Tiden

4 min. læsning

Røverne på korset

Af Thomas Munk Rønberg

30. sep. 2025

ANDAGT: Jesus lover evigt liv til en kriminel. Hvad betyder det?

Andagt mellemrum

"Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«"

(Lukasevangeliet kapitel 23, vers 43)


Det forekommer umiddelbart som en smutter af de større i et magasin med temaet ’Mellemrum’ at have en andagt med overskriften: Røverne på korset. For at hænge på et kors og at være dødsdømt – hvad mellemrum skulle der være i dét? En definitiv dødsdom, nogle få timer at leve i, og derefter – bum! – det store mørke … !


Dog: Sådan forholder det sig på ingen måde, for tværtimod giver det god mening med en sådan andagt i et sådant magasin, ikke takket være røverne på flankerne, men takket være ham i midten, Jesus fra Nazaret, ham med tilnavnet Kristus.


Den ene af røverne spottede Jesus, mens den anden henvendte sig til ham i håb om, at hans snarlige død på korset ”kun” ville være et mellemspil.


I Lukasevangeliet kapitel 23 vers 39-43 læser vi, hvordan den ene af røverne spottede Jesus, mens den anden henvendte sig til ham i håb om, at hans snarlige død på korset ”kun” ville være et mellemspil: Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.


Der står intet om, at Jesus gav svar til den første af røverne, men til den sidste lød de livgivende ord: I dag skal du være med mig i Paradis.


Og forskellen på de to røveres holdning gør, at der gælder hele tre forskellige forhold for de tre, der hang på hver sit kors på Golgata. Jo, for han i midten dør for synden, røveren på den ene side dør i synden, og røveren på den anden side dør fra synden, med løfte om Paradis til følge.


Og så, tillad mig som arresthuspræst at introducere et tænkt, forudgående mellemspil i det hele, nemlig den tilfangetagne Jesu møde med Jerusalems arresthuspræst aftenen forinden:


Hvem er du, der er blevet indkaldt til forhør og sat i varetægt? Og vigtigst af alt: Er det virkelig sandt, at du er ren og uskyldig, og at du af kærlighed har påtaget dig urenheden og alverdens synder?


Bibelen giver os svaret: Ja, Jesus er den rene, og ja, han påtog sig alverdens urenhed og alverdens synder. Og var det mon hér, i arresthuspræstens natlige samtale med Jesus, at den ene af røverne fik indblik i, hvem Jesus i sandhed er?


Også denne røver på korset kunne vi tage en snak med. Kunne noget for ham blive til tro? Var der for ham et halmstrå at knytte sig til via korsets planke? En håbets stråle? En flig af nåde? Ja, det var der, ikke via hans, men via Jesu korsplanke, via Jesus.


Vi tolker gerne Jesu ord som livgivende, fremtidige og paradisiske, men vi kan også lægge vægten på det nutidige, på i dag.


Tiden for hans vedkommende rakte ikke til løfter om bedring for fremtiden. Øjeblikket var fortættet, og der var ikke tid til fokus på gerninger, kun tid til denne ene gerning: at tro på Jesus. Men denne ene ”gerning” – at tro på Jesus – er så afgjort også den allervigtigste i et menneskes liv uanset tid og time, for den åbner op for døden som et mellemspil og livet som evigt.


Vi tolker gerne Jesu ord som livgivende, fremtidige og paradisiske, men vi kan også lægge vægten på det nutidige, på i dag. Havde denne røver kunnet forsætte sit liv på jorden, og var han blevet benådet, havde han fået livet skænket som et Paradis – og det kan vi lade én, der vitterligt blev benådet fra en dødsdom, sætte ord på. Nemlig Fjodor Dostojevskij, der i 1849 blev benådet i selve dødsøjeblikket på skafottet:


”Mit hjerte bløder. Livet er en gave fra Gud, livet er en lykke; hvert minut kan, når det fyldes af lykke, blive til evigt liv for os. Nu former mit liv sig om; det bliver født på ny, i ny form.” (Dostojevskijs breve. Bind 1, side 74).


Find flere Til Tro-andagter her.

Udforsk mere

Find mere indhold

27. aug. 2026

3 min. læsning

Et andet møde med Jesus

Ja, jeg påstår, at jeg kender Jesus. Men ved jeg egentlig, HVEM han er?

Af Katrine Søndergaard

19. nov. 2026

6 min. læsning

En gud i lommen

AI er alle vegne, og holdningerne til den er ofte ekstreme. Er der kun tale om begyndelsen på enden, eller har vi også fået givet nye redskaber i kristenlivet?

Af Andreas Kammersgaard Ipsen

23. sep. 2026

3 min. læsning

Der er altid mere

ANDAGT: Hvorfor bliver vi ved med at læse de samme tekster i kirken?

Af Mads Due

14. okt. 2026

3 min. læsning

Når jeg synder, må jeg sige Gud tak

ANDAGT: Står jeg alene, når jeg føler mig mest forkert?

Af Frederik Wind

20. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 5/7 | "Lagde du mærke til min tjener Job?..." | Mads Due

Vi åbner Jobs Bog og møder den gudfrygtige Job, der på rekordtid mister alt på grund af et væddemål mellem Gud og Satan.

Af Mads Due

13. aug. 2026

3 min. læsning

Hvori bunder troen? Videnskab og erfaringer

Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.

Af Jeppe Fræhr Linderød

12. nov. 2026

3 min. læsning

Ikke bare en Bibel for de kreative

Notesbibelen er helt genial til bibelstudie, både med sig selv og med en gruppe.

Af Katrine Søndergaard

22. okt. 2026

5 min. læsning

Hvad nu hvis kroppen og sindet er ét?

KRONIK: Vi taler ofte om sygdom som enten fysiske skader eller mentale lidelser. Men det fysiske helbred påvirker vores psykiske tilstand og omvendt. Og måske er det sandt, at ‘one man’s trash is another man’s treasure’.

Af Christian Thusholt Jacobsen

27. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 6/7 | "Da talte Herren til Job inde fra stormen..." | Mads Due

Efter lange kapitler med spørgsmål og diskussioner taler Gud endelig. Men i stedet for et enkelt svar tager han Job med på en tour de force gennem skaberværket — og zoologisk have – og giver ham et løfte om, at kaos og ondskab ikke får det sidste ord.

Af Mads Due