Mere end forventet

Vi var på spanden

Snart var vi færdiguddannede og skulle forlade vores billige studieværelse i København. Hverken min hustru Lise eller jeg havde udsigt til hurtig jobstart. Sidst jeg tjekkede, var Mærsk og Novo Nordisk ikke desperate efter, at vi filosoffer fik afleveret vores specialer. Der var bedre vilkår for Lise, der havde studeret matematik, men hun var temmelig gravid. Good luck. Lejligheder til en ny lille familie var heller ikke til at støve op. Eller jo. Hvis man var loaded. Vi havde en baby på vej, men ikke tag og arbejde.

Så vi bad

På vores knæ frembragte vi urealistiske ønsker til Gud om en treværelses lejlighed til maks. 8.000 kr. om måneden i Københavnsområdet og Nordsjælland. Vi bad om job og et raskt barn. Og så ventede vi, søgte og gjorde vores studier færdige.

Tak Gud for irriterende håndværkere

Vores kollegie var under omfattende renovering, da Lise forberedte sig til en af sine sidste eksamener. Alle rør, håndvaske og radiatorer skulle udskiftes. En morgen hang der et skilt på vores dør, hvor der stod, at vi hver morgen skulle dække vores værelse af med plastik, så nedriveren kunne arbejde. Det gjorde vi så. Men han kom aldrig. Først ugen efter, hvor vi selvfølgelig ikke havde dækket af. Efter en hyggelig aften til madklub på kollegiet kom vi tilbage til et værelse, der lignede en byggeplads. Det var skønt at vågne op om morgen med udtørrede lunger og søvn i øjnene bestående af mur- og metalstøv. Det gjorde vi kun én gang! I stedet flyttede vi midlertidigt ud til mine forældre, indtil de var færdige med vores værelse.

Da vi boede hos mine forældre, tog vi med dem i kirke. Under kirkekaffen faldt vi i snak med Jette fra mine forældres bibelkreds. “I skal ikke flytte i en dyr lejlighed i desperation. Vi kan hjælpe jer.” fortalte hun. De havde nemlig en tilbygning til deres hus, som vi kunne leje til ganske få penge. Det takkede vi ja til. Jettes mand, Kurt, ringede dog og fortalte, at han havde et bedre tilbud. Hans bror var formand for missionshuset i Vallensbæk, og han søgte en børnefamilie, som ville være deres nye portnerpar. Huslejen var nogenlunde den samme, men boligen var mere end dobbelt så stor. Der var en lille have til i et idyllisk landsbyområde med gadekær og stråtagshuse. Vi kunne ikke sige nej. Det var i sandhed en game changer, og det gav vores lille nye familie helt andre udsigter. En frustration ledte til en velsignelse.

Velsignelse i overflod

Som nyudklækket filosof havde jeg ikke forventet andet end langtidsledighed. Men sådan skulle det ikke være. Efter to-tre måneder på dagpenge fik jeg dette attraktive job i KFS. Lise fik ansættelse i en stor IT-virksomhed, som hun kunne begynde på efter barsel. Vigtigst af alt fik vi også en velskabt dreng. Vi var overvældede over Guds godhed. Vi havde fået meget mere, end vi havde bedt om. Vi mærkede tydeligt, at Gud sørgede for os.

Men det stoppede ikke her. Det var som om, Gud ville highlighte sin omsorg for os. For i samme periode modtog Lise en tyk kuvert. Ved lodtrækning blev hun tilbudt Danmarks største rejselegat for matematikere på 500.000 kr. (Nej, det var ikke en scam). Vi kendte til legatet i forvejen, fordi vi havde venner, der var ude at rejse og studere med det. Jeg var ved at falde om. Gud kommunikerede klart. Forstå, at jeg sørger for jer!

Jeg pauser historien

Det er nemlig med en vis blufærdighed, at jeg deler dette. Vores vidnesbyrd handler om penge, og det synes jeg er følsomt emne. Og dels kan vores historie om velsignelse og bønhørelse også let misforstås. Jeg ville blive ked af det, hvis du nu tror, at du skal opleve det samme for at være velsignet. Eller hvis du nu tror, at hvis du beder om ét studiejob, at så giver Gud to jobtilbud, som du ikke kan sige nej til. Vi får naturligvis ikke altid mere, end vi forventer eller håber på. Det skete for os her, men man kan ikke lave teologi på oplevelser. Vores forventninger til bøn og Guds løfter skal alene formes af Bibelen. Gud har ikke givet løfter om økonomisk fremgang. Men Gud har givet os et evigt løfte om syndernes forladelse, hvis vi tror på Jesus. Og syndernes forladelse er indgangen til Guds rige med et overflødighedshorn af velsignelser, når Jesus nyskaber jorden. Derfor kan vi have ubetinget tiltro til, at Gud – gennem troen på Jesus – giver os syndernes forla- delse i dag, og i nyskabelsen vil han give os alt godt i overflod.

Skal vi så ikke bede om hjælp i pengesager?

Jo, det må vi godt. Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os, og vi skal forstå, at vores Fader i himlen kender vores behov. Vi kan frimodigt gå til ham og bede om gode gaver og velsignelser, fordi vores Fader i himlen er god og gavmild. “Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!” (Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 11). Vi må gerne være konkrete, og vi kan stole på, at han hører os og giver os gode gaver, men den specifikke opfyldelse af vores bønner må vi overlade til ham i ydmyghed og tålmodighed, fordi Gud afgør opfyldelsens hvordan og hvornår. Det er bedst, at det er sådan, fordi det er Gud, der ser alt. Det er ham, der er god.

Et ekstremt valg

Tilbage igen. Det lyder vanvittigt, men vi endte faktisk med at takke nej til legatet. Vi havde 14 dage til at beslutte os. Det var meget stressende! Hvornår ville vi få sådan et tilbud igen? Aldrig. Men der var flere grunde til vores nej. Vi havde behov for at slå rødder, skabe et stabilt hjem for vores søn og finde vores vej ind på arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre føltes det ekstremt at sige nej til en halv million kroner i rejsepenge. Vi har dog aldrig fortrudt.

Jeg har spekuleret meget over hændelserne. Mere end jeg kan dele med jer her. Men jeg tror, at Gud giver os mere, end vi forstår og beder om (Efeserbrevet kapitel 3 vers 20). Ofte ænser vi det ikke, men Lise og jeg fik lov at mærke det her. 

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.