Et andet møde med Jesus

Når man er så privilegeret at have været kristen det meste af sit liv, har man sandsynligvis også hørt meget om Jesus. Om hvad han har gjort for os til vores frelse, hvordan han døde og genopstod for vores skyld. Det har også været netop dét, jeg selv gerne ville høre om Jesus. At Jesus har frelst mig, hvordan han gjorde det, og hvorfor min synd var grunden til, at han gjorde det. Hvordan Jesus egentlig er og var, har ikke haft den store interesse hos mig. Det handlede jo ikke om mig. Efter at have læst Sagtmodig og ydmyg om Jesus’ inderste person og hvem han er, må jeg indrømme, at jeg er gået glip af noget.

Jeg tror sådan set ikke, at vi nogensinde kan finde fuldstændig ud af, hvordan Jesus’ inderste er, men denne bog gør et stærkt forsøg på bare at give et lille indblik i, hvem han er. Til en start var jeg skeptisk. For hvem tør dog forsøge at beskrive, hvordan Jesus’ hjerte faktisk er? Jesus, der både er menneske og Gud og derfor både håndgribelig og meget uhåndgribelig for os mennesker. Min skepsis faldt hurtigt til jorden. På de første sider italesætter Dane Ortlund skepsissen, man som læser kan sidde med, og gør det klart, at ”den sikreste vej til sand og sund teologi er at holde sig tæt til den bibelske tekst” (s. 14). Min oplevelse er, at bogen som helhed holder sig meget tæt til den bibelske tekst og begrunder sine påstande om Jesus’ hjerte med nedslag fra både det nye og det gamle testamente. Flere gange står spørgsmålet ”Men er dette bibelsk?” (s. 41) skrevet. 

Gennem denne bog lærer du din frelser bedre at kende. Du lærer ham at kende som din bedste ven, din forbeder, din far og mere til. Dane Ortlund beskriver, hvorfor Jesus netop er disse, og hvordan hans medfølelse og kærlighed kommer til udtryk gennem dem. Disse beskrivelser af Jesus’ medfølelse og kærlighed blev undervejs faktisk næsten for meget for mig. Ikke fordi jeg ikke ønsker mere af hans medfølelse og kærlighed i mit liv, men fordi jeg vidste, at Jesus også kan blive vred, og at Gud straffer. Hvor er medfølelsen og kærligheden i det? Jeg begyndte altså at mangle en smule nuance i Jesus’ person midt i den blødsødne læsning. Og det fik jeg:

”Måske føler vi, at vi tilsidesætter Kristi vrede, når vi lægger vægt på hans medfølelse, og at vi tilsidesætter hans medfølelse, når vi lægger vægt på hans vrede. Men vi må forstå, at de to følges ad.” (s. 111)

Bogen lægger meget vægt på Jesus’ medfølelse og kærlighed, men den lægger også vægt på hans vrede over synden og den faldne verden, og det var faktisk dét, der gjorde størst indtryk på mig. At Jesus’ inderste både kan være kærligt og vredt, og at det faktisk er nødt til at være sådan for rent faktisk at være oprigtigt: ”Men fordi han dybt i sit hjerte er kærlig medfølelse, er han den hurtigste til at blive vred og føler vrede mest voldsomt” (s. 113).

Køb bogen her.