
Kald
Elsk Gud og næsten - og gør da hvad du har lyst til
Hvad vil du med mit liv, Gud? For de fleste unge er mulighederne mange, men valgene er svære, for man vil helst ikke skyde forbi Guds vilje. Men måske er vi ikke kaldet til at finde Guds skjulte vilje, men derimod at forstå og at følge den plan som Gud allerede har åbenbaret for os: At elske ham og vores næste.
”Det kan da ikke passe, at Gud er ligeglad med, hvad jeg skal læse efter sommerferien!” Tårerne stod næsten i øjnene på højskoleeleven, da vi snakkede om hendes studiemuligheder og Guds kald for hendes liv. Hun ville så gerne have et tydeligt svar om Guds plan for hendes liv. Gå denne vej, læs dette, gift dig med ham her, arbejd her. Men hun hørte ikke tydelige svar. Og det frustrerede hende. Ovenikøbet havde jeg vovet at sige til hende, at Gud var ligeglad med, hvad hun valgte at læse.
Lad mig forklare nærmere.
Jeg tror, at Guds kald til os først og fremmest er at elske. Elsker vi Gud og andre, kan vi bruge vores lyst, evner og mavefornemmelser til at træffe valg gennem livet. Og netop dette kald til at elske er modsvaret til den utilstrækkelighed og skam, der er grundstemningen for mange mennesker i dag.
Du er ingen stjerne
Du er vokset op med at høre det fra film og har set det trykt på t-shirts: Du skal være den bedste version af dig selv. Be all you can be. Be beautiful. Born to Shine.
I filmens verden skal Harry Potter redde Hogwarts. Paul Atreides i Dune og Disneys Rapunzel skal, i hvert deres univers, finde frem til den, de er – og derigennem redde verden. I den virkelige verden har du hele dit liv hørt, at du skal udleve dit potentiale, du skal berige verden, du skal være lykkelig. Problemet er bare, at der ikke er nogen grænser. Stjernerne er målet, universet din legeplads. Så hvornår er det godt nok? Det bliver det aldrig. Højskolelærer Christian Hjortkær skriver i sin bog Utilstrækkelig, at vi lever i et påbudssamfund, og at de mange påbud gør os utilstrækkelige.
I vores påbudssamfund vil du altid være utilstrækkelig, når målstregen er et sted blandt stjernerne.
Sådan har det ikke altid været. Tænk på din bedstemor. Da hun voksede op, fik hun at vide, at der var ting, hun ikke måtte. Der var trukket klare grænser om hende med tydelige forbud mod at overtræde dem. Så længe hun ikke overtrådte forbuddene, kunne hun hvile i, at hun levede et godt liv. Hun voksede op i et forbudssamfund, og det var der selvfølgelig også problemer ved. Men de var anderledes end i dag, hvor samfundets forståelse af, hvad det gode liv er, har ændret sig fundamentalt.
I vores påbudssamfund vil du altid være utilstrækkelig. For alle fejler over tid, når målstregen er et sted blandt stjernerne. Sådan er det at være et menneske.
Utilstrækkelighed fører til skam
Tilbage til din bedstemor. Når hun overtrådte et forbud – og det gjorde hun, for også bedstemødre fejler – så har hun for mentlig oplevet skyld. Skyld hænger sammen med, at du har gjort noget forkert. Hun er trådt udenfor og føler skyld.
Skyld hører til forbudssamfundet. Men vores grundlæg- gende følelse har ændret sig. For når der ikke er nogen grænser, og når samfundet ikke sætter rammer for god opførsel, men bare siger til dig, at du skal være den bedste, du kan være, så er det svært at gøre noget forkert. Der er ingen regler at følge, ud over det uopnåelige påbud om at leve livet til fulde og berige verden med lige netop den, du er.
Når du så ikke når stjernerne eller oplever, at du ikke lever i en lykkerus af gode oplevelser, så er det ikke et spørgsmål om, at du gør noget forkert, men at idealerne er uopnåelige. Så kan du komme til at føle, at du er forkert. Og den følelse hedder skam.
Fy skam dig Adam
Skam kender vi også fra Bibelen. Faktisk fra nogle af de allerførste sider. Gud skabte Adam og Eva. De var nøgne, og det var naturligt. Men de spiste af den forbudte frugt til kundskab om godt og ondt. Og deres øjne åbnedes, de så, at de var nøgne. Og Adam gemte sig for Gud, fordi han var flov over at være nøgen. Adam skammede sig.
Gud mødte Adam i hans skam. Han lavede tøj til Adam og Eva og dækkede dermed deres skam. Og Gud kom med klare løfter om, at han havde en plan for endegyldigt at dække menneskers skam. Ikke bare med tøj, men permanent.
Adam og Eva havde vandret sammen med Gud i Edens have. Frimodigt havde de samarbejdet om den opgave, Gud havde givet mennesket: At tage ansvar for fugle, fisk og alle dyr på jorden. Efter Adam og Eva havde spist af den forbudte frugt, skulle de slide for livet uden for Edens have. Men deres – og vores – formål var det samme: At vandre med Gud og passe på skabelsen.
Elsk elsk elsk
Adam var skabt til at være sammen med Gud og til at tage vare på jorden. Et livsformål, Jesus blandt andet sætter ord på i Mattæusevangeliet kapitel 22, vers 37-39, her lidt forkortet: Elsk Gud og elsk din næste som dig selv. Det er det, der er meningen med dit liv.
At elske Gud handler om at søge Gud i dit liv. At anerkende Gud som skaber og frelser og forsøge at holde Gud som centrum i dit liv.
Kirkefaderen Augustin skrev: “Elsk og gør, hvad du har lyst til.” Ikke som en opløsning af de ti bud. Men fordi kærlighed til Gud og til andre fører til, at vi indser, hvad der er rigtigt at gøre i vores livssituationer.
At leve i kærlighed til Gud og andre gør, at du ikke skal leve for din egen lykke. Derimod er du inviteret med til, sammen med Gud og andre, at skabe nyt.
En skabende livsstil
Gud er skaber og har skabt mennesket i sit billede. Der er en skaberkraft i mennesker, en evne til at bygge op, til at skabe nyt. Til at tage sig af himlens fugle, havets fisk og alle dyr – og hinanden.
Det kan vi gøre gennem en skabende livsstil, der udspringer fra livets skaber.
Et eksempel på en skabende livsstil er din tilgang til dine penge. Tænker du, at du først og fremmest skal bruge dem på dig selv og derfor også, hvor lidt du kan slippe af sted med at give til velgørende foreninger? Eller ser du, at pengene på din bankkonto er noget, du må forvalte, så spørgsmålet ikke er, hvor meget du skal beholde for dig selv, men hvor meget du kan være med til at skabe med dine penge – til gavn for jorden og mennesker?
Et andet eksempel er dit karrierevalg. Det kan være en skabende livsstil at have en karriere i en bank, hvor du rådgiver virksomheder i at opbygge store projekter til gavn for mennesker og natur. Eller at vælge at arbejde på deltid for at have tid til frivilligt arbejde i dit lokalområde.
At leve i kærlighed til Gud og andre gør, at du ikke skal leve for din egenlykke.
Meningen med livet handler hverken om at maksimere egen rigdom eller om at fornægte jordens gaver. Det handler om at leve, så Guds skaberværk blomstrer.
At leve skabende er inspirerende. Gud er skabende, og sammen med Gud kan vi gennem vores livsstil, arbejde, studie, engagement og relationer være med til at bygge nyt op. Fordi vi elsker Gud og mennesker.
En indvending
Jeg har påstået, at nutidens samfund er et grænseløst påbudssamfund. Derfor er vi mange, der rammes af skam, fordi vi aldrig kan være gode nok. Og straks efter kommer jeg så med endnu et påbud: Du skal have en skabende livsstil.
Vi ved alle, at uanset hvor skabende vi forsøger at leve i Danmark, vil vi have et negativt klimaaftryk. Jeg vil for eksempel altid skylle ud i toilettet med rent drikkevand. Uanset, hvor meget jeg elsker mine naboer, vil det aldrig være perfekt, aldrig være nok.
Så har jeg ikke givet endnu et uopnåeligt påbud og endnu en grund til, at vi bør skamme os?
Kærligheden overvinder alt
Adam skammede sig og gemte sig for Gud. Men Gud ledte efter Adam, kaldte på ham – og fandt ham. Resten af Bibelen er på sin vis en historie om, at Gud i sin kærlighed søger efter mennesker. Fordi Gud elsker os først.
Det vigtigste at sige om dig er derfor, at du altid allerede er elsket. Det er nåde. Det var Guds plan siden Adam at blive menneske, og at han gennem sin kærlighedshandling ville fjerne vores skam.
Ja, at elske Gud og andre er ganske rigtigt et påbud. Men det er et påbud, der er til at leve med, fordi Gud elsker os først.
Søren Kirkegaard skrev, at det modsatte af skam er nåde. Guds nåde overvinder vores skam. Og ja, at elske Gud og andre er ganske rigtigt et påbud. Men det er et påbud, der er til at leve med, fordi vi fra starten ved, at vi aldrig kan gøre det godt nok. Det er uperfekt. Men vi gør det, fordi Gud elsker os først, og den kærlighed overvinder vores skam.
Det er en kærlighed, der bekræfter, at du er god nok, ja, du er faktisk elsket. Også når du fejler.
Det har vi alle sammen brug for. For alle fejler.
Ud i verden med løftet pande
Det er derfor, jeg tør sige til højskoleeleven, at Gud er ligeglad med, om hun vælger det ene eller det andet studie. For hun elsker Gud og sine medmennesker og lader kærligheden til Gud og skabelsen påvirke sine livsvalg. Derfor vælger hun ikke helt forkert. Og hun kan gå frimodigt og skamfrit ud i livet.
Eller som Grundtvig så smukt siger om meningen med livet:
”Gå da frit enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.”
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Kald”.
Udforsk mere
Find mere indhold5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”
Af Lars Boje Sønderby Jensen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.
Af Lars Boje Sønderby Jensen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
2. april 20262. apr. 2026
3 min. læsning
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Af Mads Due
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Af Emil Børty Nielsen
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.
Af Christian Thusholt Jacobsen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
5. december 20235. dec. 2023
5 min. læsning
Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.
Af Jonatan Lippert Bjørn
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen











