Tiden

4 min. læsning

Hellere eje end leje?

Af Søren Toft-Jensen

26. mar. 2026

I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen Hellere leje end eje. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.

NNE kommentarer

I seneste nummer skriver den gode Niels Nymann Eriksen, at det er bedre at leje end at eje. Konsekvensen heraf er, at vi er en del, der skal på markedet og ha’ lidt forskelligt solgt. Og det kan man jo godt gøre – hvis der er købere, hvilket der så ikke bør være!


Først lige et par definitioner:


1. At leje: At låne noget af nogen, som har turdet investere i aktivet. Jeg betaler så for at låne det i en periode, hvorefter jeg afleverer det igen.


2. At forvalte: En forvalter har ansvar for drift, vedligehold og administration, og denne skal aflægge regnskab for sin forvaltning.


Det Nye Testamente prøver at vejlede os, når det gælder ejerskab. Og Jesus advarer ganske rigtigt mange gange imod rigdommens bedrag. Og den advarsel skal vi tage til os – jeg tror, det gælder de fleste af os, der bor i Danmark. Vi er materielt rige.


Når det gælder ejerskab, taler Det Nye Testamente flere steder om et forvalterforhold – brugen af vores materielle goder og livet generelt. Det, Gud har givet os, har vi forvalterretten og ansvaret for. Vi er forvaltere for en tid, på vegne af Gud, ikke lejere! Vi skal ikke betale for at låne det af Gud, det er noget, Gud stiller til rådighed for os, for vi er forvaltere. Og vi skal agere ansvarligt i forhold til det, Gud har betroet os. Det er ikke noget, Gud har lejet ud til os, men det er heller ikke noget, vi er ultimative ejere af.


Og her er det, jeg vil anfægte, at det altid er bedre at leje end at eje. Ganske vist er jeg enig i, at vi lever mest frit og uforpligtet, når vi blot lejer bolig, bil og meget andet. Så har vi ikke ansvaret, hvis toilettet er stoppet, eller bilen ikke vil starte.


Men er det ikke netop det, vi er kaldet til? At påtage os et ansvar. At deltage i samfundet og bære vores del af ansvaret, som også indebærer, at vi, der kan, investerer i aktiver. Dem kan vi så låne ud eller måske udleje til nogen, der ikke har muligheden eller modet til at købe.


Jeg tror, der er en meget god grund til, at Paulus i Efeserbrevet kapitel 4, vers 28 formaner menigheden til at ”slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder.” Hvorfor? Jo, ”så han har noget at give af til den, der har behov for det.” Og endnu stærkere siger Paulus det i Andet Thessalonikerbrev kapitel 3, vers 6, hvor menigheden formanes til ikke at ligge nogen til last (han kalder det at leve uordentligt).


Her er vores velfærdsmodel kontraproduktiv. Det er jo sandt, når Niels Nymann Eriksen skriver, at der ikke er nogen grund til at samle en masse ejendom sammen for at leve ansvarligt, fordi vi har så stor en social sikkerhed. Man kan så diskutere, om det er at leve ansvarligt? For her læner vi os jo op ad nogle andre og satser på, at andre kommer os til hjælp.


Og som jeg læser ovenstående vers, er det netop, hvad Paulus formaner os til ikke at gøre. Vi skal tværtimod gøre, hvad vi kan, for ikke at ligge nogen til last og endda sørge for, at vi har overskud til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Dog skal vi ikke hjælpe dem, som ikke vil arbejde – det sidste er vel ret politisk ukorrekt.


Derfor må jeg nok erkende, at jeg ikke er enig i, at man skal tilstræbe at leje, for dermed at være uafhængig og let kunne flytte og ændre sin livssituation, selvom det er fristende og uforpligtende.


Læs Niels Nymann Eriksens artikel Hellere leje end eje her.


Læs Niels Nymann Eriksens kommentar Kære Søren her.


Denne kommentar er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Pris”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. dec. 2023

6 min. læsning

Mere end forventet

“Gud giver os ikke altid, hvad vi tror, vi har brug for. Men nogle gange giver han os det og mere til. Lars’ artikel er en opmuntring til, at turde bede Gud om det vi konkret har brug for. Samtidig er artiklen en opfordring til at se de gaver som Gud giver os hver dag, og de gaver som vi har fået for evigt.”

Af Lars Boje Sønderby Jensen

6. okt. 2023

10 min. læsning

Vil du med på en trosrejse?

Troen på Gud er personlig og relationel. Den ændrer sig og formes i mødet med verden, med tvivlen, med smerten, med glæden. Ja, alt det, livet møder os med. I denne artikel lukker Morten os ind i et personligt og sårbart rum for at dele et par skridt i den vandring, han har haft med Gud. Fra den trygge (barne)tro til den ituslåede, fortvivlede og ægte (voksen)tro.

Af Morten Lund Birkmose

5. jun. 2023

2 min. læsning

Paulus som poesi

En kristens liv kan føles splittet. Splittet mellem at ville det gode og gøre det onde. Mellem at være forandret, og ikke opleve at man ændrer sig. Anna-Theresa dykker ned i modsætningerne, når hun med udgangspunkt i Romerbrevet kapitel 7 gør Paulus til poesi og pligt til lyst.

Af Anna-Theresa Nielsen

26. mar. 2026

3 min. læsning

Det glade budskab og et begejstret fællesskab

Praise er at plante frø, danse af begejstring og synge Velsignelsen i Tivoli og på Christiania. Emilie Hauge og Maria Würtz giver indblik i vejen til gospelfællesskabets succes.

Af Emilie Hauge og 1 anden

5. jun. 2023

6 min. læsning

DEBAT 2/2: For folkekirke

Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?

Af Robert Strandgaard Andersen

26. mar. 2026

5 min. læsning

De kristne skal kendes på deres ... andagtstid?

Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.

Af Christian Thusholt Jacobsen

26. mar. 2026

3 min. læsning

Bibelbaseret roman kan udvide vores forståelse for teksten, men ikke stå alene

Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

5. dec. 2023

8 min. læsning

Efterfølgelse af Jesus i en postkristen kultur

“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.

Af Hans-Christian Vindum Pettersson

26. mar. 2026

5 min. læsning

Kirke og kolde kontanter

I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.

Af Hans Erik Sørensen