3 min. læsning
En essayistisk betragtning af Første Mosebog
Af Clara Lind Neuenschwander, Studerer bioteknologi,
30. september 202530. sep. 2025
Marilynne Robinson fører læseren igennem Første Mosebog fra skabelsen og frem til Josefs død. Den første bog i Bibelen bliver taget op til revision og set som det, den er – en fortælling, der kommer fra Gud og er nedfældet af mennesker.
Forestil dig, at du åbner din Bibel. Vender siderne, til du når det første kapitel. Der, hvor det hele startede, den fortælling, der stadig den dag i dag har så stor betydning for os.
I bogen Fra begyndelsen fører forfatter Marilynne Robinson læseren igennem Første Mosebog fra skabelsen og frem til Josefs død. Den første bog i Bibelen bliver taget op til revision og set som det, den er – en fortælling, der kommer fra Gud og er nedfældet af mennesker. Hvordan skal den forstås i forhold til de mennesker, der har skrevet den, og i forhold til de tekster, der findes fra samme periode? Robinson fortolker, forklarer og fremlægger nye perspektiver på de gamle tekster i en stil, der inviterer læseren med helt ind i hendes tankerække. Om Første Mosebog, der omhandler den verden, Gud har skabt, og den plads, han har givet mennesket i den – som den centrale del af hans skaberværk. Og om, hvordan forsynet er Guds vilje, der påvirker beretningernes fremdrift trods de fejlbarlige mennesker, den støder på undervejs.
Bogen lykkes med at dykke ned i indholdet og formuleringen af teksterne samtidig med, at den trækker sig væk og forholder sig til det tidspunkt og de kontekster, hvor fortællingerne er blevet nedfældet. Hendes budskab er, at vi må tro på, at teksterne er skrevet med en mening. Formålet med Første Mosebog er, at den skal fortælle os, hvem Gud er, og hvem vi som mennesker er i forhold til Gud.
Gennem lange argumentatoriske og reflekterende sætninger maler forfatteren sine pointer frem og er ikke bange for at bruge atypiske ord og formuleringer. I tråd med Robinsons essayistiske tilgang er bogen ikke inddelt i kapitler og kun få afsnit, mens den glidende fører læseren fra den ene fortælling i Første Mosebog og videre til den næste. Stilen kan for den øvede læser virke fængende og sætte egne tanker i gang, men bogen kan til tider også få en til at tabe pusten lidt. De lange sætninger og formuleringer kan godt være udfordrende at give sig i kast med, men hvis man bliver hængende og giver bogen den tid, den fortjener, kan man få meget ud af Robinsons tanker om den første bog i Bibelen.
Hvis man ønsker at blive endnu klogere på helheden af den tekst, der beskriver, hvordan det hele startede, og hvem vi er som mennesker, så er denne bog et godt udgangspunkt. Det er spændende og interessant læsning, lige meget om man i forvejen kender Første Mosebog til fingerspidserne, eller om det er længe siden, man sidst har åbnet sin Bibel.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mellemrum”.
Udforsk mere
Find mere indhold
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
5 min. læsning
Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.
Af Jonatan Lippert Bjørn
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.
Af Hans-Christian Vindum Pettersson
5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.
Af Clara Lind Neuenschwander
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
2. april 20262. apr. 2026
3 min. læsning
Af Mads Due
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen