3 min. læsning
Fra aktivist til evangelist
Af Stefan Lumholdt Pedersen, Studerer engelsk og drama,
3. december 20253. dec. 2025
I stedet for kun at fortælle om kristendom, kan eleverne møde nogle kristne og høre det hele indefra. Det er lidt det samme, David Bennett opnår ved at fortælle sin historie i bogen Kærlighedskrig.
Når vi i KFS holder religionstimer på gymnasier rundt omkring i Danmark, er det måske især løftet om et "indefra-synspunkt", der appellerer til religionslærerne. I stedet for kun at fortælle om kristendom, kan eleverne møde nogle kristne og høre det hele indefra. Det er lidt det samme, David Bennett opnår ved at fortælle sin historie i bogen Kærlighedskrig. Bennett er i sin ungdom brændende LGBTQI+-aktivist og stor modstander af kirkens hykleriske fordømmelse af, hvad han og hans ligesindede står for.
Men imod sin vilje bliver Bennett kristen. Og herfra starter en meget lang vandring mod at forstå, hvad Gud egentlig vil med homoseksuelle mennesker. For selvfølgelig stiller han sig selv og Gud et hav af spørgsmål, og til at begynde med prøver han at finde kirker, hvor han kan have et fast forhold til en anden mand og samtidig være spirende kristen. Men undervejs rammes han altså af Jesus og forståelsen for, hvad det kristne kald går ud på: “Det, som et homoseksuelt menneske egentlig har brug for – som vi alle har brug for – er at tage imod en ny identitet fra Gud. Vi blev korsfæstet med Kristus. Vi lever ikke mere selv, men Kristus lever i os. Denne nye identitet kan per definition ikke leve på samme gamle måde. Vi er nødt til at angre og lægge den gamle identitet væk. I en homoseksuel persons tilfælde er den gamle identitet defineret af tiltrækningen til det samme køn” (s. 241-242). Bennett giver afkald på sin drøm om et homoseksuelt ægteskab og spørger os: Tør vi give afkald på vores drømme for at følge Jesus?
Bennett mener, at kirken og LGBTQI+-miljøet begge sætter romantiske relationer på en piedestal. Det betyder ikke, at ægteskabet er noget skidt. Men det fordrer, at det kristne ægteskab skal afspejle det, som det jo er et billede på – Kristus og kirken. Snarere end at modarbejde ægteskabet, synes jeg egentlig, at Bennetts tanker fremhæver det smukke ved ægteskabet. Vi ser det gennem Bibelens retningslinjer, altså mellem mand og kvinde, to som er forskellige. For sådan kan et ægteskab give meget godt til kirken og den enkelte. Det kan lære os ydmyghed som få andre ting kan, og det er ofte en ægtefælle, der bedst opbygger en person til den tjeneste, de står i. Men indgås ægteskabet for ægteskabets skyld, så siger Bennett, at det nok er bedre at lade være.
Bennett har den fordel, at han har en dybt personlig fortælling og samtidig er meget akademisk anlagt, men bogen bærer klart mest præg af det personlige. Man kunne godt efterspørge stærkere teoretisk snilde i bogen, nu når forfatteren har sin etos på plads. Den etos bruger han til gengæld godt til sidst i bogen, hvor han giver konkrete råd til kirker. I sand KFS-ånd bliver det bibelordene ‘Sandheden tro i kærlighed', der inspirerer Bennetts råd om, hvordan vi bør række ud til og tage imod mennesker i LGBTQI+-miljøet. Uanset om man er enig med Bennett eller ej, er det værd at lytte til hans indsigter. Bennetts bog kalder på en kristen respons på homoseksualitet, som ærer både “Skriften, traditionens visdom og menneskers virkelige erfaring” (s. 282). Vi skal huske, at “kærlighedskrigen” også kan være vores næstes indre kamp.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Overflod”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.
Af Hans-Christian Vindum Pettersson
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?
Af Mogens S. Mogensen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Byd vores nye kronikskribent velkommen! Signe Oehlenschläger Petersen studerer Social and Cultural Psychology på London School of Economics and Political Science, og i hendes første skriv opfordrer hun os til at turde mene noget, turde at ændre holdning og turde at give os selv og andre plads til at blive klogere.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Af Benedikte Støvring
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar “Hellere eje end leje?” bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark