Hvad står der?

”Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig, og: De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.«”

(Lukasevangeliet kapitel 4, vers 9-11)

Har du nogensinde prøvet at faste?

Jeg tror, at Jesus må få prisen som den, der gennemgik verdenshistoriens mest ekstreme faste. Han fastede i 40 dage. Til sidst led han af sult, står der. Det tror jeg gerne!

Men denne andagt handler ikke om faste. Det, der topper det hele, er, at Jesus udover den kulinariske fristelse bliver mødt af Fristeren selv, Djævelen.

Her udspiller sig en skøn sekvens, hvor Jesus tre gange parerer Satans brændende pile kun ved hjælp af Guds ord. Tre gange svarer han Djævelen med ordene: ”Der står skrevet …”

Det er min første pointe: Jesus, som er Guds søn, vender sig til Bibelen i mødet med fristelsen. Hvis selv han gjorde sådan, tror jeg, vi gør klogt i at gøre det samme, når vi presses af ydre eller indre fjender.

Men der er noget i teksten, som skræmmer mig, og det er min anden pointe. For det er ikke kun Jesus, der siger ”der står skrevet”. I ét af sine angreb bruger Djævelen Guds ord mod Guds søn. Pointen er her, at ikke kun Jesus bruger Guds ord.

Det skræmmer mig. For det betyder, at Bibelens ord kan misbruges. Det er muligt at trække enkelte vers eller linjer ud af Bibelen og bruge dem forkert.

Hvad betyder det? Jeg tror, det betyder, at vi skal være opmærksomme. Opmærksomme på, hvad der virkelig står i Bibelen, og ikke hvad vi tror, der står, eller ville ønske, der stod.

En klassisk prooftexting-duel opstår, når to personer kaster løsrevne bibelcitater i hovedet på hinanden for at bevise hver deres position. Fordi Bibelen er så lang og dyb en bog, er der ganske enkelt steder i den, der umiddelbart strider mod hinanden eller kan misbruges, hvis vi glemmer den sammenhæng, verset står i.

Jeg tror, at vi er kaldet til at blive dygtige bibellæsere, eller i hvert fald til at kunne skelne skidt fra kanel. Vi må leve i og af Guds ord på en måde, så vores indre måleapparater og åndelige termostater reagerer, når Bibelen bruges forkert, og glædes, når Bibelens ord lyder klart.

Jeg tror, at Guds ord er sandt, at det er tilgængeligt, og at det hænger sammen. Derfor bliver jeg ikke totalt rystet, når nogen hiver et vers ud af dets sammenhæng eller påstår, at Bibelen tager fejl. Jeg har set, at Bibelen giver gode og sammenhængende svar. Og jeg har hørt mennesker, der er ældre og langt klogere end mig, sige det samme. Derfor stoler jeg på, at Bibelen er Guds troværdige ord.

Bibelen har et klart centrum, Jesus Kristus. Og Bibelen har en klar grænse, nemlig de 66 bøger i Det Gamle og Det Nye Testamente. Inden for den ramme må vi søge gode svar på svære spørgsmål. Og inden for denne ramme møder vi gode og sande ord om Jesus.

Den Jesus, der selv blev fristet. Den Jesus, der selv søgte svar i Guds ord. Den Jesus, der endda i mødet med en forkert udlægning af Guds ord holdt hovedet koldt og vendte sig til Gud.

Så lad os vende os til Guds ord i Bibelen, fordi der er visdom at hente der. Men lad os også være opmærksomme på, at Guds ord kan misbruges. Lad os undersøge, hvad der virkelig står.

Find flere Til Tro-andagter her.

Denne andagt udgives som optakt til Discipeltræf 2026.