Anmeldelse

3 min. læsning

Podcasten lever op til sit navn

Af Emilie Vium Olesen

Liv Strandkvist

4. mar. 2020

Det er af mange årsager spændende at lytte med til Eftertankes langsomme nedbrydning af den nordiske blufærdighed.

"Det handler om, at vi skal tænke sammen. Vi har ikke nogen intention om at overbevise nogen om noget som helst. Vi vil bare gerne have en åben snak - også om nogle ting, vi ikke normalt snakker så meget om." Sådan introducerer Jacob Munk, som er en af podcastens tre værter, pilot-episoden af Eftertanke.


Bag mikrofonerne, ofte med et glas rødvin ved hånden, sidder Jacob Munk, Martin Vase og Troels Nymann. Jacob har en bachelor i litteraturhistorie og religionsvidenskab, og han læser nu teologi. Martin har en bachelor i fysik med tilvalg i filosofi og læser nu videnskabsstudier, og Troels læser litteraturhistorie med tilvalg i religionsvidenskab. Desuden er de - som de selv så præcist pointerer i det introducerende afsnit - alle "unge, cis-kønnede, hvide mænd, der er lutherske kristne" og medlemmer af den danske folkekirke.


Man kunne måske få den tanke, at de var både elitære og kedelige som resultat af deres ensformige profiler, men det er langt fra sandheden. De tre unge mænd forholder sig yderst nuanceret til emner som både sex, veganisme, feminisme, videnskab og etik, og uanset hvad de bevæger sig ud i, er samtalen spændende og relevant. Undervejs inddrager de relevante tænkere, forfattere, teorier og statistikker som en naturlig del af deres refleksioner. Her afsløres værternes nørdede side, men det er utvivlsomt en stor del af podcastens charme. Samtalerne er intelligente, og de tre værter er i den grad både jordnære og nærværende, hvilket gør podcasten både spændende og hyggelig på samme tid.


En kerne i podcasten er en stærk personlig og rummelig tro, og deres meget konkrete tilgang til troen kommer til udtryk, når der for eksempel drages paralleller mellem Gandalf og Jesus. Generelt er der en ret fin vekslen i samtalen, som hurtigt kan gå fra store filosofiske overvejelser om eksistens, mirakler og gudsbeviser til meget hverdagsagtige tanker om veganske alternativer til kødpålæg. Som et ekstra drys glimmer over podcasten, læser værterne nogle gange op fra egne digte og juleeventyr, og der bliver sågar beatboxet og rappet i introen på et tidspunkt.


Det er af mange årsager spændende at lytte med til Eftertankes langsomme nedbrydning af den nordiske blufærdighed. Samtalen er personlig, men ikke privat, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når de for eksempel i andet afsnit, der handler om sex, "tager den kærlige behandling under kærlig behandling," som Troels så fint formulerer det.


Eftertankes styrke som podcast er kombinationen af en bred vifte af faglig viden, en god håndfuld personlig karisma og værternes vedvarende trang til at stille spørgsmål, tænke efter og reflektere videre. Podcasten lever op til sit navn, og den holder, hvad den lover - den giver i sandhed stof til eftertanke.


Lyt til Pilot | "Det er hyggeligt at tro"

Podcast


Denne anmeldelse er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Klima”.

Udforsk mere

Find mere indhold

27. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 6/7 | "Da talte Herren til Job inde fra stormen..." | Mads Due

Efter lange kapitler med spørgsmål og diskussioner taler Gud endelig. Men i stedet for et enkelt svar tager han Job med på en tour de force gennem skaberværket — og zoologisk have – og giver ham et løfte om, at kaos og ondskab ikke får det sidste ord.

Af Mads Due

1. okt. 2026

6 min. læsning

Gud i rummet

Hvordan vi kan bruge science fiction til at udvide vores horisont og begribe lidt mere af virkeligheden og Gud.

Af Rasmus Vævest Nymann Eriksen

1. sep. 2026

1 min. læsning

Højsangen og Salmerne 5/7 | "Hans trofasthed varer til evig tid..." | Hanne Terp Legarth

Denne gang skal vi læse en salme, der gentager den samme sætning igen og igen. Og med lidt hjælp fra Robin Williams og Matt Damon skal vi se lidt på, hvorfor gentagelse er så stor en del af salmerne i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

29. sep. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 2/7 | "Den, der graver en grav, kan selv falde i den..." | Mads Due

Hvad vil det sige at være vis? Vi dykker ned i Ordsprogenes praktiske visdom, og særligt et ordsprog om at grave en grav.

Af Mads Due

22. okt. 2026

6 min. læsning

Hvide løgne

SANDHED: Den hvide løgn kan virke som den nemme løsning, og nogle gange er det også den rigtige. Hvornår kan en hvid løgn gavne, og hvordan Jesus taler om sandhed og løgn?

Af Hanne Terp Legarth

13. aug. 2026

3 min. læsning

Hvori bunder troen? Videnskab og erfaringer

Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.

Af Jeppe Fræhr Linderød

15. okt. 2026

5 min. læsning

Hvem er hovedperson i dit liv?

SANDHED: Autenticitet er afgørende. Alle higer efter det. Findes der en sund måde at iscenesætte sit liv på, og hvordan kan jeg være mig selv på en troværdig måde?

Af Clara Buus Vigilius

22. okt. 2026

5 min. læsning

At oversætte er evangelisk

SANDHED: Siden Paulus’ dage har bibeloversættelse rimet på slagsmål. Men lige siden har der også været en bevidsthed om, at man for evangeliets skyld må oversætte det til almindelige menneskers sprog.

Af Morten Hørning Jensen

14. okt. 2026

3 min. læsning

Når jeg synder, må jeg sige Gud tak

ANDAGT: Står jeg alene, når jeg føler mig mest forkert?

Af Frederik Wind

27. aug. 2026

3 min. læsning

Et andet møde med Jesus

Ja, jeg påstår, at jeg kender Jesus. Men ved jeg egentlig, HVEM han er?

Af Katrine Søndergaard

8. sep. 2026

3 min. læsning

Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

6. jun. 2022

3 min. læsning

Det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor

ANDAGT: Du skal ære dine forældre. Hvad betyder det?

Af Jakob Valdemar Olsen