Anmeldelse

4 min. læsning

Ikke bare 'Narnia i rummet'

Af Andreas Offersgaard Christensen

21. maj 2026

Vidste du, at C.S. Lewis skrev en science fiction-trilogi? Første bind undersøger på fantasifuld vis, hvad der sker i mødet med rumvæsener og jordboere, mellem godt og ondt.

Da jeg for små tre måneder siden fik at vide, at C.S. Lewis, en forfatter, som jeg bildte mig selv ind, at jeg kendte ret godt, havde skrevet en hel science fiction-trilogi, blev jeg både meget nysgerrig og meget overrasket over, at jeg aldrig havde hørt om den før. For Lewis er en stor kanon i de kristne kredse, som jeg kender bedst til, og når en præst understreger en pointe med et Lewis-citat, er jeg straks mere villig til at acceptere den.


Det skyldes nok både mandens åbenlyst enorme visdom og også det faktum, at hans Narnia-bøger er en form for grundfortællinger i mit liv, ligesom de nok også er det i mange andres. Aslan-figuren har for eksempel hjulpet mig med bedre at forstå, at Jesu kærlighed er helt personlig. Det er ikke små sager.


Når en præst understreger en pointe med et Lewis-citat, er jeg straks mere villig til at acceptere den.


Det var derfor med store forventninger, at jeg begyndte på Rejsen – Malacandra, som er den første bog i Lewis’ sci-fi-trilogi. På en lun sommeraften i England møder vi filologen Ransom på vandring gennem landskabet. Han bliver dog hurtigt afbrudt i sin travetur, og før han ved af det, er han blevet anbragt i et rumfartøj på vej mod planeten Malacandra sammen med to skidte fyre.


Hvad der venter ham der, vil jeg ikke gå for meget i detaljer med. Jeg vil i stedet opfordre kraftigt til, at man får fingrene i bogen og læser det på egen hånd, for den er et ganske interessant bekendtskab. Man kan godt forstå, at Tolkien var begejstret for bogen, for den bruger ganske meget af sine 240 sider på beskrivelser af landskaber, sprog og mytologi.


Lewis viden om rummet var en anden, end vores er i dag, og der er nogle ret fantasifulde beskrivelser af både rumrejse og solsystemets planeter.


Da Lewis skrev bogen i 1938, var der endnu lang tid til, at Neil Armstrong tog sit første skridt på månen. Det betyder, at hans viden om rummet var en anden, end vores er i dag, og at der er nogle ret fantasifulde beskrivelser af både rumrejse og solsystemets planeter, som nogle måske vil synes er lige lovlig urealistiske, men som jeg egentlig nød originaliteten af.


Et eksempel på dette er, at selve det tomme verdensrum, som rumfartøjet bevæger sig igennem på sin rejse, i denne bog beskrives som noget helt andet end et koldt, dødt fravær af alt andet. Det er tværtimod fyldt med liv og varme.


Bogen er også god, når den beskriver mødet mellem Ransom og Malacandras beboere. Lewis bruger dette møde og de kommunikationsproblemer, der selvfølgelig opstår, til at fortælle noget om mennesket og dets tanker om sig selv og om det fremmede. Her ser man også en af forfatterens styrker, nemlig at han har en dyb forståelse for mennesket som et tænkende og åndeligt væsen. Han formår at vise, hvordan frygt, hovmodighed og grådighed kan ligge dybt i os og gøre vores fortolkning af verden fuldstændig skæv.


Ud fra et kristent synspunkt er der også flere ting at hente. Lewis giver (selvfølgelig) kristendommen og evangeliet en plads i sin kosmiske krønike, selvom de ikke fylder helt lige så meget som i Narnia.

Lewis viser, hvordan det gode kan være fuldstændig uforståeligt for det, der er ondt eller ødelagt.


Han undersøger for eksempel, hvordan vi kan forestille os den kristne Gud i et univers, hvor der findes liv på andre planeter. Han viser også, hvordan det gode kan være fuldstændig uforståeligt for det, der er ondt eller ødelagt. At det onde ikke formår at åbne sig for det gode, fordi det læser onde intentioner ind i det godes handlinger, hvilket tydeligt ses i mødet mellem jordboerne og Malacandraboerne. Dermed bliver historien et ganske stærkt billede på, hvordan mennesket kunne have været, men også hvor langt det nu er fra at være det, som Gud fra begyndelsen skabte det til.


Jeg har få kritikpunkter af bogen, men det skal alligevel forklares her, hvorfor jeg ikke giver den alle de guldstjerner, jeg kan. Den har nogle gange lidt for travlt med at komme videre i plottet, særligt går bogens begyndelse ret hurtigt, hvilket især går ud over karakterernes dybde.


Den er ikke bare 'Narnia i rummet men sit eget.


For selvom hovedpersonen er ret troværdig som repræsentant for menneskeheden med al sin syndighed, er han samtidig en lidt anonym hovedperson uden meget personlighed. Lidt flere sider kunne have klædt den. De kunne også bruges til at udfolde mere om rumvæsnerne, som man sagtens kunne bruge mere tid med.


Alt i alt kan jeg i høj grad anbefale bogen. Den er ikke bare ”Narnia i rummet”, men sit eget. Dens fokus på filologi og take på rumrejser er meget originale. For mig når den ikke de samme dybe indsigter om kristenlivet, som Narnia gør, men historien er god alligevel, og Lewis skriver bare suverænt. Jeg er meget nysgerrig på de to næste bøger i serien.


Køb bogen her. 

Udforsk mere

Find mere indhold

27. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 6/7 | "Da talte Herren til Job inde fra stormen..." | Mads Due

Efter lange kapitler med spørgsmål og diskussioner taler Gud endelig. Men i stedet for et enkelt svar tager han Job med på en tour de force gennem skaberværket — og zoologisk have – og giver ham et løfte om, at kaos og ondskab ikke får det sidste ord.

Af Mads Due

3. nov. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 7/7 | "Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne..." | Mads Due

Job får aldrig en enkel forklaring på sin lidelse. Til gengæld får han noget andet: Han ser Gud. Vi afslutter Jobs Bog og sæsonen med Jobs lidt mærkelige oprejsning.

Af Mads Due

20. aug. 2026

6 min. læsning

Præstationskultur og nåde

I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.

Af Johanna Sonne Sørensen

23. sep. 2026

3 min. læsning

Der er altid mere

ANDAGT: Hvorfor bliver vi ved med at læse de samme tekster i kirken?

Af Mads Due

22. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 1/7 | "At frygte Herren er begyndelsen til kundskab..." | Mads Due

Hvad vil det egentlig sige at frygte Gud? Vi tager vi hul på Bibelens visdomslitteratur, og vi begynder i Ordsprogenes Bog, der kalder gudsfrygt for begyndelsen til al visdom.

Af Mads Due

4. nov. 2026

3 min. læsning

Noget værre lort

ANDAGT: Hvorfor kaldes vi for "lort" en gammel sang?

Af Jakob Skovgaard Højlund

22. okt. 2026

3 min. læsning

Sand ydmyghed

ANDAGT: Jesus kalder os til at være ydmyge tjenere. Hvorfor det?

Af Daniel Solgaard

19. nov. 2026

6 min. læsning

En gud i lommen

AI er alle vegne, og holdningerne til den er ofte ekstreme. Er der kun tale om begyndelsen på enden, eller har vi også fået givet nye redskaber i kristenlivet?

Af Andreas Kammersgaard Ipsen

22. okt. 2026

4 min. læsning

Jesus, kom snart igen!

"Jeg må være helt ærlig, jeg kan ikke anbefale albummet." Læs hvorfor Stefan ikke er fan af et nyt kristent album.

Af Stefan Lumholdt Pedersen

17. sep. 2026

5 min. læsning

Forstår Gud min smerte?

RESONANS: Hvad gør jeg, når livskriserne vælter ind over mit liv? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Alma Nymann Berggren

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvad er sandhed?

SANDHED: Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer sandheden. Findes der en objektiv sandhed, som ville være sand, uanset om der var noget menneske til at observere den eller ej? Læs Andreas’ refleksioner over bogen 1984.

Af Andreas Offersgaard Christensen

29. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 2/7 | "Den, der graver en grav, kan selv falde i den..." | Mads Due

Hvad vil det sige at være vis? Vi dykker ned i Ordsprogenes praktiske visdom, og særligt et ordsprog om at grave en grav.

Af Mads Due