3 min. læsning
Kan man være religiøs ateist?
Af Emil Børty Nielsen, Postdoc. Center for Videnskab og Tro, Leder af Center for Kristen Apologetik,
5. juni 20235. jun. 2023
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.
Religion uden Gud er ikke let læsning. De fire essays, som bogen indeholder, stiller store krav til læserens filosofiske kompetencer. Det er alligevel værd at give sig i kast med bogen, da den indeholder en lang række spændende ideer, der bryder med den sædvanlige skelnen mellem gudstro og ateisme.
Dworkins hovedanliggende er at hævde, at man kan være religiøs ateist. Kernen i en religiøs livsanskuelse er troen på eksistensen af værdier. Den religiøse tror på ”livets iboende mening og naturens iboende skønhed.” Disse kvaliteter er altså ikke en illusion, fremkaldt af vores biologi, men et møde med en virkelighed, lige så virkelig som sten og træer. Mere teknisk kaldes positionen moralsk realisme. Det vil sige, at der er moralske fakta, der gør moralske udsagn sande. For eksempel; ”liv er godt” og ”du må ikke torturere for sjov.” At være religiøs er altså dybest set at være moralsk realist.
Moralsk realisme hænger dog ikke nødvendigvis sammen med troen på en Gud, hvilket gør det muligt at være religiøs ateist. Denne påstand hviler på en skarp skelnen mellem er og bør, fakta og værdi. Filosoffen David Hume har berømt hævdet, at man ikke kan slutte fra er til bør. Derfor kan man ikke slutte fra Guds eksistens til eksistensen af moralske værdier. Dworkin går desværre ikke i dialog med nogle af de kristne filosoffer, som for eksempel William Lane Craig, der hævder, at moralsk realisme forudsætter Guds eksistens. Han giver heller ikke nogen metafysisk forklaring på, hvad disse moralske realiter er, hvorfor de eksisterer, og hvorfor de gør krav på vores liv. Han antager blot deres eksistens, da det er vores umiddelbare erfaring. Han sniger sig således uden om de sværeste spørgsmål.
Det andet essay handler om universets skønhed. Hans hovedargument er, at fysikken viser universets skønhed, når det afslører de simple ligninger (for eksempel E=mc2), der former det. Han håber således, at en endelig forklaring af universet, en Theory Of Everything, vil afsløre universets grundlæggende enhed og skønhed, og at det ikke kunne have været anderledes. Dermed ”løser” han fintuningproblemet. Det universers, der med nødvendighed må eksistere, er også et, der er fintunet til liv. Han forklarer dog ikke, hvorfor dette nødvendigvis må være tilfældet. Dermed indeholder hans ateistiske argumentation et stort hul, som den teistiske tænker ikke har.
Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme. Han tager gudstanken seriøst og går i dialog med flere moderne gudsargumenter. Dette viser, at filosofisk teisme (gudstro) stadig tages alvorligt inden for akademisk filosofi. Det er dog ærgerligt, at han ikke går i dialog med nogen af de nutidige kristne filosoffer som Alvin Plantinga, Nicholas Wolterstorff eller Robert Adams, der har arbejdet indgående med disse spørgsmål.
Køb bogen her.
Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Splittelse”.
Udforsk mere
Find mere indhold
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Noget, som begge dele af bogen skal have ros for, er, hvordan de belyser det praktiske element i nadveren – hvad dette ritual helt konkret kan bruges til i vores hverdagsliv og tro.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Kender du det? Din underviser er lige gået ud ad døren. I vender jer mod hinanden. Og pludselig går snakken. For er hun/han egentlig ikke lidt strid? Søren Rønn har brugt sommeren på at reflektere over tungens magt og kommer med en stærk opfordring til at tale op og tale ord til liv – hvilket kan være lidt af en udfordring, når man selv taler flydende sarkasme og har temperament som Kaptajn Haddock!
Af Søren Aalbæk Rønn
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
5. december 20235. dec. 2023
4 min. læsning
Selvom fortælleren kan give hints om, hvad der foregår undervejs, er det Shastas synspunkt som slave på vej mod frihed, man får givet.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Redaktørers opgave er blandt andet at hjælpe med dette, og jeg spejder forgæves efter en redaktør her, der ikke bare har distribueret bogen uden forbehold.
Af Benedikte Støvring
5. december 20235. dec. 2023
5 min. læsning
Kasser, klasser og kategorier. Hvor hører du til? Statskundskabsstuderende Jonatan Lippert Bjørn forklarer, hvordan det i dag er mere vanskeligt at inddele danskerne i klasser. Alligevel er vi præget af en uhjælpelig ind- og udgruppetænkning, der kan forhindre et konstruktivt møde med vores næste. Læs hvordan Jesus trækkes frem som det gode eksempel.
Af Jonatan Lippert Bjørn
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Bibelen er fyldt med store karakterer, som får masser af spalteplads: David. Moses. Abraham. Esajas. Men midt i vrimlen gemmer der sig også nogle troshelte, vi kun får lov til at møde i korte glimt. En af disse er Jael, som vi kan læse om i Dommerbogen kapitel 4 og 5. Men hvem er hun egentlig? Og hvad kan vi lære af hende? Tag med Louise Høgild på rejse ind i historien om en kvinde, der med snedighed, mod og styrke stiller sig på Guds side midt i en svær og udfordrende situation.
Af Louise Høgild Pedersen