
Mellemrum
Ordets autonomi
Ordrigdom opstår med mellemrum. Hvad kan mere end ord? Læs med, når Jørn Henrik Olsen grubler over samtaler, pauser og …
Som forfatter oplever jeg, at jeg mangler ord. Det sker med jævne mellemrum. Jeg tror godt nok mere på sproget end på verden. Pludselig skriver jeg selv noget, der slet ikke kan siges med ord. For der findes ikke ord for alt i den menneskelige eksistens. Dér kan mellemrum i nogen grad komme mig til hjælp – eller til undsætning.
Det mest talende gennem pauserne er stilheden. I stilheden kan vigtige ordskælv bryde løs.
Der sker noget med mellemrum. Gør du mellemrum til et sted i dit liv, sker der noget bevægende godt. Det er rummet, hvor der er plads til eftertanke, genklang, lytten og en del mere. Mellemrum er som livgivende ophold eller pauser.
I en pause kan der være så meget, eller så lidt. Noget kan ikke siges, og når det bliver sagt bedst, er det bedst ikke at sige noget. Det mest talende gennem pauserne er stilheden. I stilheden kan vigtige ordskælv bryde løs.
Et par hårde påstande
Også sprogligt set kræves det af os i dag, at vi skal gå på listefødder. Hårde påstande fra en gammel knark må absolut høre til i kategorien yndlingsaversioner. Som for eksempel denne: Evnen til at fordybe sig er i vores tid stærkt forringet. De fordybende læseoplevelser er blevet en stadig mere sjælden gangart.
En anden påstand: Den, som ikke formår at lytte længe og tålmodigt til andre, taler forbi dem uden at mærke det. Samtaler slutter tit, før de er begyndt. Men mange kan klare ret meget, så længe de har nogen at fortælle det til. Og sikkert er det, at vi alle har et behov for at fortælle, når noget går os på eller smerter os. Når vort livsforløb hakker slemt i en gråmeleret trummerum. Eller når vi af forskellige årsager må læne os op ad den tyndeste og mest porøse membran. Eller når vi bare så inderligt ønsker, at vores tro og tvivl bliver taget på ordet.
De åbnende samtaler
De færreste har haft hovedpine uden at vide det. De fleste af os har gjort plagsomme erfaringer. Vi er slet ikke uvidende om alt det glædesnedbrydende. Meget af det er godt at få bragt ind i et nyt lys.
Selvfølgelig kan temposkift hjælpe os med at få blik for livets tynde, gennemsigtige steder. En sjælelig eller eksistentiel opvågnen til det underfulde i vores liv kan også dukke op med korte mellemrum. Et bogværk med kvalitet er vi bedre tjent med end selfies foran et spejl.
Der er noget, jeg kalder særligt nyttige samtaler. De kræver vitterligt mellemrum, hvor jeg møder og samtaler med nogen, der er nået længere og har set mere end mig selv.
At møde og lytte sig ind på andres livsforløb, trække på deres måske dyrt købte erfaringer, kan udgøre en forandrende gave, ja, nye livsvilkår. Selv har jeg livet igennem måttet ty til bønnens vej, søge den her åbnende samtale med Gud, fordybe mig i hans livgivende ord. Det opdragende eller opbyggende har ikke mindst bestået i, at jeg fik set mit liv under Jesu Kristi nådige blik og tilgivelse.
Slutnote
Jeg ønsker for dig, at din glæde, lyst og tro må finde frem til de stille steder i græsset eller til de blå mellemrum mellem stenene.
Køb bogen Et liv med mellemrum: Korte essays af Jørn Henrik Olsen her.
”Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mellemrum”.
Udforsk mere
Find mere indhold5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Danmark er ikke polariseret ifølge Mogens S. Mogensen – endnu. Læs med om, hvad der splitter os fra hinanden, og hvad kirken kan gøre for at samle os. Er du enig?
Af Mogens S. Mogensen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen











