3

Søg

Studievenner, stjernetegn og store spørgsmål

Kan dine studievenners interesse for, om du er krebs i stjernetegn, blive afsæt for en god samtale om tro og åndelighed? Studerende på religionsvidenskab, Alma, deler sine erfaringer fra samtaler med åndeligt nysgerrige studievenner, hvor tillid og fællesskab gerne må komme før de kritiske spørgsmål.

Af Alma Nymann Berggren, Studerer religion og samfundsfag, almanymannberggren@gmail.com

11. jun. 2024

8 min. læsning

En eftermiddag i efterårssolen efter forelæsning spørger min nye studieveninde mig, hvilket stjernetegn jeg har. Jeg tager en tår af min øl og siger: 'Jeg er ret sikker på, at jeg er krebs, for jeg er født i juli'. En god snak over bordet om stjernetegn, som en del af de omkringsiddende har som en integreret del af deres syn på sig selv og deres personlighed. Jeg lytter, men afslører også min uvidenhed i de spørgsmål, jeg stiller. Pludselig går det op for mig, hvor meget det minder om en personlighedsteori, jeg selv har været optaget af, der hedder Enneagrammet.


Gentagende har jeg den slags oplevelser af åndelig genkendelse i mødet med mine studievenner på religionsvidenskab. Jeg har for eksempel fået et særligt venskab på mit studie med én, der kalder sig spirituel og har været optaget af det holistiske og alternative behandlinger. Gud er et begreb, vi begge har kunnet forholde os til, og vi har haft snakke om udfordringer ved både det kirkelige og spirituelle miljø. I den relation har jeg oplevet, at vi begge er på vandring i det åndelige, og at vores studie påvirker og giver os nye perspektiver på denne vandring. Det er en relation, der har betydet utroligt meget for min tilgang til samtale om åndelighed. Jeg vil selv gerne fortælle men kun, hvis jeg er i samtale med én, der er oprigtigt nysgerrig på min tro.


Troende studerende

I studiet af religion på universitetet er vi optaget af én ting: mennesker. For mennesker skaber religion, og religion skaber mennesker. Præmissen er, at religion opstår, hvor mennesker mødes, interagerer, ritualiserer, skriver ned og samtaler om verden. Omvendt former det religiøse fællesskab mennesker til et bestemt livssyn og levevis, som det for eksempel ses i mit liv, hvor jeg har været så heldig at vokse op med forældre, der lever et liv i tillid til en åndelig virkelighed.


Jeg vil selv gerne fortælle men kun, hvis jeg er i samtale med én, der er oprigtigt nysgerrig på min tro.


Mit livssyn er påvirket af Bibelens tanker om verden, og derfor tror jeg, at Gud findes uafhængigt af mennesker, men det er altså ikke Ham, vi undersøger på religionsvidenskab, da Han desværre ikke er til at proppe ind i videnskabelige metoder. Her lever jeg i spændingsfeltet mellem en faglighed, hvor Gud ikke kan få opmærksomhed, og så et liv, hvor Gud og det åndelige definerer og påvirker mine valg.


Det faglige blik

I den sociologiske del af studiet kigger vi blandt andet på, hvordan menneskers religiøsitet har udviklet sig. Tidligere var man overbevist om, at sekulariseringen ville blive den store sejrherre, og at religion langsomt ville forsvinde fra et samfund som Danmark. Med tiden er billedet blevet nuanceret, så man i dag snakker om, at menneskers religiøsitet ikke er forsvundet, men i høj grad har ændret karakter.


Her spiller individualisering en rolle, idet de fleste i dag er optagede af den personlige erfaring og overbevisning i modsætning til autoriteters og institutioners dogmer og definition af den religiøse udfoldelse. For nogle betyder det, at det religiøse helt lægges på hylden. For andre betyder udviklingen en vandring væk fra det teologisk- og organisatorisk etablerede og hen imod en åndelighed, der inspireres af mange religiøse praksisser og udfolder sig i det private og i fællesskaber, der ikke tilslutter sig en bestemt religion.


Den personlige samtale

Jeg studerer med mennesker, der synes religion er spændende, og det har fra starten givet mig en frimodighed til at tage åndelige og eksistentielle spørgsmål op, velvidende at det for nogle måske kun er en faglig interesse. Her er jeg ofte blevet overrasket. Mange af mine samtaler på studiet udtrykker netop en personlig optagethed af det, som er større end os selv. Det åndelige betyder ofte noget særligt, og derfor er det en sårbar ting pludselig at befinde sig i en samtale om tro, åndelige øvelser, møder med Gud og hvad der er meningsfuldt for én.


Her har jeg oplevet, at når jeg tager mod til mig og skaber et rum for åndelig samtale ved enten selv at være ærlig eller ved at spørge, er der mange, der forsigtigt træder skridt ind i 'rummet' med mig for også at dele, hvad der betyder noget for dem.


Jeg begyndte hurtigt at overveje, hvad det var for nogle samtaler, jeg gerne ville invitere mennesker ind i. Her blev det vigtigt at have samhørighed og fællesskab i fokus. I et samfund, der på overfladen umiddelbart fremstår meget sekulariseret og uåndeligt vil mange gerne spejles og anerkendes i deres (måske skjulte) åndelige længsel. Ved at bruge ord som, at jeg er 'troende' eller sige at 'det åndelige betyder noget for mig', har jeg forsøgt at skabe fælles fodfæste med mennesker, før vi er gået dybere ind i, hvad vores åndelige virkeligheder går ud på.


Et vigtigt aspekt er ikke at tage troen fra folk, før de selv har fået lov at sætte ord på den.


Jeg fik senere på studiet en relation med én, der fortalte mig, at hun også troede på Gud. Sammen var vi til KFS' samtaleaftener 'Perspektiv', hvor jeg nød at høre hendes tanker om livet og kristendommen, selvom de ofte var anderledes end mine.


At lade sig udfordre
Tilbage i efterårssolen sidder jeg i samtale om noget, der i min forståelse er meget langt fra min egen åndelighed. Jeg oplever, at det kan være en udfordring ikke at lade sig skræmme og ville forsvare sig, når noget fremmed pludselig lyder som noget, jeg kan genkende, og her er det også vigtigt at holde fast i sin egen overbevisning, men samtidig lade sig udfordre.


Jeg tror ikke på, at ens personlighed er bestemt af ens fødselstidspunkt, men jeg oplevede en samhørighed med de her mennesker. En fælles længsel efter at kende sig selv og være forbundet til noget større, og derfor var oplevelsen lærerig for mig. Jeg er ikke selv optaget af stjernetegn, men jeg er optaget af, at vi er forbundet med det åndelige og naturen, og dermed er der grobund for gode snakke med mennesker, der synes, det er interessant, at jeg er "krebs". Det handler ikke om, at jeg ikke må være kritisk overfor andres åndelighed, men i stedet lade de gode kritiske spørgsmål få plads, når der er en tillid og et fællesskab opbygget. Med det som udgangspunkt bliver vi alle bedre lyttere, er jeg overbevist om.


Et vigtigt aspekt er ikke at tage troen fra folk, før de selv har fået lov at sætte ord på den. Det husker jeg som et vigtigt princip fra et seminar på en Påskelejr: Vi må ikke tage troen fra folk ved at dele op i kristne og ikke-kristne. Det er op til den enkelte at afgøre, hvad de vil kalde deres åndelighed.


En tredje oplevelse havde jeg en dag, da én af mine medstuderende trak mig til side og spurgte, om hun måtte komme med i kirke. Vi havde ikke haft samtaler om tro, men hun vidste, at det betød noget for mig, da jeg i mange sammenhænge havde været åben omkring det. Sammen tog vi i kirke, og det betød helt tydeligt noget for hende, selvom vi ikke snakkede særligt om det efterfølgende.


Jeg glæder mig over at opleve fællesskab med mennesker, hvis tro og kristendom ser forskellig ud fra mig, og det at lade venskaber og sårbare snakke være udgangspunktet, oplever jeg, hjælper mennesker til at forfølge deres længsel i stedet for at pakke den væk i det private.


Optaget af Jesus

For mig er al åndelig længsel interessant og værd at lytte til, og samtidig mener jeg, at den historiske person, Jesus fra Nazaret, er noget særligt og kommer med en særlig åndelig virkelighed til os mennesker. Det er der overraskende mange, der er enige med mig i. Nogle allerede inden en god snak, og andre erkender det gennem en af de samtaler, hvor jeg tager mod til mig og fortæller, hvorfor jeg synes, at Jesus er værd at undersøge og invitere ind i sit liv.

Relationen til ham og den måde, han møder mennesker, er i fokus fremfor kristne dogmer og argumenter for, om Gud eksisterer. For mennesker, der allerede er optaget af det åndelige, er det ikke underligt at høre, at Jesus betyder noget for mig i dag, men for mange, der tager afstand til etableret religion, kan det være nyt at høre, at man ikke behøver sige 'ja og amen' til alt kirken og kristen teologi rummer for at være optaget af Ham. Det kan være et frit rum, hvor Han kan få lov at være den, han er i vidnesbyrdet, i teksterne og i den ånd, som jeg tror, han selv vil møde mennesker med.
Det tager også lidt presset fra mine skuldre, da jeg ikke skal overbevise nogen, men i stedet fortælle, hvorfor jeg er fascineret af den vidunderlige åndelige virkelighed, som Gud bringer os i Jesus Kristus.


Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Søg”.

Udforsk mere

Find mere indhold

5. jun. 2023

3 min. læsning

Kan man være religiøs ateist?

Overordnet set er Dworkins bog udtryk for en fornyet interesse i religion efter 00'ernes militante ateisme.

Af Emil Børty Nielsen

26. mar. 2026

5 min. læsning

Kirke og kolde kontanter

PRIS: I kirken er fokus naturligt på præsten, lovsangen og fællesskabet. Men det koster at nå de mål, vi ønsker for vores menighed. Hans Erik giver indblik i en væsentlig, men måske overset, del af at det at drive kirke i dag.

Af Hans Erik Sørensen

21. maj 2026

4 min. læsning

Ikke bare 'Narnia i rummet'

Vidste du, at C. S. Lewis skrev en science fiction-trilogi? Første bind undersøger på fantasifuld vis, hvad der sker i mødet med rumvæsener og jordboere, mellem godt og ondt.

Af Andreas Offersgaard Christensen

26. mar. 2026

6 min. læsning

Gud er der allerede

PRIS: Har du nogensinde oplevet, at Gud greb ind? Det oplevede Signe Due i Cameroun.

Af Signe Due

26. mar. 2026

3 min. læsning

Skyld

ANDAGT: Jesus tog vores skyld. Hvad betyder det?

Af Mathias Schultz Laursen

5. jun. 2023

6 min. læsning

Tal med hinanden om skilsmisse

Skilsmisse er blevet almindeligt. Alligevel oplever mange unge at stå alene i de udfordringer, som en skilsmisse medfører. Søren Aalbæk Rønn deler sine erfaringer med at vokse op med skilte forældre. Der er råd og forståelse at hente, både til dig som har oplevet skilsmisse på nært hold, og til dig der kender én som har.

Af Søren Aalbæk Rønn

26. mar. 2026

5 min. læsning

De kristne skal kendes på deres ... andagtstid?

KRONIK: Handler kristentro om andet end bøn og Bibel? Ja, svarer Christian, Til Tro’s kronikskribent i 2026. Andagtstiden er vigtig, men livet er altafgørende.

Af Christian Thusholt Jacobsen

28. apr. 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 1/7 | "Fra støvet rejser han de svage..." | Troels Nymann

Hvad har en gammel tysk filosofby til fælles med det gamle israelitiske monarki?

Af Troels Nymann

26. mar. 2026

4 min. læsning

Hellere eje end leje?

OVERFLOD: I seneste nummer af Til Tro (#4 2025, ”Overflod”) skrev Niels Nymann Eriksen artiklen Hellere leje end eje. Vi har efterfølgende modtaget følgende kommentar.

Af Søren Toft-Jensen

19. mar. 2026

5 min. læsning

Hvorfor prise Herren?

PRIS: For mange er lovsangen en vigtig del af deres tro. For andre kan den næsten synes diffus eller ligegyldig. Bør vi lovsynge, og hvad gør lovsang ved os?

Af Mads Due

6. okt. 2023

6 min. læsning

Visdom - den glemte dyd?

Kan menneskelig visdom erstattes af ChatGPT? Nej, lyder svaret fra Lars Boje Sønderby Jensen, som i denne artikel tager et hop ned i filosofiens verden for at vise os forskellen mellem viden og visdom, og hvorfor visdom ikke kun er for Dalai Lama og piberygende mænd med skæg.

Af Lars Boje Sønderby Jensen

19. maj 2026

1 min. læsning

Samuel, Saul og David 4/7 | "Men Herren ser på hjertet..." | Troels Nymann

For Gud er alting småt.

Af Troels Nymann