
Mellemrum
Mellem testamenterne
Hvad sker der i de næsten 400 år mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, og hvorfor beskriver Bibelen ikke denne periode? Henrik Nymann Eriksen giver et historisk og politisk overblik over dette bibelske “mellemrum”.
Bibelen fortæller én lang historie i to afdelinger, Det Gamle Testamente (GT) og Det nye Testamente (NT). Men der er et stort mellemrum mellem de to testamenter. Cirka 400 år faktisk. Fra Ezra og Nehemias i 400-tallet f.Kr. til Jesu fødsel. Det er blevet kaldt den profetløse tid. Fire århundreder, hvor Bibelen er tavs, men hvor det jødiske folk levede i bedste velgående. Så kom Jesus, men den nysgerrige bibellæser kan føle sig snydt for lidt information. Heldigvis kender vi til denne ”tavse” periode fra andre kilder, så her følger en lille oversigt.
Historien kort fortalt
Da GT slipper fortællingen omkring 400 f.Kr., er Israel reduceret til en lille tempelstat under Perserriget kaldet Jehud. Perserne er den store geopolitiske spiller indtil Alexander den Store ca. 330 f.Kr. erobrede hele Mellemøsten. Med Alexanders erobring følger hellenismen, som er udbredelsen af græsk kultur til de lande, som Alexander underlægger sig. Efter Alexanders tidlige død deles hans imperium mellem fire generaler. Nord for Israel får Seleukos magten i Storsyrien, og syd for Israel får Ptolemæus magten i Egypten.
Først er jøderne under ptolemæerne indtil ca. 200 f.Kr., men så får seleukiderne magten i landet. En af de syriske/seleukidiske konger hedder Antiokus IV Epifanes. Han forsøger at tvinge hellenismen ned over jøderne. Det sker blandt andet ved at forbyde omskærelse af drengebørn og ved indførelse af ofringer til de græske guder i Herrens tempel i Jerusalem. Jøderne bliver delt mellem liberale, som tilpasser sig hellenismen, og gammeltroende, som holder fast ved Moseloven og ikke vil bøje sig for Antiokus’ krav. Modstanden fører til et oprør ledet af præsten Judas Makkabæeren i 167-164 f.Kr. Resultatet bliver, at Jerusalem bliver befriet fra den syriske besættelse, og templet genindvies.
Herodes dør i 4 f.Kr., mens Josef, Maria og Jesus er flygtninge i Egypten. Det betyder sjovt nok, at Jesus er født før år 0.
Modstandskampen fortsætter, og i 142 f.Kr. bliver landet helt frit for seleukidernes overherredømme. Judas Makkabæerens familie udvikler sig under navnet Det Hasmonæiske Kongehus til indehaver af både ypperstepræsteembedet og kongetronen, til og med samlet i en person. Det møder selvfølgelig modstand. Under hasmonæerne er Israel en selvstændig nation, men det varer kun, indtil romerne bliver den nye store geopolitiske magt, der også når helt til Mellemøsten og indtager Jerusalem i 63 f.Kr. Herfra er Romerriget den storpolitiske ramme om jødernes historie frem til, under og efter NT’s tid.
I 40 f.Kr. indsætter romerne Herodes den Store som vasalkonge over jøderne. Det er ham, som regerer, da Jesus bliver født. Herodes dør i 4 f.Kr., mens Josef, Maria og Jesus er flygtninge i Egypten. Det betyder sjovt nok, at Jesus er født før år 0. Da vores tidsregning blev systematiseret som tiden efter Kristi fødsel, indsneg der sig en lille historisk regnefejl, som betyder, at Jesus er født nogle få år før Kristi fødsel, mens kong Herodes stadig lever.
Troens grupperinger
Selvom de klassiske profeters tid var fordi, levede gudstroen i forskellige udgaver i denne periode. Vi har allerede hørt om spændingen mellem de liberale jødiske hellenister og de gammeltroende. Der blev også skrevet en række religiøse bøger i disse år. Nogle af dem er de såkaldte ’apokryfe skrifter’. Disse skrifter er blandt andet historiefortællinger, apokalyptiske skrifter a la Johannes’ Åbenbaring og visdomslitteratur. Det er også i denne periode, at de tre store religiøse retninger i jødedommen bliver til, nemlig farisæerne, saddukæerne og essæerne. Farisæerne lagde vægt på at følge loven på alle livets arenaer og tillagde den rabbinske udlægning af Moseloven stor betydning. Saddukæerne var især overklassens og de ledende præsters parti. Essæerne omtales ikke direkte i NT, men vi ved meget om dem, fordi de står bag Dødehavsrullerne, der blev fundet i 11 huler i 1947-56 på den nordvestlige side af Det Døde Hav. Håndskrifterne er fra perioden 3. årh. f.Kr. til 1. årh. e.Kr. Essæerne var optaget af rituel renhed, endetiden, og så var de i opposition til præsteskabet i Jerusalem.
Jødedommen i det bibelske mellemrum er dermed den primære historiske, kulturelle og religiøse baggrund for NT, og den er værd at kende til, hvis vi vil forstå NT bedst muligt.
Hvad kan vi bruge det til?
Kendskab til perioden mellem GT og NT er værdifuld at kende til for en kristen at mindst to grunde.
For det første får vi en vigtig baggrundsviden for NT. Det gælder den politiske historie, som danner bagtæppe for hele NT. Det gælder også de religiøse retninger og den religiøse praksis frem mod NT, som jo er den luft, Jesus og apostlene indåndede. Jødedommen i det bibelske mellemrum er dermed den primære historiske, kulturelle og religiøse baggrund for NT, og den er værd at kende til, hvis vi vil forstå NT bedst muligt.
For det andet er det værd at kende til perioden mellem GT og NT, fordi det kan berige vores tro på Gud. De Apokryfe Skrifter er både opbyggelig og inspirerende læsning. NT’s forfattere hentyder indimellem til de apokryfe bøger. Det gælder ikke mindst visdomslitteraturen som fx Siraks Bog. Den minder om Ordsprogenes Bog og rummer meget menneskelig og åndelig visdom. Måske skulle vi give den fornyet opmærksomhed.
Hvorfor dette mellemrum?
Hvorfor fortsatte Bibelen ikke bare sin fortælling fra profeten Malakias helt frem til Jesu fødsel, så historien kom til at hænge sammen? Jeg ved det ikke. Men jeg tror, at der kan være indlejret en værdifuld pointe i denne 400 år lange ventetid på løfternes opfyldelse. I denne lange periode var folket henvist til Guds løfter. Midt i forløbet var mange sikkert fristet til at opgive troen på, at Gud nogensinde ville opfylde det, han havde lovet. Men det gjorde han med Jesu fødsel og alt det, som fulgte med. Vi lever nu i en lang ventetid efter Jesu første komme og kan måske også miste fornemmelsen for, at Jesus vil komme igen, som han lovede. Men selvom der går lang tid, så vil han til sin tid opfylde sine løfter. Han er troværdig og trofast. Derfor nytter det at holde ud. Ligesom de gjorde i tiden mellem GT og NT.
”Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Mellemrum”.
Udforsk mere
Find mere indhold5. december 20235. dec. 2023
7 min. læsning
Er dine forventninger dine egne? Siden 00’erne har sociale mediers øgede tilstedeværelse præget os. De seneste år er bagsiden af disse mediers forretningsmodel blevet tydelig. Datalogistuderende Jeppe Fræhr Linderød tager os med ind i en verden af data og algoritmer, når han undersøger, hvordan sociale medier påvirker os, og hvad vores modsvar kan være.
Af Jeppe Fræhr Linderød
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Fra bønnens verden bevarer sin aktualitet, fordi Hallesby skriver om bønnen som en fælles kamp, vi alle kæmper, og fordi han konstant vender tilbage til korset.
Af Benedikte Støvring
11. marts 202411. mar. 2024
3 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
6. oktober 20236. okt. 2023
3 min. læsning
Signe er hverken blevet filmanmelder, nobelprismodtager eller operasanger i løbet af sommeren, men tænker her videre over sommerens pinke hot topic: Barbie! For er vi virkelig skabt til at blive ’anything’, som Barbie dukkerne så stolt proklamerer? Eller har Bibelen en anden fortælling?
Af Signe Oehlenschläger Petersen
9. april 20269. apr. 2026
10 min. læsning
Vækkelse eller ej? I Danmark har det åndelige skvulp, der blev døbt den stille vækkelse, været et nærmest uundgåeligt emne i kirkens kredse. I Til Tros første onlineartikel kan du læse om, hvordan en lignende tendens rørte på sig i 90’erne, og hvordan Nils Gunder Hansen kan hjælpe os med at sætte ord på den nye interesse for Gud.
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger
6. oktober 20236. okt. 2023
6 min. læsning
Hvad har festtøj, Karl Marx og den himmelske bryllupsfest egentlig at gøre med hinanden? Det folder Anton Bech Braüner ud i denne artikel, hvor han graver dybt i klædeskabet for at vise os forholdet mellem tro, tilgivelse og gode fromme gerninger.
Af Anton Bech Braüner
5. juni 20235. jun. 2023
3 min. læsning
Ord har magt og kan bruges til at gøre både skade og gavn. De kan blive sagt uden en negativ hensigt, men kan i realiteten fremmedgøre. I denne kronik forklarer Signe Oehlenschläger Petersen med hjælp fra socialpsykologien, hvordan vi som mennesker ofte skaber et 'os' og 'dem' med vores sprog.
Af Signe Oehlenschläger Petersen
6. marts 20236. mar. 2023
4 min. læsning
Læs bogen, hvis du kender evangeliet, men måske synes, det virker lidt fjernt.
Af Benedikte Støvring
5. juni 20235. jun. 2023
8 min. læsning
Er forsoning muligt mellem kirken og LGBT+-miljøet? Med historiske nedslag viser Peter Nissen, hvordan fløjene har bekæmpet hinanden. Skribenten tror, at der er veje til forsoning. Læs med, opdag nuancerne og bliv inspireret af Jesu eksempel.
Af Peter Nissen
5. december 20235. dec. 2023
6 min. læsning
På grund af troen på et efterliv fremstilles kristendommen af nogle kritikere som verdensfjern. Sognepræst Søren Aalbæk Rønn reflekterer over forholdet mellem et håb efter døden og et kristent liv på jorden. Læs med og find ud af hvilken rolle tatoveringer, elefanter og bønnen “Kom snart igen Jesus” spiller i dette.
Af Søren Aalbæk Rønn
5. december 20235. dec. 2023
8 min. læsning
“At følge Jesus indebærer afkald og lidelse” Sandt eller falsk? Redaktionen svarer “sandt.” Vi har lært at svare rigtigt, men vi er usikre på, om det nu også er gået helt op for os. Derfor har vi spurgt valgmenighedspræst Hans-Christian Vindum Pettersson om at prikke til vores måske misforståede forventninger til livet i fodsporene af Jesus.
Af Hans-Christian Vindum Pettersson
26. marts 202626. mar. 2026
3 min. læsning
Under solen er det en fremragende læseoplevelse, men man gør nok klogt i at huske bibelteksten ved siden af.
Af Stefan Lumholdt Pedersen











