7

Under

Taknemmelighedens alfabet

UNDER: Hvad har abrikostræer og brintbomber med vintervejr at gøre? Med hjælp fra dansk poesi og en venindes sms sætter Anna ord på Guds underfulde tilstedeværelse og staver til tak.

Af Anna Muldbjerg Christensen, Studerer dansk og psykologi, muldbjerg@live.dk

4. mar. 2025

5 min. læsning

Tænkt, at vi findes

”Abrikostræerne findes (…)

bregnerne findes (…)

cikaderne findes (…)

duerne findes (…)

efteråret findes (…)

fiskehejren findes”.


Jeg læser det igen. Langsomt. Mens billederne af alt det, der findes, flyder gennem mine tanker. Jeg kan mærke bregnernes nubrede blade mod min håndflade, abrikosernes sødme fylder min mund, og efterårets friske vind farver kinderne kolde og rosa. Alt sammen mens jeg sidder varmt med benene trukket op om mig i en gammel lænestol og læser i Inger Christensens Alfabet. Digteren Inger Christensen (1935-2009) er bredt anerkendt som en af Danmarks vigtigste poeter og forfattere, og centralt i hendes forfatterskab er eksistentielle temaer, som udtrykkes i en imponerende leg med ord i stringente systemer. På grund af hendes særstatus inden for dansk poesi virker det derfor nærmest blasfemisk for en danskstuderende at udsætte hendes fantastiske digtsamling for citat-cherry picking. Men det lille udvalg giver et indblik i hendes univers. Jeg finder en helt speciel glæde ved at læse hendes ord. De indeholder en særlig erkendelse af verden. Verden har betydning og værdi, fordi den findes, og vi kan sanse den og sætte ord på det. Hendes ord skaber en opmærksomhed i mig på skønheden i den verden, jeg tror, der står en kærlig skaber bag.


En øvelse i taknemmelighed

”I dag er det Annas yndlingsvejr!” Denne besked oplyste min telefons skærm en tidlig morgen. Det var fra en studieveninde, som ville minde mig om, hvad jeg selv tidligere havde sagt: at jeg elskede efterårets friske luft, når den kom fra en blå himmel. Og på denne kolde, klare dag i november måtte jeg midt på cykelstien smile over sneen og solstrålernes synergi, hvis skønhed på himlens blå bagtæppe fik mig til at tænke, at dette måtte være et glimt af, hvad Gud mente, da han på universets skabelsesdag ”så, at lyset var godt” (Første Mosebog kapitel 1, vers 3). Og så er øjeblikket ovre. Skyerne skubber sig ind over himlen. Og forbi mig fræser el-cyklen med stor fart. Jeg cykler videre og gemmer det lille øjeblik af taknemmelighed.


Verden har betydning og værdi, fordi den findes, og vi kan sanse den og sætte ord på det.


Jeg øver mig nemlig i at være taknemmelig, for det er ofte i taknemmeligheden, at jeg møder Gud.


Jeg tror, det har at gøre med taknemmelighedens retning. For uanset hvad, er der altid en modtager af min taknemmelighed. En uhåndgribelig og abstrakt modtager, men samtidig også en konkret og almægtig modtager. Gud har ikke brug for min taknemmelighed, men jeg har brug for at rette den mod ham. Jeg har brug for at blive mindet om, hvor uendeligt meget jeg har modtaget fuldstændig ufortjent. Den sætning er næsten blevet en kristen floskel, noget vi hører gentaget i kirken, indtil det lyder hult. Men jeg vil tvinge mig selv tilbage til en taknemmelighed, som ikke er blevet slidt af menneskers ord. For jeg tror, at Guds gaver fylder mit liv: Luften i mine lunger, et hjerte der slår, fødder jeg kan stå på, glæden over en solstråle, en støttende familie, et land med fred, Guds kærlighed. Når mine øjne åbnes for det, er hverdagen fyldt med små og store undere. Og der er en forunderlig antitese indbygget i ordet ”hverdagsundere”. Hverdag. Undere. Den ene består af genkendelige gentagelser, en tryg rytme. Undere derimod. De er i deres essens et opgør med det genkendelige. Undere er uforudsigelige og uplanlagte, og måske ligger noget af skønheden netop heri. Underne er ude af vores kontrol. Og på den måde bliver en solstråle i øjnene og smilet fra en fremmed et lille hverdagsunder.


Når hjertet er tungt, har taknemmeligheden et andet udtryk, end når hjertet jubler. Men uanset rettes min taknemmelighed mod Gud.


Verden er ikke kun vidundere

Nu startede jeg med at citere Inger Christensen, og jeg vil gerne vende tilbage til hende efter en vigtig nuance. For abrikostræerne står ikke alene. I digtene nævnes også atombomben, brintbomben, cobaltbomben og døden. Begejstringen over verdens rigdom på liv og sorgen over verdens smerte står side om side – bogstaveligt talt. Læser man hendes digte i de brudstykker, artiklen indledtes med, kan man hurtigt får et indtryk af en nærmest naiv fascination af verden. Og det kan føre til et kort øjebliks ubekymret eskapisme – noget jeg under os alle sammen en gang imellem at opsøge. Men det er ikke det fulde billede. Og hvad gør jeg så på de dage, hvor atombomberne fylder mere i mit sind end abrikostræerne? Når jeg synes, at verden er grim. Fuld af katastrofer, kolde hjerter, urimelige livssituationer, og der er langt mellem hverdagsunderne. Det er der ingen nemme svar på, og det er for mig vigtigt at holde fast i. Der er ingen nemme svar på, hvorfor nogle skal kæmpe med sygdom, hvorfor nogle rammes af ulykke, hvorfor mennesker skal leve i ufred. Livet går ikke op.


Også når min erkendelse kun når hertil, ser jeg livet gennem troens farver. Alt bliver ikke rosenrødt herved, og taknemmelighed må tage udgangspunkt i hjertets tilstand. Når hjertet er tungt, har taknemmeligheden et andet udtryk, end når hjertet jubler. Men uanset rettes min taknemmelighed mod Gud. I dag, når jeg sidder i min lænestol med ”Alfabet”, er jeg taknemmelig overfor Gud over, at han har givet nogle mennesker gaven at skrive poesi, som løfter mit blik mod den verden, der findes.


Det er Guds kunstværk, og det er et under, at jeg får lov at leve som en del af hans skabelse. Og så glæder jeg mig til at se et abrikostræ – det har jeg aldrig set.


Find resten af Til Tro-magasinet "Under" her.

Udforsk mere

Find mere indhold

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

13. aug. 2026

3 min. læsning

Hvori bunder troen? Videnskab og erfaringer

Kan videnskaben forklare alting? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for John Lennox' bog, som nu findes på dansk.

Af Jeppe Fræhr Linderød

25. jun. 2026

3 min. læsning

Når fantasien spejler troens virkelighed

Bogen åbner øjne for nye vinkler i ens eget trosliv og inviterer en til at inddrage fantasien i højere grad.

Af Clara Neuenschwander Lund

16. jul. 2026

7 min. læsning

Elsk din næste ... Idiot

Jesus kalder os til at elske alle, både venner og fjender. Hvordan ser det ud i praksis, og kan det overhovedet lade sig gøre?

Af Andreas Engedal Bøge

7. jul. 2026

1 min. læsning

Salomo og kongerne 4/7 | "Jeroboam holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld..." | Mads Due

I dette afsnit kommer vi et smut omkring Albert Speers tribune i Nürnberg, nazismens massemøder og Pergamonalteret. Kong Jeroboam opstiller to guldkalve i Nordriget for at holde israelitterne fra templet i Jerusalem.

Af Mads Due

20. aug. 2026

6 min. læsning

Præstationskultur og nåde

I foråret fik jeg lov til at bruge min specialeperiode på at dykke ned i samtidsanalyser og interviews med ærlige gymnasieelever om præstation, trivsel og kreativitet. Afslutningen på min specialeproces faldt poetisk sammen med eksamensperiode og studentertid og understregede emnernes relevans. I artiklen her vil jeg fortælle lidt om det, jeg har lært om præstationskulturen, og sætte det i relation til kristendommen og min personlige tro på en nådig Gud.

Af Johanna Sonne Sørensen

15. sep. 2026

2 min. læsning

Højsangen og Salmerne 7/7 | "At bo i Herrens hus så længe jeg lever..." | Hanne Terp Legarth

Vi slutter vores tid i Salmernes bog med et spørgsmål: Hvad vil det sige at have hjemme hos Gud? Det kan et 100 år gammelt broderi, der hænger i en præstegård i Herning, hjælpe os med at blive lidt klogere på.

Af Hanne Terp Legarth

8. sep. 2026

3 min. læsning

Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

6. jun. 2022

3 min. læsning

Det fjerde bud: Du skal ære din far og din mor

ANDAGT: Du skal ære dine forældre. Hvad betyder det?

Af Jakob Valdemar Olsen

4. mar. 2022

3 min. læsning

Vi må sanse Gud

ANDAGT: Gud kan sanses. Hvad betyder det?

Af David Rejkjær Knudsen

4. jun. 2025

7 min. læsning

“Hvis du ikke var kommet, havde de slået ham ihjel”

ANDAGT: Jesus siger, at vi skal tilgive. Hvad betyder det?

Af Rebecca Würtz Jespersen

6. mar. 2023

4 min. læsning

Guds børn er en broget flok

ANDAGT: Zakæus møder Jesus. Hvad betyder det?

Af Lisa Rom Boye