3 min. læsning
En påmindelse om, at vi skal leve med både himmel og jord for øje
Af Mads Due, Konsulent for studenterarbejdet i Østdanmark,
2. april 20262. apr. 2026
Bonhoeffer minder os om to faldgruber: Den verdensfjerne og den himmelfjerne. Læs bogen, om ikke andet så for Kasper A. Bergholts forord.
Der er noget tilfredsstillende ved en bog, der kan læses i ét hug. Sådan en bog er Guds jord, der for nylig udkom på Forlaget Semper. Der er tale om et foredrag og to korte prædikener fra Dietrich Bonhoeffers hånd, samt et glimrende forord af Kasper A. Bergholt. Teksterne omhandler menneskets forhold til den jord, som vi er sat på.
Hovedpointen antydes allerede i titlen: Det er Guds jord, vi er sat på. Der er altså en åndelig overbygning på det, vi umiddelbart ser og erfarer. Samtidig er det Guds jord, og derfor nytter det ikke noget at stirre sig blind på himlen. For livet leves her, på jorden. Det er denne jord, Gud en dag vil nyskabe.
Dietrich Bonhoeffers historie vil være kendt for mange. Især hans Efterfølgelse, der beskriver en radikal kristendom samt forskellen på billig og dyr nåde, er bredt læst. Den tyske teolog, der blev henrettet i Nazitysklands sidste dage, finder i teksterne i Guds jord en ny modstilling. Der er tale om en overåndelige pietisme kontra en liberalteologi, der har glemt Gud.
Fordi teksterne er præget af vanlig tysk præcision og mættethed, er udgivelsen suppleret et forord, hvori Kasper A. Bergholt indfører læseren i bogens tema og begreber. Alene dette forord gør bogen læsværdig. Heri beskriver Bergholt bl.a. hvordan idealet ikke er en 50/50-balance mellem himmel og jord. Nej, idealet er svingning:
"Så der er altså en svingning, vi skal have sat i gang. En svingning mellem idealisme og realisme, mellem Guds ansvar og vores ansvar. Det er ikke en balance, for en balance er noget statisk. En svingning er derimod dynamisk." (s. 19)
Vi er altid på vej. Evigt mindes vi om, at der mangler lidt. Enten idealisme eller realisme. Sådan bør det være, ifølge Bergholt.
For mig at se er den vigtigste tekst foredraget over bønnen "komme dit rige" fra Fadervor. Efter at have læst denne, bliver prædikenerne - begge over Kolossenerbrevet 3,1-4 - noget gentagende. Guds rige bryder ifølge Bonhoeffer frem på jorden som under og orden:
"Underet og ordenen, det er de to former, hvori Guds rige fremtræder på jorden, hvori det deler sig. Underet som sønderbrydelsen af enhver orden, og ordenen som opretholdelsen med tanke på underet. Men også underet fuldstændig tilsløret i ordenens verden, og ordenen fuldstændig tilbageholdt i sin begrænsning på grund af underet. Den form, hvori Guds rige viser sig som under, kalder vi kirken; den form, hvori Guds rige viser sig som orden, kalder vi staten." (s. 30-31)
Sådan er Guds rige til stede i verden, ifølge Bonhoeffer: Som kirke og stat.
Bogens styrke er påmindelsen om at leve med både himmel og jord for øje. Svagheden er, at teksterne - trods deres korte længde - kan opleves noget repetitive, særligt de to prædikener.
Udforsk mere
Find mere indhold5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
5. marts 20265. mar. 2026
10 min. læsning
Bølgerne går højt, når kristendommens betydning for samfundet bliver drøftet. Men hvem har ret, Tom Holland eller Frederik Stjernfelt? Læs med om kirkens brogede historie og kristendommens positive potentiale.
Af Michael Agerbo Mørch
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
5 min. læsning
I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.
Af Hans Erik Sørensen
19. marts 202619. mar. 2026
5 min. læsning
For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?
Af Mads Due
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Cancel culture er ikke vejen frem, siger Keller, der i stedet peger på ’forsoningens vej’.
Af Stefan Lumholdt Pedersen
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Robert Strandgaard Andersen
12. marts 202612. mar. 2026
6 min. læsning
Gud ønsker os, Gud giver os mening, og Gud stiller os til regnskab. Derfor har mennesket en ukrænkelig værdi. Men hvad er et menneske?
Af Jakob Valdemar Olsen
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Fra lys til liv er en god bog, hvis man er nysgerrig på samspillet mellem de to aspekter, og dens længde gør den overskuelig at komme igennem.
Af Clara Lind Neuenschwander
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Til de diskussionslystne. I KFS samles både folkekirke- og frimenighedsmedlemmer, men hvad er egentlig op og ned i forholdet mellem de to? Hvilke fordele og ulemper er der? Og er det ’bare’ et præferencespørgsmål, eller er der mere på spil? Til Tro har spurgt en tidligere frimenighedspræst og en nuværende folkekirkepræst, hvorfor de finder glæde i netop deres type menighed, og hvilke overvejelser der har været med til at forme deres valg. Begge skribenter skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning. Tonen er respektfuld, men argumenterne skarpe. Hvem mener du har ret?
Af Peter Leif Mostrup Hansen











