Skabt i algoritmens billede

Du har sikkert hørt, at hvis produktet er gratis, så er du produktet. Det er rigtigt til en vis grad, det er dog ikke hele sandheden, når man snakker digitale platforme. En nuancering kunne være: ”Det er den gradvise, lille, ubemærkede ændring i din egen adfærd og opfattelse, der er produktet... Det er det eneste, de (Tech-giganterne) kan tjene penge på. At ændre, hvad du gør, hvordan du tænker, hvem du er.” Sådan udtaler Jaron Lanier (datalog og IT-filosof) i dokumentaren The Social Dilemma.

Vi ved det nok alle sammen godt, men vil ikke helt indrømme det. Sociale medier og andre digitale platforme som YouTube, Netflix etc. får langsomt større og større betydning i vores liv. Vi kan diskutere, hvor stor magt de har, og jeg mener også, at Jaron Lanier går for langt i sin udtalelse, når han siger, at de ændrer, hvem vi er. Identitet er en kompleks sammensat størrelse, hvor medier/platforme nok aldrig er en direkte identitetsmarkør i vores liv, men nærmere i stedet påvirker de identitetsmarkører, som vi definerer os ud fra. Et eksempel på dette kunne være vores kultur eller verdensbilleder, som bliver formet af blandt andet medier. Medier har derfor stor magt, for de er med til at styre, hvilke indtryk vi bliver eksponeret for. Hvilke nyheder vi ser, og dermed også hvilken sandhed vi hører. Hvilken underholdning vi bliver anbefalet og ikke mindst, hvilke skjulte reklamer der sniger sig ind alle steder. Det har en betydning, en påvirkning, som lige så stille sætter sig i vores liv. Så kan vi tænke, at det er ubetydeligt med de få reklamer eller skjulte politiske budskaber, og at vi stadig har kontrol. Vi skal dog tænke på, at hvis vi alle hver især bliver rykket 1% på vores holdninger, værdier og adfærd, så har man rykket verden 1%, og det er mange penge værd.

Vi lever derfor i en større kampplads, hvor hvert medie vil vinde vores tid og opmærksomhed, for at de kan sælge en præcis model af os. Det er derfor de store værktøjer fra adfærdsøkonomien, som er taget i brug, og de har større utilsigtede konsekvenser, end vi lige tænker. Jeg vil i de følgende afsnit komme ind på udfordringer i forhold til fake news, politisk hadtale og unges mistrivsel. Afslutningsvis vil jeg komme med en kristen refleksion på baggrund af det.

Det onde komplot?

Er sociale medier og digitale platforme så et stort ondt komplot startet for at tjene penge? Nej, det mener jeg ikke. Facebook blev født ud af en tanke om at bringe folk sammen. Et sted, hvor gamle studiekammerater kunne mødes og holde kontakten. Det blev skabt med gode intentioner og har også bragt meget godt med sig. Jeg er også stor fan af, at min Spotify-app kommer med forslag til musik eller spændende podcasts, jeg skal lytte til. Det er en hjælp i min hverdag og er en kilde til afslapning og læring. Hvad der dog starter godt, kan udvikle sig problematisk, når den økonomiske markedsmekanisme i samfundet bliver indblandet. De fleste IT virksomheder bygger i dag på reklameindtægter. Her kører der en auktion på reklamepladsen i dit feed, hvor de platforme, som kan garantere, at reklamen når en bestemt type person, kan tage højere priser. Det økonomiske incitament skubber derfor mod en mere kompleks personlig model af dig, hvor alt data kan bruges. Det handler derfor for platformen om at holde dig engageret og få dig til at interagere med indholdet, så deres model og reklameplads kan blive mere værd. Det er derfor en kamp for din opmærksomhed, hvor nok aldrig er nok.

Karambolage med sandheden og selvværd

Denne kamp om opmærksomhed kommer i karambolage med sandheden, for hvad nu hvis løgnen er mere spændende end sandheden? Tre forskere fra MIT (søg efter ’Soroush Vosoughi et al.’), der har undersøgt millioner af tweets fandt, at hvis man har et mål om f.eks. at nå 1.500 læsere, vil fake news sprede sig seks gange hurtigere til dem end sande nyheder. Det er et stort problem, for så er det svært at skelne mellem sandhed og løgn. Det er formodentlig også en af hovedårsagerne til den øgede polarisering i verden nu. Et konkret skræmmende eksempel på det er de tidligere begivenheder i Myanmar. I Myanmar, hvor Facebook ofte er præinstalleret på nye telefoner, er Facebook blevet brugt til hadtale retter mod muslimer, som har ledt til massedrab, nedbrænding af landsbyer og meget andet. Facebooks algoritmer fremhævede og intensiverede dermed en storm af had og negativt indhold omhandlende Rohingya muslimer, hvor militæret og andre aktører opfordrede til vold. Der blev dermed skabt et ekkokammer af misinformation, hvor de mest ekstreme udsagn blev fremhævet mest. Amnesty International estimerer, at over 700.000 mennesker er flygtet og retter en massiv anklage mod Facebook for ikke at gribe ind overfor hadtalen spredt på deres platform. Den virtuelle vold blev til fysisk vold, og hvor ligger ansvaret så?

I Vesten ser vi også store udfordringer med trivsel. Jonathan Haidt, PhD i social psykologi, udtaler i dokumentaren The Social Dilemma, at mængden af amerikanske unge med depression og angst er steget markant. Antallet af indlæggelser efter selvskade for 10-14-årige piger er steget 189% fra 2009 til 2015. I samme periode er selvmord for 10-14- årige piger fordoblet. Det vil være statistisk forkert at sige, at sociale medier har forsaget det, for vi kender ikke årsagssammenhængen, men korrelationen med sociale mediers vækst er foruroligende, som ifølge eksperter kunne være en sandsynlig forklaring. Det giver i hvert fald stof til eftertanke.

Kirkens svar

Verden hungrer derfor efter sandhed, nærvær og mening. Det er her Jesus kommer ind i billedet. Vi kender Sandheden. Vi kender Kærligheden. Vi kender Meningen. Jesus! Jeg tror, at vores rolle som kristne og som kirke er at række det kristne fællesskab ud til verden. Det er langt fra perfekt, men det rummer en dybde og en ballast i den omskiftelige verden. Det kan være med til at vise verden, at det ikke handler om likes for at være accepteret og elsket. Vi kan være med til at vise styrken i det fysiske og nærværende fællesskab. Vi kan stadig være ofre for fake news, men vi skal kæmpe for sandhed i verden, og turde kritisere at digitale platforme bruger os som forsøgskaniner i en kommerciel hensigt uden nogen sønderlig regulering. Vi må være ambassadører for Jesu sandhed og kærlighed, for vi har oplevet, hvordan vi selv bliver set og mødt af Gud og kirken. Det giver os noget åndelig og menneskelig kapital, som vi kan række videre. Som afrunding, hvad kan man så konkret gøre for at frigøre sig fra digitale platformes magt?

Vi kan starte med at slå alle de ligegyldige notifikationer fra på vores telefon. Hvorfor skal en algoritme påminde mig om, at min ven har posted noget nyt? Det kan jeg se, når og hvis, jeg vælger at åbne Instagram. Vi skal selv være i kontrol. Et andet råd, fra en som selv syntes, det er svært, vil være at tænke over ens prioriteter. Hvad giver det mig? Er dette gavnligt? Og hvis det er underholdning, hvor stor en plads skal det så have? Vi må tage Gud med ind i vores overvejelser og lade ham forme vores prioriteter i livet. 

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på telefon 70201201, skrive til chatrådgivningen livslinien.dk.

Denne artikel er tidligere trykt i Til Tro-magasinet ”Forventning”.