: Mennesker kan søge at følge Kristus ind i lidelsen. I lidelsen kan ligge en oplevelse af fællesskab med Gud selv – en oplevelse, som kan få en åndelig betydning med stor dybde’’. Bogen veksler mellem dybe refleksioner som denne og stærke anekdoter fra perioden.
Gennem bogen får man malet et billede af Esmarchs søn Simon som en frisk og glad dreng, men noget af det, som efterlader det største indtryk, er håbet. Det håb, som en sygdomsramt dreng har om at blive rask, og om at tilbringe en evighed uden sygdom, men også håbet i de små ting, og i det daglige. På et tidspunkt i bogen fortælles der om en aftenbøn, hvor Simon en dag siger: ‘’Tak Gud, fordi jeg har haft et godt 10. leveår’’ (s. 257). Vidnesbyrdet om den umiddelbare taknemmelighed for, hvad der er muligt, og hvad der er godt, midt i smerten over alt det, der ikke er godt, er enormt stærkt. Og bogen lader Simons vidnesbyrd stå flot i lyset af Esmarchs egen tvivl og frustration, som skaber en større forundring over ideen om håb og livsglæde.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mellemrum”.
Udforsk mere
Find mere indhold2. juli 20262. jul. 2026
6 min. læsning
Penge er ikke kun tal på en konto. De kan afsløre, hvad vi elsker, hvad vi frygter, og hvem vi i praksis stoler på. Zakæus’ møde med Jesus viser os både mammons magt og evangeliets frihed.
Af Jonas Lauge Gerstoft-Wolter Andersen
8. september 20268. sep. 2026
3 min. læsning
En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.
Af Hanne Terp Legarth
27. oktober 202627. okt. 2026
2 min. læsning
Efter lange kapitler med spørgsmål og diskussioner taler Gud endelig. Men i stedet for et enkelt svar tager han Job med på en tour de force gennem skaberværket — og zoologisk have – og giver ham et løfte om, at kaos og ondskab ikke får det sidste ord.
Af Mads Due
30. september 202630. sep. 2026
4 min. læsning
ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?
Af Mads Due
13. august 202613. aug. 2026
3 min. læsning
Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.
Af Jeppe Fræhr Linderød
10. november 202610. nov. 2026
2 min. læsning
Hvad vil det egentlig sige at være profet? Vi tager hul på Esajas’ Bog og møder profeten som Guds talerør – en, der konfronterer sit eget samfund med ubehagelige sandheder og minder folket om, hvem Gud er.
Af Troels Nymann
14. oktober 202614. okt. 2026
3 min. læsning
ANDAGT: Står jeg alene, når jeg føler mig mest forkert?
Af Frederik Wind
6. oktober 20266. okt. 2026
2 min. læsning
Hvad er der tilbage, hvis alt det, vi bygger vores liv på, en dag forsvinder? Ingenting eller tomhed, som Prædikeren siger, endeløs tomhed.
Af Mads Due
1. september 20261. sep. 2026
1 min. læsning
Denne gang skal vi læse en salme, der gentager den samme sætning igen og igen. Og med lidt hjælp fra Robin Williams og Matt Damon skal vi se lidt på, hvorfor gentagelse er så stor en del af salmerne i Salmernes Bog.
Af Hanne Terp Legarth
23. september 202623. sep. 2026
3 min. læsning
ANDAGT: Hvorfor bliver vi ved med at læse de samme tekster i kirken?
Af Mads Due
15. september 202615. sep. 2026
2 min. læsning
Vi slutter vores tid i Salmernes bog med et spørgsmål: Hvad vil det sige at have hjemme hos Gud? Det kan et 100 år gammelt broderi, der hænger i en præstegård i Herning, hjælpe os med at blive lidt klogere på.
Af Hanne Terp Legarth
21. september 202621. sep. 2026
3 min. læsning
HOW TO: Her får du en guide til at lave det, man kalder et induktivt bibelstudie.
Af Troels Nymann og 1 anden











