Tiden

3 min. læsning

Vi kan ikke tro for andre, men vi kan bære hinanden

Af Lisa Rom Boye

18. nov. 2026

ANDAGT: Hvad kan jeg bruge min KFS-gruppe til?

Vi kan ikke tro for andre

”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.”

(Johannesevangeliet kapitel 15, vers 5)


”Hvad skal jeg bruge det her til?” Det spørgsmål stillede jeg ofte i skolen. ”Jeg kommer jo ikke til at arbejde med fysik!”


I dag er spørgsmålet ofte omvendt. Hvad bruger du egentlig din uddannelse til?


Det spørgsmål kender mange akademikere. Hvad bruger jeg egentlig de mange, glade år som KFS’er, hvor jeg læste historie, på? Der findes standardformuleringer om at overskue tekster, se sammenhænge og arbejde metodisk. Men i foråret faldt jeg som historiker ned i et ægte kaninhul på arbejdet.


Når vi er ved at segne og Gud føles langt væk, så kan vi læne os ind i fællesskabet af de troende og hvile der.


Jeg arbejder i Bibelselskabet og har den glæde at have kontakt med bibelselskaber over hele verden gennem De Forenede Bibelselskaber, der i foråret fejrede 80-års jubilæum. 


Stor var historikerglæden over gamle årbøger med rejseberetninger fra danske bestyrelsesmedlemmer, der var med til de stiftende møder, hvor gode kræfter blev samlet, for at imødekomme den store bibelmangel i verden.


Særligt én mand fangede mig: De Forenede Bibelselskabers første formand, den norske biskop Eivind Berggrav. Han havde været en central del af den norske modstandsbevægelse og sad fængslet frem til 1945. Kaninhullet var åbnet og fra fjernarkiver ankom nu flere artikler fra den norske biskop. 


Hvad kan have hjulpet en mand til at stå fast i så svære tider? Jeg ved det ikke. Men måske ligger noget af forklaringen i en lille tale om venskaber til studerende i Lillehammer i 1920.


Berggrav skriver, at der kommer tider for os alle, hvor vi ser os selv som isolerede, tomme og flakkende. Tider, hvor vi ikke kan finde Gud, og der kan det kristne fællesskab, eller din KFS-gruppe, være en styrke for dem, der er ved at segne og synke. 


Vi har alle hvert vores forhold til Gud, minder Berggrav de norske studerende om. Vi kan ikke overtage hinandens liv, men måske har vi fæstet os så stærkt ved denne individuelle side af kristendommen, at ”vi har glemt eller ikke vovet at se på det kristne fællesskabs nådemagt i vores liv.” Det lyder, bortset fra et lidt gammelt sprog, ikke som en 106 år gammel tekst, men som en påmindelse til os. 


Vi kan ikke tro for hinanden. Men vi kan bære hinanden, når den andens tro er svag, og minde hinanden om, hvor der er saft og kraft at hente til svære tider.


Når vi er ved at segne og Gud føles langt væk, så kan vi læne os ind i fællesskabet af de troende og hvile der.


Berggrav fortsætter med at fortælle om vintræet, som er et billede på Kristus. Andre træer spalter sig i grene, så kvistene først via mange store grene er i forbindelse med stammen. Men vinstokken deler sig ikke. Alle grenene sidder direkte på vintræet. Vi hænger fast i Kristus. 


”Men,” siger Berggrav, ”om mit blad vil synke og hælde mod dybet, så vil de andre blade bære mig, de vil kalde på ny saft fra roden, og den vil strømme ind også til mig og den vil igen rejse mig op. Dette er venskabets sakramente.”


Måske er det vores opgave i KFS-gruppen: Vi kan ikke tro for hinanden. Men vi kan bære hinanden, når den andens tro er svag, og minde hinanden om, hvor der er saft og kraft at hente til svære tider. 


Find flere Til Tro-andagter her.

Udforsk mere

Find mere indhold

28. okt. 2026

3 min. læsning

Jesus griber dig!

ANDAGT: Hvad sker der, da Peter kommer i tvivl mid på den stormende sø?

Af Juliane Maria From Høeg

8. sep. 2026

3 min. læsning

Højsangen og Salmerne 6/7 | "Alt, hvad der har ånde, skal lovprise Herren..." | Hanne Terp Legarth

En cellist i Sarajevo, en svensk stjernehimmel, vi kommer vidt rundt omkring i denne episode, hvor vi skal se lidt på lovsang -lovprisning - og den sidste salme i Salmernes Bog.

Af Hanne Terp Legarth

10. sep. 2026

3 min. læsning

Letlæselig lidelseshistorie

Da jeg blev bedt om at anmelde Daniel Øhrstrøms bog Det er om natten man ser nordlys, sagde jeg ja med forventningen om at skulle læse en vældig lidelseshistorie præget af tungsind og sorgfuldhed. Men jeg opdagede hurtigt, at mine fordomme blev gjort til skamme.

Af Ane Lilleholt Vibe

27. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 6/7 | "Da talte Herren til Job inde fra stormen..." | Mads Due

Efter lange kapitler med spørgsmål og diskussioner taler Gud endelig. Men i stedet for et enkelt svar tager han Job med på en tour de force gennem skaberværket — og zoologisk have – og giver ham et løfte om, at kaos og ondskab ikke får det sidste ord.

Af Mads Due

3. sep. 2026

6 min. læsning

Tør du træffe valget?

RESONANS: Hvordan kan jeg lære at tage gode beslutninger? Det forsøger én af KFS' nye resonans-bøger at give svar på.

Af Rebekka Friis Rasmussen

14. okt. 2026

3 min. læsning

Når jeg synder, må jeg sige Gud tak

ANDAGT: Står jeg alene, når jeg føler mig mest forkert?

Af Frederik Wind

20. okt. 2026

2 min. læsning

Ordsprogene, Prædikeren og Job 5/7 | "Lagde du mærke til min tjener Job?..." | Mads Due

Vi åbner Jobs Bog og møder den gudfrygtige Job, der på rekordtid mister alt på grund af et væddemål mellem Gud og Satan.

Af Mads Due

22. okt. 2026

6 min. læsning

Som en ballon

SANDHED: Hvordan kan Guds sandhed få plads i mit liv? Læs Klaras tre råd til at blive fyldt op af Gud.

Af Klara Funch Lund

30. sep. 2026

4 min. læsning

Hvad står der?

ANDAGT: Hvad kan vi gøre for at forstå Bibelen bedre?

Af Mads Due