Har Paulus fået en søster?

Din underviser er nået til vejs ende i gennemgangen af et superkompliceret emne. Alle ånder lettede op. Pludselig slår hun hænderne sammen og siger: ”Nå, venner, nu skal vi til noget helt andet!”

Føler du dig inkluderet i ordet ’venner’?

Det vil de allerfleste gøre. Jeg har faktisk testet det adskillige gange på alt fra gymnasieelever til pensionister. Ingen har sagt, at de ikke følte sig inkluderet, selvom der kun blev sagt ’venner’, men ikke ’veninder’. På dansk afkoder vi helt ubevidst udtrykket som inklusivt: Alle er med, uanset hvilket køn man har. 

Græsk er ikke dansk

Gammelt græsk og moderne dansk ligger langt fra hinanden. Virkelig langt. Sætningskonstruktioner, måden, verber fungerer på, brugen af forholdsord. Listen er lang over områder, der fungerer forskelligt. Men når man oversætter Det Nye Testamente, er pointen jo, at det, der virker almindeligt på græsk, skal virke almindeligt på dansk, og at det, der skiller sig ud på græsk, også skal skille sig ud på dansk.

Den pointe spiller en stor rolle i vores arbejde med at oversætte Bibelen, Det Gamle Testamente fra hebraisk, Det Nye Testamente fra græsk. Men den gælder kun selve sproget. For samtidig er der meget af indholdet, der virker temmelig fremmed. Det skal man i en oversættelse ikke lave om på.

Det føles fremmed at læse om slaver, flerkoneri eller korsfæstelse, men sådan så den antikke verden ud. Det laver man naturligvis ikke om på, selv om vi ikke forstår det. Men for at kunne forstå det, man ikke kan forstå, skal man have sproglig adgang til det. Præcis det er opgaven for oversætterne.

Nu med søstre

Sidste år udsendte Bibelselskabet en prøveoversættelse af Filipperbrevet som led i det arbejde, der i 2036 munder ud i en ny autoriseret oversættelse af hele Bibelen. Det betyder, at vi har bragt en masse kloge hoveder sammen, der forener sproglig indsigt, teologisk faglighed og ekspertise i den kirkelige tradition og praksis, og at de i fællesskab har udarbejdet den prøveoversættelse, som nu er blevet udgivet. Så kan enhver læse med og respondere, hvis der er noget, man synes rammer skævt, og så tager vi responsen med hjem i værkstedet og ser på, om der er gode grunde til at ændre på noget.

I Filipperbrevet er der særligt ét oversættelsesvalg, der falder i øjnene. I kapitel 1, vers 12, står der i den autoriserede oversættelse fra 1992 sådan her: ”Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet …” Men i prøveoversættelsen står der sådan her: ”Det er vigtigt for mig, at I ved, brødre og søstre, at min situation faktisk har ført til evangeliets fremgang …” 

I 1992 nævnte Paulus kun brødre, men i prøveoversættelsen er der både brødre og søstre. Tilmed gentages det flere gange i resten af brevet. Hvad er der sket?

Det første, man skal undersøge, er naturligvis, hvad der står på græsk. Det er let nok: adelphoi, flertalsformen af adelphos. Hvis man slår op i en ordbog og tjekker den første mulige oversættelse, betyder ’adelphos’ ’bror’. Lukker man sagen her, er det klart en fejl, at der nu også står ’søstre’.

Men i ordbogen kan man se, at ordet ’adelphos’ har flere betydninger. Det kan betyde ’bror’ i biologisk forstand. I det lys har jeg selv to brødre. Men flertalsformen kan også inkludere søstre. I dét lys har jeg tre adelphoi, to brødre og en søster. 

Og det slutter ikke her. For ’adelphos’ kan også betyde ’næste’ eller ’landsmand’ eller ’trosfælle’. Det er der masser af eksempler på både i Bibelen og i andre skrifter fra Antikken.

Man kan ikke i ordbogen se, hvad der menes i den enkelte situation. Det afgør konteksten. Hvis jeg taler om mine ’brødre’, vil det fremgå af sammenhængen, om jeg tænker på Peter og Daniel, mine to biologiske brødre, eller på mine søskende i Guds store familie.

Ved vi, hvad Paulus mente?

Jo, kan man tænke, det er måske meget fint, at et ord kan have flere betydninger, og at det er sammenhængen, der afgør, hvad der er den rigtige. Men ved vi, at Paulus rent faktisk tænkte på både brødre og søstre, da han skrev Filipperbrevet?

Ja, det gør vi. Det fremgår i kapitel 4, vers 2, hvor de to kvindelige medarbejdere Euodia og Syntyke nævnes. Derfor har vi i prøveoversættelsen valgt at oversætte ’adelphoi’ med ’brødre og søstre’. Det kan man kalde en kønsinklusiv oversættelse. Faktisk har vi besluttet at oversætte kønsinklusivt, når der er historisk begrundelse for det; det vil sige, når det inden for tekstens univers er kønsinklusivt. 

Når man arbejder med oversættelse, opdager man et mærkeligt paradoks: Det, der ved første øjekast kan ligne den mest præcise oversættelse (adelphoi = brødre), kan vise sig at være den mindst præcise. Med andre ord: Hvis man gengiver den græske tekst 1:1, misforstår man, hvad den handler om. Derfor gør det en stor forskel, om Paulus skriver til sine ’brødre’ eller sine ’brødre og søstre’.

Kristus er for alle

Nå, venner, tak for at læse med helt hertil. Uanset køn, etnicitet, alder og så videre håber jeg, at I har følt jer inkluderet i teksten. Det har i hvert fald været hensigten, præcis ligesom det var hensigten, da Paulus skrev Filipperbrevet. Han havde ikke kun de mandlige medlemmer i menigheden i tankerne, men hele det brogede fællesskab af mænd og kvinder, børn, unge og gamle. Budskabet om Kristus som verdens frelser er nemlig ikke for nogen. Det er for alle.

Køb Filipperbrevet i prøveoversættelse her.

Find resten af Til Tro-magasinet "Brød" her.