
Overflod
Overvældet af nyheder
Breaking news. Gul bjælke. Det moderne nyhedsbillede er accelereret voldsomt, og notifikationerne tikker ind, imens du læser denne manchet. Hvor får du dine nyheder fra, og findes objektiv formidling?
Nyhedsmæthed og polarisering – det er nogle af symptomerne på vor tids medielandskab. Men bag disse symptomer ligger konkrete strukturelle problemer, vi kan forstå og forholde os til.
Så nu trækker vi vejret dybt ned i maven og konfronterer flodbølgen af tidens skræmmende tendenser. Man skal forstå et problem, før man kan begynde at løse det. Og for at gøre modstand mod dystopien vil problematiske tendenser i denne tekst blive parret med enten et godt råd eller en konstruktiv bemærkning.
Information overload
Den nuværende administration i Det Hvide Hus har gjort ”informationsoversvømmelse” til et bevidst politisk redskab. Ved konstant at producere kontroversielle udtalelser og beslutninger bliver det umuligt for medier og offentlighed at fokusere på én sag ad gangen. Resultatet er en udmattet befolkning, der mister overblikket og gradvist opgiver at følge med.
Magthaverne i Danmark forsøger også at præge mediebilledet med spindoktorer og magtfulde rådgivere. Dog er det tætteste, vi kommer på informationsoversvømmelse, formentlig, når Lars Løkke afholder pressemøder på 3 timer og 43 minutter. Vi må knibe os i armen og være taknemmelige for, at vi ikke lever i det amerikanske demokrati.
De gigantiske techgiganter
Det fyldte ikke meget i medierne herhjemme, men sidste år udelukkede Meta alle canadiske nyhedsmedier fra sine platforme. Canadiske aviser måtte se til, at den primære kilde til både trafik og indhold pludselig var væk. Når nyhedsmedier baserer deres økonomi på sociale medier og Google Ads, bliver de ekstremt sårbare.
Er det her, man også skal nævne, at techgiganterne begrænser forskeres adgang til data, hvilket gør det sværere at analysere mediernes samfundspåvirkning? Det skrev Information d. 2/09/2025. Vi har overladt mediernes infrastruktur til private virksomheder, hvis eneste loyalitet er over for aktionærerne.
Men hvad kan du stille op mod techgiganterne? Hold en avis eller download en nyhedsapp. Og på et mere politisk plan kan du ærgre dig over, at vi sagde farvel til Margrethe Vestager, der som næstformand i EU-kommissionen rent faktisk gjorde modstand mod techgiganterne.
Mediernes digitale transformation har medført en kultur, hvor hastighed trumfer grundighed.
Desinformationens desorientering
I informationsoverfloden bliver det sværere at skelne mellem pålidelige kilder og manipulation. Desinformation spredes hurtigere end faktatjek, og tvivlen på mediernes troværdighed gør befolkningen modtagelig overfor konspirationsteorier og alternative ”sandheder”. Når alle kilder fremstår lige troværdige – eller utroværdige – mister samfundet sit fælles fundament for rationel debat.
Det er ikke gratis at hitte rede på sandheden. Derfor er mit råd til dig at betale for dine nyheder.
Bad news, now
”If it bleeds, it leads” – det gamle journalistiske mundheld beskriver en fundamental sandhed: Krig, korruption og katastrofer sælger aviser og genererer klik. Og når man sammenholder det med mediernes klassiske rolle som demokratiets vagthund, er spalterne disponeret for at blive fyldt med katastrofer og skandaler.
Resultatet er et mediebillede, der systematisk overrepræsenterer konflikter, skandaler og kriser. Positive udviklinger og konstruktive løsninger får ikke samme opmærksomhed fra medierne, fordi de ikke giver samme engagement.
Mediernes digitale transformation har medført en kultur, hvor hastighed trumfer grundighed. Nyhedsorganisationer konkurrerer ikke længere kun om at have de bedste historier, men om at have dem først. Medierne efterlades i et ræs, hvor de konstant og forhastet skal levere sensationelle nyheder, som til sidst opleves som støj.
I Danmark ser vi dog solstrålehistorier, hvor medier viser eksempler på, at konstruktiv og dybdegående journalistik stadigvæk er en rentabel forretningsmodel. Ingen nævnt, ingen glemt.
Så længe vi kan diskutere, om noget er mere objektivt end andet, så er der grund til at påstå, at objektivitet faktisk findes.
Forståelige reaktioner, du bør undgå
Når nyhedsstrømmen bliver for overvældende, reagerer mange med apati. ”Jeg kan ikke overskue det mere,” bliver en naturlig reaktion på konstant bombardement med dårlige nyheder. Denne tilbagetrækning fra det offentlige rum er forståelig, men demokratisk problematisk.
Selvom jeg også til tider flirter med apatien, så må vi ikke lade os friste. For vi overlader magten til dem, hvis empati aldrig eksisterede i forvejen, eller til dem, som har specifikke interesser i at påvirke den offentlige debat.
En anden reaktion, når man ikke kan overskue nyhedsstrømmen, er at søge hen til medier og kilder, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger. Særligt i USA ser vi, hvordan folk skaber deres egen mediemenu, der aldrig udfordrer deres verdensanskuelse. Et dansk eksempel kunne være: “Jeg får mine nyheder fra Instagram, eller jeg lytter bare til Her går det godt.”
Algoritmerne på sociale medier forstærker tendensen ved konstant at vise os indhold, der ligner det, vi allerede har engageret os i. Resultatet er polariserede samfund, hvor grundlæggende fakta bliver til meningsspørgsmål.
Du ved ikke altid selv, hvad der er relevant for dig. Derfor bør du vælge nyhedskilder, som tør vise dig det, du ikke vil se.
En sidste bemærkning
Lad os tage det lidt upopulære ord ”objektivitet” frem. Pudse det lidt af – ja, vi kan godt se, at det er blevet banket af relativismen. Og ja, det er da også en smule red flag at påstå, at nogen som helst kan være 100 % objektive, men … Der var engang, hvor vi faktisk brugte ordet, når vi skulle beskrive den journalistik, vi tilstræbte.
Et ord, som kan uddybes med andre dyder såsom upartiskhed, uafhængighed, gennemsigtighed, grundighed, troværdighed. Og så længe vi kan diskutere, om noget er mere objektivt end andet, så er der grund til at påstå, at objektivitet faktisk findes. Let's make objektivitet great again.
Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Overflod”.
Udforsk mere
Find mere indhold9. april 20269. apr. 2026
10 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Bevæbnet med hashtags og korte afsnit til at fange de koncentrationsbesværede forsøger hun at gøre Jesus relevant i en verden af smartphones. Det vildeste er, at hun lykkes overraskende godt med det.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
11. marts 202411. mar. 2024
8 min. læsning
Statskundskabsstuderende, Nikolaj Bach, lægger op til debat om koranloven. Byd velkommen til vores nye faste kronikskribent og bliv klogere på Fogh-Rasmussen-doktrinen, berlinske bogafbrændingscitater – og hvad du selv mener. Skribenten skriver for egen regning og udtrykker ikke KFS’ holdning.
Af Nikolaj Nørgaard Bach
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
6 min. læsning
Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.
Af Signe Due
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
5. december 20235. dec. 2023
3 min. læsning
Hvis du er i udlandet og fortæller, at du er fra Danmark, kan du opleve, at folk udbryder “Ah, Kierkegaard!” Men selv som dansktalende kan Søren Kierkegaard være svær at forstå. Vi har bedt teolog og Kierkegaard-kender Signe Elmelund Thorup om at lave en appetitvækker om den verdenskendte filosofs tanker om fortvivlelse og håb. Værsgo. Én sides Søren til dig.
Af Signe Thorup Elmelund
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad vejer Gud? Mange børn (og voksne) har gennem tiden mødt naturvidenskabens grænse i dette spørgsmål. Men kan vi mon alligevel lære noget om Guds karakter ved at løfte øjet mod universet og Newtons faldende æbler? Det slår Simon Holm Stark et slag for i denne artikel.
Af Simon Holm Stark
5. juni 20235. jun. 2023
6 min. læsning
Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.
Af Søren Aalbæk Rønn
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Som opfølger til Søren Toft-Jensens kommentar “Hellere eje end leje?” bringer vi følgende kommentar fra Niels Nymann Eriksen, som skrev den oprindelige artikel i Til Tro.
Af Niels Nymann Eriksen
6. oktober 20236. okt. 2023
8 min. læsning
Tag med Kathrine Kofoed-Frederiksen på en rejse ind i litteraturen og fiktionens forunderlige univers, hvor Jesus-glimtene pibler frem med saft, kraft og berigende nuancer til Bibelens beskrivelser af Jesus.
Af Kathrine Kofod-Frederiksen











