1 min. læsning
Urhistorien 3/7 | "Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden..." | Daniel Lanting
Af Daniel Lanting, Ungdomskonsulent i Indre Mission,
7. september 20257. sep. 2025
Denne gang om syndfloden.

Lyt til Urhistorien 3/7 | "Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden..." | Daniel Lanting
Hovedpointer:
- Kristendommens indtog i Vesten har medført et enormt skifte i værdier.
- Bibelens Gud er upartisk, i modsætning til antikkens guder.
- Gud bedrøves altid over synd og uretfærdighed.
- Den kristne syndstanke er den mest demokratiske tanke i verdenshistorien.
Bibelhenvisninger:
Første Mosebog kapitel 6, vers 5-7
Citater:
”Når der var så mange forskellige måder at vise guderne skyldighed på og så mange guder, man skulle ære, var der naturligvis altid en nagende bekymring for, at man kunne have overset et eller andet."
(Tom Holland, Herredømmet, Kristeligt Dagblads Forlag)
”Guddommelighed var … forbeholdt de største af de store: sejrherrer, helte og konger. Dens målestok var magten til at tortere sine fjender og ikke selv at lide under tortur ... At et menneske, der selv var blevet korsfæstet, kunne blive hyldet som en gud, kunne blandt alle folkeslag i Romerriget kun opfattes som skandaløst, hæsligt og grotesk.”
(Tom Holland, Herredømmet, Kristeligt Dagblads Forlag)
Spørgsmål:
- Hvilke værdier har kristendommen ført med sig?
- Hvad betyder det, at Bibelens Gud er upartisk?
- Hvordan er syndsbegrebet demokratisk?
- Hvordan kan vi kæmpe imod uretfærdighed i dag?
Vært: Daniel Lanting
Produktion: Marlene Bay Holm
Udforsk mere
Find mere indhold5. juni 20235. jun. 2023
2 min. læsning
En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.
Af Anna-Theresa Nielsen
6. oktober 20236. okt. 2023
8 min. læsning
Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.
Af Kathrine Kofod-Frederiksen
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Af Emil Børty Nielsen
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
9. april 20269. apr. 2026
9 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen
5. juni 20235. jun. 2023
9 min. læsning
Vi skal ikke alle samme vej. Jesu tale om verdensdommen i Matthæusevangeliet er entydig. Teksten rammer os nok forskelligt alt efter, hvor vi er i vores liv, og hvad vi har med i vores bagage. Men alvoren i Jesu ord efterlader et indtryk. Vores skribent mærker i hvert fald teksten i sin krop og deler her sin udlægning og kamp med frelsen og fortabelsen som en realitet.
Af Børge Haahr Andersen
28. april 202628. apr. 2026
1 min. læsning
Hvad har en gammel tysk filosofby til fælles med det gamle israelitiske monarki?
Af Troels Nymann








